Italiensk skole (XVII) - Pietà

Titel

Den hellige omfavnelse: Kristi sorg / Madonnas medlidenhed (ikonografisk type af Mater Amabilis eller Pietà)

Objekt

Oljemaleri på lærred, monteret / doubliert på lærred, indrammet i en rundet antik ophængsramme. Mål: ca. 50 cm * 69 cm, målene er målt med Apple iPhone målebåndsappen og kan afvige en smule.

Tysk-talende område, især Østrig eller Norditalien/Sydtirol. Datering: omkring 1600–1630. Usigneret.

fremstilling

Maleriet viser i en intim, mørktonekomposition to tæt sammenklemte figurer: Jesus Kristus (den afdøde) og Maria, hans mor (den sørgende).

Kristus: Er afbildet i liggende position, hvilende på et hvidt ligklæde eller ligklæde. Hans overkrop er nøglen, kun et Lendentuch omslutter hofterne. Kroppens ansigt, især den muskuløse fremstilling og den let askefarvede inkarnation, afspejler lidelserne under Passionen. Hans hoved hviler i Mariens armhule, øjnene er lukkede, hvilket signalerer hans død.

Maria: Gudsmoderen bærer et mørkt, dybrødt klæde (symbolsk for lidenskab og moderlig kærlighed) og et mørkt slør. Hun er forsynet med en enkel Nimbus (helgeneshimmel). Hendes holdning er præget af dyb, men afmålt mildhed og sorg. Omfavnelsen af hendes søns hoved på denne måde forstærker motivet af moderlig smerte (Mater Dolorosa) til Mater Amabilis (kærlig moder) ud over døden.

I det øverste billedområde dominerer dramatiske skyer. En himmelsk fremtoning er genkendelig: To lyse, flydende bånd, der holdes af en mørk skikkelse (muligvis en engel eller en symbolsk tilstedeværelse). På et af disse bånd findes en dårligt læselig inskriptionkartusche, som i en sorgproces sandsynligvis indeholder initialerne I.N.R.I. eller et latinsk vers fra passionshistorien.

Billedet fungerer som et dybt bevægende andagtbillede, der sætter fokus på den menneskelige tragedie ved Kristi lidelse og Maries smerte.

Teknik og malestil

Maleriet er udført i olie på lærred. Lærred som bærer gjorde det muligt i denne epoke at male mere fleksibelt og ofte hurtigere end træpanel.

Inkarat: Kristi inkarat er holdt i blege, subtilt modellerede gråbrune nuancer, der illustrerer tilstanden af liget. Overgangene er fint lasureret for at opnå en naturlig plastiskitet.

Klædet: Marias dybrøde klæde har rige farvetoner. Folderne er fyldige og fremhæves gennem brug af lysere glanspunkter og mørkere, laserende skyggepartier, hvilket antyder tidligbarok-stilen. Det hvide/grålige ligetæppe danner en klar lys-mørke kontrast.

Baggrund: Baggrunden er ekstremt mørk (næsten sortbrun), hvilket får figurerne til at træde frem mere monumentalt og dramatisk. Den fungerer som en abstrakt, transcendent baggrund.

Malestil: Fremstillingen er energisk og dækkende. Anvendelsen af chiaroscuro (stærke lys-dunkel-kontraster) er karakteristisk for at øge følelserne og dramaet i scenen. Lærredets struktur kan påvirke den synlige tekstur af maleriet på visse steder.

Komposition

Kompositionen er lukket og fokuserer på den centrale figurgruppe.

Centrale diagonale: De to figurer er arrangeret langs en skrå akse, hvilket giver scenen en dynamisk spænding, der i Kristi død dog overgår i en rolig stilhed.

Intimitet og fokus: Billedudsnittet er nøje udvalgt for at maksimere den emotionelle interaktion mellem hoveder og kroppe. Krammet er det emotionelle og visuelle omdrejningspunkt i værket.

Farveikonografi: Sammenstillingen af rød (modersk kærlighed/passion) og de kolde nuancer af liget og stoffet forstærker den teologiske og følelsesmæssige udtalelse.

Indramning: Rammens afslutning indrammer yderligere motivet og forstærker den meditativ karakter af andagtsbilledet.

Stilistisk vurdering

Værket tilhører den tysksprogede eller øveritalienske tidligbarok (17. århundrede).

Indflydelser: Den emotionelle intensitet, den plastiske naturalisme og den dramatiske lysføring viser indflydelser fra de nordalpinske efterfølgere af senmanierismen og det tidlige barok, især de skoler, der tilpassede den italienske chiaroscuro.

Geografisk kontekst: Sådanne, emotionelt fokuserede fremstillinger var i de katolske områder i Centraleuropa (Bayern, Østrig, Böhmen, Sydtyrol) under counter-reformationen meget populære og blev ofte skabt i mindre, transportable formater (også på lærred) til privat fromhed.

Rahmung

Billedet er indrammet i en historisk ramme med en karakteristisk, rundet topafslutning. Den mørke farve på rammen (sort eller mørkebrun) skaber en stærk visuel kontrast til scenen og understøtter værdi og alvor i fremstillingen.

Tilstand af bevarelse

Standen er i god stand i forhold til alderen.

Billedflade: Lærredet viser den typiske alderscraquelé. En dobbeltlag (stabilisering ved at strække det på et andet lærred eller plade) er sandsynligvis til stede ved værker på lærred af denne alder.

Farvegengivelse: Samlet set er maleriet blevet mørkere, hvilket forstærker den dybdegående, nattelignende atmosfære.

Autenticitet: Maleriet skal betragtes som et originalt værk fra det tidlige 17. århundrede. Mindre retoucheringer og konserveringsarbejde er almindelige.

Billedet har en ægte patina og er, trods alderspræg, meget imponerende.

kunsthistorisk betydning

Maleriet har høj kunst- og kulturhistorisk værdi som dokument for den barokke fromhedspraksis.

Emotionel teologi: Tilbagetrækningen fra den statiske Pietà til den intime omfavnelse afspejler betoningen af den emotionelle forbindelse til Kristus og Maria, som var et centralt element i den modreformationens fromhed.

Chiaroscuro som budskab: Den målrettede brug af lys og skygge tjener ikke kun æstetikken, men også fokus på det væsentlige – offeret og smerten – og fremmer kontemplation.

Transcendens: De mørke skyer og den himmelske indskrift forbinder det jordiske lidende tydeligt med den guddommelige, evige dimension.

Konklusion

Det foreliggende oliemaleri på lærred er et fremragende, følelsesmæssigt dybtgående eksempel på et tidligbarokt andagtsbillede af Kristi sørgeproces. Det forener:

Kunsthistorisk kvalitet i kompositionen og maleteknikken.

Teologisk dybde i fremstillingen af menneskets lidelse og moderlig kærlighed

Kulturhistorisk relevans som vidnesbyrd om den intensiverede fromhedskultur i det tidlige 17. århundrede.

Kortfattet opsummering til auktionssammenhæng (5-6 sætninger).

Olie på lærred, monteret på træ, buet ramme, tysksproget/øveritalienskt tidligbarok, ca. 1600–1630. Fremstår som en intim pietà: Maria holder sin døde søn i en gestus af dyb moderlig kærlighed. Malestilen er præget af dramatisk chiaroscuro og plastisk modellering, typisk for den tidlige barok. I den øverste del antydes en himmelsk åbenbaring med en inskription, der peger på frelsen. Værket er et udtryksfuldt andagtsbillede, der forener menneskelig tragedie og kristen håb. Velbevaret i forhold til alder, med stor kunst- og kulturhistorisk værdi.