Vincenzo Raimondo - Donna





| € 55 | ||
|---|---|---|
| € 50 | ||
| € 45 | ||
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Vincenzo Raimondo præsenterer et originalt acrylmaleri på lærred med titlen Donna (82 x 42 cm), signeret, år 2025, i fremragende stand, neo-expressionisme med fokus på popkultur, solgt direkte af kunstneren.
Beskrivelse fra sælger
Akrylmaleri på lærred 42x82 cm
Dette maleri leger med fraværet mere end med tilstedeværelsen. Den kvindelige figur viser ikke ansigtet og afviser derfor den nemme identitet, den fra et katalog eller et invasivt blik. Det er ikke en kvinde, man kigger på – det er en kvinde, der går. Og hun går, og tager alt med sig.
Kroppen er opdelt i klare farvefelter, nærmest følelsesladede snarere end anatomiske. Rødt, blåt, oker, hvid: beskriver ikke huden, beskriver sindstilstande. Det er som om figuren er et følelseskort i bevægelse, en skrøbelig balance mellem energi, sårbarhed og styrke. Det centrale sorte, essentielt og beslutsomt, fungerer som struktur, som en bærende søjle: uden det ville resten være bare støj.
Baggrunden er bevidst uafklaret, udtværet, næsten i opløsning. Der er ikke noget præcist sted, for det er ikke nødvendigt. Kvinden tilhører ikke et rum, men en passage. Hun er i gang med at bevæge sig gennem noget, og hun gør det naturligt, uden forklaringer og uden at spørge om lov. En attitude, der, ærligt talt, burde læres til mange mennesker.
Alt i alt kommunikerer maleriet frihed, flydende identitet og selvbestemmelse. Det er sensuelt uden at være provokerende, stærkt uden at være stift, poetisk uden at blive sentimental. En skikkelse der ikke vender sig om, og som netop derfor bliver hængende i erindringen.
*****
Selvlært kunstner; mit arbejde følger ikke en fast stil, men udvikler sig med tiden og gennem erfaringerne.
Mit maleri opstår ud fra observation af hverdagslivet og ved at lytte til følelserne.
Jeg tager fat på forskellige temaer og eksperimenterer med nye sprog, og lader hvert værk finde sin egen form.
Min kunst er instinktiv, væsentlig og ufuldkommen, forbundet med menneskets og naturens kompleksitet.
Kunst er for mig ikke pynt, men en autentisk og levende tilstedeværelse.
I 2015 og 2016 var jeg finalist i konkurrencen Sunday Painters, arrangeret af La Stampa, blandt mere end 3.000 udvalgte værker.
Udvælgelserne er blevet kurateret af en kvalificeret jury, med tilstedeværelse af kritikeren Francesco Bonami.
Finalisterne blev præsenteret i en udstillingsrunde tilknyttet Artissima – den Internationale Kunstmesse for samtidskunst i Torino. I 2016 modtog jeg Kritikerprisen.
Akrylmaleri på lærred 42x82 cm
Dette maleri leger med fraværet mere end med tilstedeværelsen. Den kvindelige figur viser ikke ansigtet og afviser derfor den nemme identitet, den fra et katalog eller et invasivt blik. Det er ikke en kvinde, man kigger på – det er en kvinde, der går. Og hun går, og tager alt med sig.
Kroppen er opdelt i klare farvefelter, nærmest følelsesladede snarere end anatomiske. Rødt, blåt, oker, hvid: beskriver ikke huden, beskriver sindstilstande. Det er som om figuren er et følelseskort i bevægelse, en skrøbelig balance mellem energi, sårbarhed og styrke. Det centrale sorte, essentielt og beslutsomt, fungerer som struktur, som en bærende søjle: uden det ville resten være bare støj.
Baggrunden er bevidst uafklaret, udtværet, næsten i opløsning. Der er ikke noget præcist sted, for det er ikke nødvendigt. Kvinden tilhører ikke et rum, men en passage. Hun er i gang med at bevæge sig gennem noget, og hun gør det naturligt, uden forklaringer og uden at spørge om lov. En attitude, der, ærligt talt, burde læres til mange mennesker.
Alt i alt kommunikerer maleriet frihed, flydende identitet og selvbestemmelse. Det er sensuelt uden at være provokerende, stærkt uden at være stift, poetisk uden at blive sentimental. En skikkelse der ikke vender sig om, og som netop derfor bliver hængende i erindringen.
*****
Selvlært kunstner; mit arbejde følger ikke en fast stil, men udvikler sig med tiden og gennem erfaringerne.
Mit maleri opstår ud fra observation af hverdagslivet og ved at lytte til følelserne.
Jeg tager fat på forskellige temaer og eksperimenterer med nye sprog, og lader hvert værk finde sin egen form.
Min kunst er instinktiv, væsentlig og ufuldkommen, forbundet med menneskets og naturens kompleksitet.
Kunst er for mig ikke pynt, men en autentisk og levende tilstedeværelse.
I 2015 og 2016 var jeg finalist i konkurrencen Sunday Painters, arrangeret af La Stampa, blandt mere end 3.000 udvalgte værker.
Udvælgelserne er blevet kurateret af en kvalificeret jury, med tilstedeværelse af kritikeren Francesco Bonami.
Finalisterne blev præsenteret i en udstillingsrunde tilknyttet Artissima – den Internationale Kunstmesse for samtidskunst i Torino. I 2016 modtog jeg Kritikerprisen.

