Canvas Fit - Alberto Ricardo - La Melancolía en Silencio”

Kunstværk skabt på professionelt lærred ved brug af giclée-trykteknik på lærred. Digital kunst ved brug af moderne medier og AI.

Kunstværk af kunstneren Canvas Fit-Alberto Ricardo udført i Giclée-tryk på professionelt lærred af høj kvalitet, 100% bomuld, med maksimal modstandsdygtighed over for håndtering og eksterne påvirkninger fra mærket Eco Canvas Roma Glossy, satinfinish.
Vi garanterer et holdbart produkt med god visuel kvalitet.
Maleriet måler 65 x 70 cm med en dybde på 5 cm.
Begrænset udgave 1/5.
På bagsiden af stykket kan du finde oplysninger om værket.
Forsendelsen vil blive foretaget via Cia. United Parcel Service (UPS) for Spanien og Europa, og via Cia. Fedex for resten af verden.
Værket vil være rullet sammen og beskyttet med flere lag af emballage, bobleplast og placeret i et robust rør.
Når værket er betalt, tager det tre dage at pakke det og levere det til forsendelsesfirmaet.
Varen vil ankomme til dig inden for ti dage, afhængigt af destinationen.

Hun taler ikke. Hun ser ikke. Hun ånder næsten ikke. Og alligevel siger hun alt. Siddende i et gyldent halvmørke, mellem grænserne for søvn og vågenhed, personificerer den unge, der er afbildet i dette billede, essensen af melankoli. Hendes hældede gestus, med hovedet hvilende blidt på hånden, er en udstrakt pause i tiden, som om sjælen havde brug for at standse for at høre sig selv.

Der er en gammel sødme i hendes træk, en harmoni der minder om renæssancens jomfruer eller de prerafaelitiske muser. Hendes hår, faldende i bløde bølger, er kronet af en enkel krans af visne blomster, et subtilt symbol på det flygtige. Lyset — den stille hovedperson — kærtegner hendes kind med en næsten åndelig ømhed, som om verden udenfor ikke fortjente at forstyrre den hellige ro i hendes hvile.

Hendes kjole, af enkle men noble stoffer, synes at være en del af omgivelserne og smelter sammen med baggrundens jordfarver. Der er ingen pynt, der distraherer, og intet overflødigt, der fjerner fokus fra hendes stilhed. Alt i dette billede henviser til en kontemplativ tilstand, til en drama-fri sorg, til en skønhed, der har accepteret at være, ganske enkelt, et blik.

Men hvad drømmer hun egentlig? Hvilke tanker hviler bag de lukkede øjenlåg? Scenen afslører det ikke, og måske ligger der i det sin kraft: i ikke at fortælle en eksplicit historie, men i at invitere den, der observerer, til at fuldføre den. Det kan være ventetiden på en savnet kærlighed, erindringen om en barndom, der svandt bort, eller den rolige accept af en uundgåelig skæbne. Det er sandt, at i hendes stilhed er der et ekko af alle vores nostalgier.

Den maleriske atmosfære, fyldt med lys- og skyggevirkninger, understreger det intime drama i billedet. Mere end et fotografi eller et portræt ligner det et gammelt maleri, der har overlevet århundreder uden at miste et gram af følelse. Det er som om Caravaggio havde fundet en heltinde i sjælen og havde ladet hende hænge i dette øjeblik af tilbagetrukkethed for altid.

Hun er ikke en gudinde eller en helgen. Hun er ganske enkelt menneskelig. Menneskelig i sin sårbarhed, i sin tilbageholdenhed, i sit mysterium. Og den rolige menneskelighed er det, der gør hende hellig. I en tid med støj, med flygtighed, med konstant eksponering minder hun os om værdien af pausen, af tilbageholdenheden, af ømhed over for sig selv.

Så inviterer denne karakter os til at sænke stemmen, at lukke øjnene, at vende tilbage til det indre sted, hvor vi stadig er i stand til at føle uden at forklare, at huske uden ord, at drømme uden frygt. For der er dage — og dette billede ved det — hvor sjælen kun har brug for lidt stilhed for at genfinde sin dybeste sandhed.