Ernest Hemingway - Across the River and into the Trees - 1950

"Across the River and Into the Trees" af Ernest Hemingway - Charles Scribner, NY - 1950 første amerikanske udgave første tryk (med A på ophavsretsiden) - 18 cm x 15 cm - tilstand: bogen i god stand, facsimile underskrift på forsiden, i originalt støvomslag med mindre slid og afskalning langs kanterne

Across the River and into the Trees er en roman af den amerikanske forfatter Ernest Hemingway, udgivet af Charles Scribner's Sons i 1950, efter først at være blevet serialiseret i Cosmopolitan-magasinet tidligere på året. Titelens ord er afledt af de sidste ord fra Confederate States Army-general Thomas J. "Stonewall" Jackson, som blev dødeligt såret af venlig ild under den amerikanske borgerkrig: “Lad os krydse over floden og hvile i skyggen af træerne.”[1] I det 19. århundrede blev dette forstået som en reference til Jordan-floden og overgangen til døden og efterlivet i kristendommen.

Hemingways roman åbner med major Richard Cantwell, en 50-årig amerikansk hærofficer, der jager ænder tæt ved Venedig, Italien ved afslutningen af Anden Verdenskrig. Det afsløres, at Cantwell har en terminal hjertesygdom. Det meste af romanen består af et langt tilbageblik, der beskriver hans oplevelser ved den italienske front under Første Verdenskrig indtil dagene op til ænderjagten. Hovedparten af fortællingen handler om hans skæbnesvangre romance med en venetiansk kvinde ved navn Renata, der er mere end tretti år yngre end ham.

Under en rejse til Italien kort tid før han skrev romanen mødte Hemingway den unge Adriana Ivancich, som han blev betaget af. Han brugte hende som modellen for den kvinnelige karakter i romanen. Romanens centrale tema er døden og, endnu vigtigere, hvordan døden mødes. En biograf og kritiker ser en parallel mellem Hemingways Across the River and into the Trees og Thomas Manns Death in Venice.

Hemingway beskrev Across the River and into the Trees, og en læsers reaktion på den, ved at bruge "Indisk tale": "Bogen er for meget for ham. Bogen starter langsomt, dernæst øges tempoet, indtil det bliver umuligt at holde ud. Jeg bringer følelsen op til, hvor du ikke kan holde ud, så flader vi ud igen, så vi ikke behøver at stille ilttelte til læserne. Bogen er som en motor. Vi er tvunget til at løsne den gradvist."[2]

Skrevet i Italien, Cuba og Frankrig i slutningen af 1940'erne var denne roman den første af hans til at modtage negativ presse og anmeldelser. Den var dog en bestseller i Amerika og tilbragte 7 uger som nummer ét på The New York Times' bestsellerliste i 1950. Det var Hemingways eneste roman, der nåede toppen af listen.[3]

Kritikerne var ikke begejstrede. J. Donald Adams, der skrev i The New York Times, beskrev den som «en af de tristeste bøger, jeg nogensinde har læst; ikke fordi jeg bliver bevæget til medfølelse af sammensmeltningen mellem kærlighed og død i kolonelens liv, men fordi et stort talent har nået, nu eller for altid, til en sådan blindgyde». Kun få samtidige kritikere roste romanen.