de la Roque - Voyage dans la Palestine - 1718

Den arabiske prins fortæller: Mellem Ismaels børn, under ørkenens himmel
Med beskrivelsen af Arabia, den arabiske prins og geograf Ismaël Abulfeda.
Diplomatisk rejse og eksotisk syn på den arabiske verden i det 17. århundrede, med billedillustrationer uden for teksten og et kort over Monte Carmelo. I den store stilhed af de østlige ørkener, blandt telte blæst af vinden og bål, der dør ud i ørkenens skumring, krydser en udsending fra Solkongen Palæstina for at nå den mystiske Gran Emir, leder af de arabiske ørkenfyrster, efterkommere af Ismaël, Abrahams søn. I hans ord afspejles fascinationskraften og kompleksiteten af en verden, som Europa betragter med ærefrygt og frygt, mens Jean de La Roques pen forvandler den diplomatiske beretning til en fortælling om nomadisk civilisation, hellige genealogier og tabte geografi. For at fuldende denne enestående fortælling bidrager den arabiske prins og geograf Ismaël Abulfeda, hvis beskrivelse af Arabien giver værket et videnskabeligt fundament og en historisk dybde, der gør det til et af de mest bemærkelsesværdige orientalistiske dokumenter fra det tidlige 18. århundrede.
MARKEDS VÆRDI
Den hollandske anden udgave, udgivet i 1718 i Amsterdam hos Steenhouwer & Uytwerf, et år efter den parisiske princeps, er i dag ikke let at få fat på, især når den er komplet med alle graveringer og det store foldede kort over Monte Carmelo. Eksemplarer i gode tilstande, også med fejl i bindet, ligger mellem 400 og 700 euro; de velbevarede, med intakte illustrationer og solid binding, kan overstige 800 euro hos antikvarboghandlere eller specialauktioner inden for rejser og opdagelser. Kombinationen af direkte observation og arabisk geografisk refleksion gør dette værk til en væsentlig brik i den orientalistiske litteratur fra det tidlige 1700-tal.

FYSISK BESKRIVELSE OG TILSTAND
Samtidig bind i fuldt læder, ryg med fem nervebaner med titel indgraveret på plade. Bind med slidmærker. Indvendigt ensartet papir, med ivoryfarvetone og lette marginalgulninger. Udenomsindhold og foldet kort over Monte Carmelo. Pp. (2); 48nn; 342; 6nn; (2).

FULD TITEL OG FORFATTER
Rejse i Palæstina
Amsterdam, Chez Steenhouwer & Uytwerf, 1718.
Laurent d’Arvieux / Jean de La Roque.

KONTEKST OG BETYDNING
Bindet forener to narrative planer: på den ene side Voyage af Sieur d’Arvieux, diplomat og fortolker for Re Sole sendt til Levanten, og på den anden side den generelle beskrivelse af Arabien af Abulfeda, geograf og arabisk prins fra det 14. århundrede. La Roque, kurator og forfatter af den endelige tekst, skaber et værk af syntese, der fusionerer den etnografiske præcision af den direkte erfaring med den kulturelle dybde i den islamiske tradition.
D’Arvieux (1635–1702), udsendt af Ludvig XIV til Tunis og Konstantinopel, spillede en afgørende rolle i de fransk-ottomanske relationer, idet han deltog i 1672 i forhandlingerne ledet af kardinal de Nointel ved den Sublime Port, og i 1688 i befrielsen af 320 franskmænd, der var blevet gjort til slaver. Hans observationer af beduinerne – som han kaldte 'Ismaëls sande efterkommere' – udgør en af de ældste og mest autentiske europæiske beskrivelser af de arabiske nomadestammer. Den del, der er hentet fra Abulfeda, udvider perspektivet ved at give et geografisk og politisk billede af Arabien baseret på arabiske kilder og orientalske håndskrifter, hvilket afslører den voksende interesse i den franske verden for islamisk kultur. Illustrationerne uden for teksten viser emblematiske øjeblikke fra rejsen: den store emir i sit lejr, prinsessen i sit bryllup, ørkenceremonierne og udsigten over Monte Carmelo, hvor den hellige geografi møder empirisk observation. Samlet set formidler tekst og billeder den dobbelte tone i værket: dels som et historisk dokument, dels som en symbolsk vision af Orienten som et sted for anderledeshed og åbenbaring.

FORFATTER
Jean de La Roque (1661–1745), fransk journalist og forfatter, var redaktør af rejseberetninger og korrespondent for flere aviser på sin tid. Han kendte personligt Laurent d’Arvieux og udgav posthumt hans rapporter, som han udvidede med noter og tilføjelser af orientalistiske tekster. Laurent d’Arvieux (1635–1702), diplomat og orientalist, talte arabisk, hebraisk og tyrkisk, og tilbragte tyve år på missioner i Levanten. Ismaël Abulfeda (1273–1331), prins af Hama og arabisk geograf, var forfatter til den berømte Taqwīm al-Buldān (Landenes tabeller), en reference tekst i middelalderens islamiske geografi, som La Roque brugte til at beskrive Arabia generelt.

Trykhistorie og cirkulation
Anden udgave udkom i Paris i 1717 hos enke efter Estienne; denne anden udgave, trykt i Amsterdam af Steenhouwer & Uytwerf i 1718, genoptager teksten med lette typografiske ændringer og et ikonografisk tilbehør af højere kvalitet. Udgivelsen spredte sig bredt i Nederlandene og i England, hvor interessen for rejseberetninger og arabisk kultur var i kraftig vækst. Formatet in-12 og det illustrative apparat gjorde bindet tilgængeligt for et dannet og nysgerrigt publikum, hvilket bidrog til at styrke myten om Orienten som en vugge for gamle og mystiske genealogier.

Bibliografi og Referencer
Chadenat 1063; Brunet II, 1289; Cioranescu 38209; Barbier IV, 1157; Graesse I, 198; Wilson, Voyages du Levant, s. 212; Atabey 19; Blackmer 42.