Werner Büttner (1954) - Wo Man Ist, Da Ist Kaff





Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Werner Büttner, Wo Man Ist, Da Ist Kaff, linolnedtryk i begrænset oplag fra 1990 i sort, rød og hvid, 50 × 37 cm, underskrevet på forsiden og nummereret 4/22, med ramme.
Beskrivelse fra sælger
Werner Büttner
Hvor man er, der er kaffe, 1990
to-farvet linolensnit på Yearling-karton 250 g
50 × 37 cm
Udgave 22
På forsiden signeret og nummereret
inkl. ramme
„Vi ville jo male, fordi at male dengang var forbudt.“ Så mindes Werner Büttner for nylig i et interview med galleristen Bruno Brunnet sine kunstneriske begyndelser. Som et „afslidt borgerligt medium“ var maleriet i slutningen af 70’erne udskældt. Det var derfor allerede en oprørsakt. Opmærksomhed fik den i 1954 i Jena fødte Büttner, som før Mauerbaus opbygning var flyttet til Vesttyskland, og hans nære med-ægtefælle Albert Oehlen imidlertid meget hurtigt, først gennem selvorganiserede udstillinger – sammen med Martin Kippenberger – i Berlin, Hamburg og Düsseldorf. Den nævnte udstilling fandt i Jörg Immendorffs atelier sted – hos en, der malede ligesom dem. Galeristen Max Hetzler støttede Büttner tidligt. Udstillingerne „Zeitgeist“ 1982 i det Berliner Martin-Gropius-Bau og „Wahrheit ist Arbeit“ 1984 i Essener Museum Folkwang gjorde ham nationalt kendt og også interessant for kunstmarkedet.
Büttner har siden 1989 været professor ved Hamburger Hochschule für bildende Künste. Hans værker er repræsenteret i talrige samlinger som Hamburger Kunsthalle, ZKM Karlsruhe, Städelmuseet i Frankfurt og Falckenberg-samlingen i Hamburg.
Da "Blattern", således titlen på en række linoleumssnit af Werner Büttner, udkom i 1990, sluttede en spændende, oprørsk og udmattende periode for maleren. Sammen med Albert Oehlen, men også med kolleger som Martin Kippenberger og Georg Herold havde han rystet kunstverdenen grundigt i slutningen af 70'erne og i løbet af 80'erne. "Hvor man er, der er kaffe", "Hommage til egen fiskesuppe", "Dit hjerne i dine arme, så" – af kommentarerne til de visu reducerede, virkningsfulde motiver udtrykkes ironien, med hvilken Büttner og hans »bande« møder verden og selvtilliden deri. Ofte sarkastisk forøget til tabubrud. Tekstelementet følger mange af Büttners værker. Han foretrak "det aforistiske, den gådefulde tale, det lille poetiske tætte krat", har kunstneren om sig selv sagt. Fortolkningsrummet er derfor vidt. Og der er ingen tvivl om, at man også i dag kan lade sig indfange af Büttners skabelser i tankespil.
Werner Büttner
Hvor man er, der er kaffe, 1990
to-farvet linolensnit på Yearling-karton 250 g
50 × 37 cm
Udgave 22
På forsiden signeret og nummereret
inkl. ramme
„Vi ville jo male, fordi at male dengang var forbudt.“ Så mindes Werner Büttner for nylig i et interview med galleristen Bruno Brunnet sine kunstneriske begyndelser. Som et „afslidt borgerligt medium“ var maleriet i slutningen af 70’erne udskældt. Det var derfor allerede en oprørsakt. Opmærksomhed fik den i 1954 i Jena fødte Büttner, som før Mauerbaus opbygning var flyttet til Vesttyskland, og hans nære med-ægtefælle Albert Oehlen imidlertid meget hurtigt, først gennem selvorganiserede udstillinger – sammen med Martin Kippenberger – i Berlin, Hamburg og Düsseldorf. Den nævnte udstilling fandt i Jörg Immendorffs atelier sted – hos en, der malede ligesom dem. Galeristen Max Hetzler støttede Büttner tidligt. Udstillingerne „Zeitgeist“ 1982 i det Berliner Martin-Gropius-Bau og „Wahrheit ist Arbeit“ 1984 i Essener Museum Folkwang gjorde ham nationalt kendt og også interessant for kunstmarkedet.
Büttner har siden 1989 været professor ved Hamburger Hochschule für bildende Künste. Hans værker er repræsenteret i talrige samlinger som Hamburger Kunsthalle, ZKM Karlsruhe, Städelmuseet i Frankfurt og Falckenberg-samlingen i Hamburg.
Da "Blattern", således titlen på en række linoleumssnit af Werner Büttner, udkom i 1990, sluttede en spændende, oprørsk og udmattende periode for maleren. Sammen med Albert Oehlen, men også med kolleger som Martin Kippenberger og Georg Herold havde han rystet kunstverdenen grundigt i slutningen af 70'erne og i løbet af 80'erne. "Hvor man er, der er kaffe", "Hommage til egen fiskesuppe", "Dit hjerne i dine arme, så" – af kommentarerne til de visu reducerede, virkningsfulde motiver udtrykkes ironien, med hvilken Büttner og hans »bande« møder verden og selvtilliden deri. Ofte sarkastisk forøget til tabubrud. Tekstelementet følger mange af Büttners værker. Han foretrak "det aforistiske, den gådefulde tale, det lille poetiske tætte krat", har kunstneren om sig selv sagt. Fortolkningsrummet er derfor vidt. Og der er ingen tvivl om, at man også i dag kan lade sig indfange af Büttners skabelser i tankespil.

