maismenos - Porto #2

Dette er en stencil, der bruges på gaderne af Miguel Januário, omdannet til et kunstværk.
Det er en papkasse malet med spray, og efter at have været brugt på gaden, blev den malet sort og blå for at skabe dette unikke kunstværk. Den har nogle mærker, tape og ridser fra brug (se billeder).

Det er en del af et citat af Almeida Garrett og blev lavet for at kritisere censurpolitikken i byen Porto kort før pandemien. Det er en del af et sæt på fire stenciler, alle lavet med sætninger om byen, hvor de 'dårlige' dele blev klippet ud med blå spray (påmindende om den blå blyant, der blev brugt under diktaturet til at censurere det, der ikke var accepteret af regimet).

Det er et lille stykke af den portugisiske gadekunsts historie og en unik relikvie.


Miguel Januário er en portugisisk kunstner født i 1981. Han har en bachelor i Kommunikationsdesign og studerer i øjeblikket ph.d. i Design på FBAUP. Han har været samarbejdspartner med det kulturelle interventionsrum Maus Hábitos og kunstnerisk leder af Ivity Brand Corp. I øjeblikket er han Head of Art for Sustainability ved CEiiA. Han er medlem af PCP. Han er forfatter til ‘±MaisMenos±’, et interventionsprojekt, der er blevet en national og international reference inden for urban kunst. Han er repræsenteret af galleriet Underdogs i Lissabon. Parallelt hermed er han forfatter til KissMyWalls, et projekt med en stærk urban komponent relateret til graffiti, reklame, skrivning og intervention, som inkluderer flere heteronimer – Caos, Mr. identitet, visuel og æstetisk. Han har udstillet og/eller arbejdet med internationalt anerkendte kunstnere som Vhils, Shepard Fairey (Obey), Futura, Felipe Pantone, Barry McGee, Swoon, AddFuel, Wasted Rita, Icy and Sot, Bordalo II, Mosaik, Ram, Gonçalo Mar, Nomen, blandt mange andre.
Han har produceret innovative og tankevækkende værker, både indendørs og udendørs, i en række medier – fra video til skulpturelle installationer, fra maleri til performance. Udover utallige ulovlige offentlige kunstinterventioner i flere lande, er projektet også blevet præsenteret ved solo- og gruppeudstillinger i forskellige institutionelle sammenhænge, herunder Galeria Vera Cortês (Lisboa, 2010), MACE – Museu de Arte Contemporânea de Elvas (Elvas, 2011, 2014), Galeria Underdogs (Lisboa, 2013, 2014, 2015, 2021), Caixa Cultural (Rio de Janeiro, São Paulo og Brasília, 2014), Museu do Côa (Vila Nova de Foz Côa, 2015), Centro de Arte Contemporânea Graça Morais (Bragança, 2015), MUDE–Museu do Design e da Moda (Lisboa, 2016), Museu José Malhoa (Caldas da Rainha, 2016), MACRO–Museo d'Arte Contemporanea di Roma (Roma, 2016), Galeria Wunderkammern (Roma, 2017), Celaya Brothers Gallery (Mexico City, 2018), Arco Lisboa (Lisboa, 2018), WTF Gallery (Bangkok, 2018), Interferências MAAT (Lisboa, 2022) samt vigtige kunstfestivaler og begivenheder som Walk&Talk Festival (São Miguel, Azorerne, 2011), Guimarães European Capital of Culture (Guimarães, 2012), La Tour Paris 13 (Paris, 2013), Festival de Lãs (2014), Esporo (Proença-a-Nova, 2022), Festival Nuart (Stavanger, 2014, 2017), TrashPlant Festival (Tenerife, 2018), Roskilde Festival (Roskilde, 2018), Forgotten Project (Roma, 2016), Iminente Festival (2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2022), Emergengy Iminente Festival (2020), Iminente Festival Rio de Janeiro (2019), Iminente Festival London (2017), Iminente Festival Marseille (2022), Alter Ego Macau (2018), Mulheres Saramaguianas med Centro Português de Serigrafia og Fundação José Saramago (2022), Esporo (2022), NEBFest Bruxelles (2022), Cáceres Abierto (2023). ±MaisMenos± var også tema for to TED-talks, ved TEDxLuanda (Luanda, 2014) og TEDxPorto (Porto, 2015), samt andre offentlige og akademiske foredrag.