Montanaro - BANANA UNCHAINED #9

Dette værk af Montanaro er et levende eksempel på nutidig materiel Pop Art, der fungerer som et sofistikeret spil af citater og meta-narration. Kunstneren nøjes ikke med at gengive en genstand, men iscenesætter et ægte 'kortslutning' mellem historiske ikoner fra det tyvende århundrede og provokationerne på det moderne kunstmarked.

Værket bryder grænserne for den klassiske todimensionalitet. Det centrale element — den antropomorfiske banan med muskuløse arme — træder frem fra baggrunden og skaber en stærk plastisk dynamik. Valget af en dybt elektrisk blå ramme fungerer som en teatralsk afgrænsning og forvandler billedet til en slags 'sceneboks' eller shadow box.

Den materielle teknik er tydelig i brugen af forskellige elementer:

Den centrale skulptur: afsluttet med en blank lak, der minder om overfladen på industrielle plastmaterialer eller vinyl.

"Duct Tape" (Nastro adesivo): Et materielt grundelement, der gennemsyrer kompositionen.

Genstanden i objektet: Den lille vinylplade med Velvet Underground & Nico-omslaget holdt mellem bananens hænder.

Ikonografisk fortolkning: "Banana-Inception"
Værket er en triumf for pop-semiotik. Montanaro sammenfletter tre tidsmæssige og konceptuelle niveauer:

Den direkte reference til forsiden tegnet af Andy Warhol for Velvet Underground. Bananen 'den mest berømte i kunsten' bliver her et bevidst subjekt, der 'ejer' sit eget billede.

De grå tape-stykker i bunden er en tydelig reference til Comedian, Maurizio Cattelans banan, der er hængt op på væggen med tape. Montanaro ser ud til at antyde, at bananen har 'frigjort' sig fra Cattelans tape og har fået muskler og egen vilje.

Muskelantropomorfisme: Armene, der holder pladen, antyder en livskraft, næsten som om de vil forsvare kunstværkets identitet mod at blive reduceret til blot et forbrugsgode eller et viralt meme.

Montanaros værk er ironisk og blasfemisk. Det bruger et klart visuelt sprog, næsten „kartoonsk“, til at formidle en dyb refleksion over begrebet Ready-made.

Mens Warhol gjorde den daglige genstand til et ikon, og Cattelan gjorde ikonet til en forgængelig genstand, realiteter Montanaro citatet: hans banan er hverken rigtig frugt eller blot et tryk, men en fysisk, muskuløs tilstedeværelse, der gør krav på sin plads i rockens historie og i den billedlige kunsts historie. Det er et værk, der taler til dem, der kender kunsthistorien, men som fanger alles blik med sin farverige livlighed og sin plastiske kraft.