Guillaume Postel - De Orbis Terrae Concordia - 1544

De orbis terrae concordia er blandt de tidligste trykte skitser til en universel religion—et velovervejet program, der læser Qurʾān fra ende til anden og breder fredelig harmoni på tværs af lov, sprog og det nyopdagede Amerika.

MOUSEION KURATORENS BEMÆRKNING:

En renæssanceforsøg på verdens skabelse: Postel fletter filologi, lov og teologi sammen til et enkelt instrument for fred, trykt af den butik, der netop havde sat Qurʾān i typen. Resultatet er et grundlæggende artefakt for religiøs komparatisme—ambitiøst, disruptivt og stadig aktuelt.

VOLYMMET

Guillaume Postel. De orbis terrae concordia libri quatuor. [Basel: Johann Oporinus], 1544. Lille folio. Første komplette udgave—Paris havde kun udgivet Bog I i 1543. Kollation som sædvanlig: [4] ff., 447 sider (forkert nummereret til 427), sidste blad blankt; signaturer [α] a–2n 2o. Nutidig panelmalet blindstempellere på to sæt initialer på øverste omslag (“P-T-B” og “I-M-M”), genbundet i kalvskind; spredte tidlige marginalia. Referencer: VD16 P 4481; Adams P 2020.



Udformet i kølvandet på interkonfessionelle krige og nye geografier samler denne første komplette udgave af Concordia fire bøger i en enkelt arkitektur af forsoning:

Bog I fremlægger kristendommens doktriner “rationibus philosophicis”, og lægger et rationelt grundlag for troen.
Bog II fortæller om Muḥammads liv og undersøger koranen fra ende til anden med henblik på sammenligning og kritik—unødvendigt uden de filologiske ressourcer, som Postel medvirkede til at naturalisere i Frankrig. Bog III identificerer, hvad der er fælles for hele verden i menneskelig såvel som guddommelig lov, fundamentet for civil orden på tværs af traditioner.
Bog IV spørger, hvordan folket uden opstand kan vindes til sandheden—gennem politik, pædagogik og overtalelse.

Postels projekt kulminerer i en gennemførlig politik for fred: I bøgre III–IV identificerer han, hvad alle folk deler i menneskelig såvel som guddommelig lov — og foreskriver derefter de ikke-seditionskunster, som de kan drages mod sandheden gennem uddannelse, politik og velovervejet appel. Concord, i hans skema, skal opnås gennem overtalelse snarere end tvang.

Som ny forskning understreger, er Postels universalisme ikke blot irenik; det sammenfletter sproglige og juridiske enheder med sin teologi. I Concordia værdsætter han hebraisk som det første og universelle sprog — en filologisk myte sat i tjeneste for politisk-religiøs enhed — samtidig som han tilpasser sit program til idealet om en universel monarki (temaer han ville udvikle yderligere). Basel-trykket har betydning. Oporinus, der udgav Biblianders latin Qurʾān i 1543 (nogle kopier med Luthers forordnede advarsel om at studere Islam som grundlag for at afvise den), placerede Basel som Europas sikreste trykkeri for højrisiko sammenlignende religion; Concordia er dens logiske efterfølger i omfang og ambition.

For private eller institutionelle biblioteker, der bygger tidlig tolerance og interreligiøse fortællinger, eller der kortlægger Europas første akademiske kontakt med Islam, er Concordia grundlæggende og materielt veltalende.

Endelig når bogens globale kompas videre end Middelhavet og Levanten til de nyopdagede Amerika: i de senere blade (s. 350–353) vender Postel sig tydeligt mod folket i den nye verden, opfordrende til deres undervisning og indarbejdelse i en fælles kristen civilorden—et bevis på, at hans forestillede orbis er geografisk og juridisk lige så meget som det er doktrinært.


UDVALGTE CITATER:

Postel til læseren (titel og forordsblad): denne bog er “rig på mangfoldig lærdom og fromhed”—intet mere nyttigt kunne forekomme “i disse vanskelige tider.”

Marion L. Kuntz : “Postel var blandt de første til at proklamere behovet for en universel religion og en universel stat.”

G. J. Toomer (Oxford): Postel «fortjener, hvis nogen, at blive kaldt faderen til arabiske studier i Frankrig.»

Ewa Łukaszyk: Postel var en “teoretiker for den universelle monarki,” besat af enhed på hvert niveau af menneskelivet.

OPRINDELSE:

Nutidig blindprægnet grisehud, øverste dæksel med initialerne “P-T-B” og “I-M-M”; de samme par vises i blæk ved titlens fod, nogle tidlige marginalia foreligger.

Betingelsesrapport

Titel med marginalreparationer; [α]2–3 øverste hjørne revnet (noget tekst tilføjet i manuskriptet); a1–4 små ormninger; b2 kort revne uden tab; 2D6 lille hul, der påvirker et par bogstaver; mindre ormspor ved indersiden af margen til slut; sidste blad limet ned; pletter og vandpletter; ryggen repareret; frontcoverets samling sprækket men holder.
Bindningen er plettet og slidt.
En komplet, tjenlig kopi i samtidens dragt—ærlig, læselig og samlervenlig.

YDERLIGERE INFORMATION:

En første fuldstændig udgave, der gør tidlig sammenlignende religion læselig i tryk; en Basel Oporinus-bog placeret direkte efter den første trykte latinske Qurʾān; en programmatisk teologi der behandler islam tekstuelt og argumenterer for fredelig overtalelse; og en nutidig indbinding med særegne initialer og tidlige læsermærker—ud over bogens egen erklærede nytte „i disse vanskelige tider.”

Kontekstnote (Cusa til Postel). Femtende århundredes forgængere såsom Nicolaus Cusanus’ De pace fidei (1453) forestiller fred mellem religioner; Postel er blandt de første til at omsætte en sådan fred til praksis i et trykt fire-delt program, der adresserer doktrin, lovgivning og politik, og at gøre det med vedvarende, tekstlig inddragelse af Koranen.