Francisco Bertipaglia - “qui” e “non qui”

Su Bertipaglia

Temaet hos Francisco Bertipaglia udvikler sig altid i traumet af miljømæssigt og moralsk forfald.
Når vi stiller os spørgsmålet om den moderne og teknologiske verden, som bidrager til en konstant og fortvivlet isolation. Volden, krigen, narkotikaen, økologien og AIDS er emner, som Bertipaglia maler for at slå fast den menneskelige tilstand som trist og angstfyldt. I værkerne dedikeret til disse temaer giver Bertipaglia ikke nogen hvile, giver ingen mulighed for forløsning, afslører det uløselige drama af det fortabte jeg så desperat. Hans malerier ser ud som uddraget fra de frygtelige danteske gir, Helvede er ikke blot fantasi men den frygtelige livsbetingelse, som mennesket har skabt for andre mennesker. Værdien af disse værker ligger i det faktum, at Francisco Bertipaglia, selvom han åbent fordømmer disse situationer, berører en teknisk ufejlbar kunst, disse så ødelagte figurer for at løfte dem og hjælpe os med at betragte dem som ofre. Eftersom maleren selv er følsom og poetisk giver han sig nogle alternativer ved at male andre lærreder, hvor de blodrøde farver bliver til lyserøde, hvor de kolde grå nu bliver blå, hvor hans rasende tegning forvandler sig til et delikat broderi og synes at forvandle sig til den anden mirakuløse danteske beretning: "il"
Paradiso. Kvindelige ansigter, engleagtige fritsvævende sommerfugle, lege i kampe mellem dyr, er andre temaer, som Ber-tipaglia maler. Det er i disse billeder gennemsyret af fin følsomhed, at Bertipaglia ser livets fortsættelse med optimisme. (Pericle Fazzini)

Om værket

“qui” og “non qui”.
Gennem århundreder har kvinden været guddommeliggjort i kunst og litteratur og samtidig blevet nedvurderet eller ydmyget i hverdagslivet.
Vi står overfor tre symboler på fertilitet: orkidéen, kvinden der klynger sig til denne blomst som om den var en del af hende, og en hjort.
at bringe et nyt liv til verden.
Er der måske noget mere transcendentalt?
“Det vilde rådyr, der vandrer langs stien, frelser den menneskelige sjæl fra dens egen tanke”William Blake
70x100 cm
olie på lærred