Virgilio - Eneide - 1664

L’ENEIDE FIGURATA TIL KORTET AF SOLKONGEN: EPOS OG MAKT I FRANKRIGE BAROKK
Elegant og monumentalt udgivelse fra tresserne af Vergils Eneide i den franske heroiske versering af Pierre Perrin, trykt i Paris i 1664 af Estienne Loyson. Værket, beriget med forsidegravering og dobbeltbilleder i kobber uden for teksten, viser den fulde kulturelle og politiske tilegnelse af det virgiliske digt i Ludvig XIV’s Frankrig. I en kontekst domineret af monarkistisk ideologi og hoffets centralitet bliver Aeneas-figuren – grundlæggeren, båbærer af civilisation og legitimator af dynastisk magt – et spejl af den franske absolutisme. Det ikonografiske apparat, stærkt barokpræget, oversætter den latinske epik til sceniske, solemne og scenografiske billeder og giver bindet en karakter af stort typografisk og symbolsk prestige.

MARKEDSVÆRDİ
Illustrerede udgaver af Eneiden i det 17. århundrede, især i fransk oversættelse og udstyret med kobberstiplede uden for teksten, efterspørges af det internationale marked for kvaliteten af graveringerne, den litterære værdi og den politisk-kulturelle betydning af værket. Kopier komplet med tegningerne, i samtidige eller antikke bind, ligger normalt i et interval mellem 500 og 1.500 euro, med højere priser for friske, velbevarede eksemplarer komplet med alle tegningerne. Tilstedeværelsen af manglende tegninger eller strukturelle fejl påvirker vurderingen betydeligt.

FYSISK BESKRIVELSE OG TILSTAND
For-trykt gravering og 11 dobbeltbilleder i kobber uden for teksten. Tekst i to dele med kontinuerlig paginering: pp. (2); 16 s.; 456; 10 s.; 240; (2). Typografisk titelblad med gravering. Bind i hel læder med gylden dekoration på ryggen; spænder og hængsler slidte. Grålige og rødbrune kanter på de sidste ark. Papir med brune pletter.
I gamle bøger, der har en historie på flere århundreder, kan der være enkelte fejl, som ikke altid fremgår af beskrivelsen.

FULL TITLE AND AUTHOR
L’Eneide de Virgile.
Traduite en vers héroïques franços par Pierre Perrin.
Paris, Chez Estienne Loyson, 1664.
Publio Virgilio Marone.

KONTEXT OG BETYDNING
Komponeret mellem 29 f.Kr. og 19 f.Kr., Eneiden er det store latinske episke digt i tolv bøger, der skildrer Aeneas’ rejse fra Trojas fald til den mytiske grundlæggelse af den romerske stamme. Værket fejrer Roms historiske mission og legitimere augustænsk magt gennem en skæbnesbestemt syn på historien, og smelter myte, religion og politik sammen.

I det 17. århundredes Frankrig læses digtet i kongelig og national nøgle. Under Ludvig XIV bliver klassisk kultur et redskab til statens selvrepræsentation: Aeneas-figuren, grundlægger og lovgiver, kan assimilere til idealet om en absolut hersker. Dedikationen til kardinal Mazarin og oversættelsen til franske heroiske vers indskriver værket i en specifik kulturel operation: at tilegne den latinske epik som symbolsk fundament for den franske grandeur.

Illustrationen i tailledouce forstærker dette ideologiske program. De store dobbeltbilleder – der viser stormen, Trojas fald, Dido, kampene i Lazio – forvandler den virgiliske fortælling til en sekvens af teatralske, dynamiske og monumentale scener, typiske for fransk barokgravering. Billedet omfatter ikke blot illustration, men fortolker og iscenesætter teksten, så den bliver et objekt for visuel og litterær contemplation.

BIOGRAFI AF FORFATTERNE
Publio Virgilio Marone (70–19 f.Kr.), født i Mantova, var den største episke digter i det augustænske tidsrum. Forfatter til Bucoliche og Georgiche, hævede han sin berømmelse med Eneiden, som forblev ufuldendt ved hans død. I middelalderen blev han æret som auctor par excellence, og i renæssancen blev han det absolutte ideal for stilistisk perfektion og grundlag for europæisk humanistisk uddannelse.

Pierre Perrin (ca. 1620–1675), fransk digter og litterat, var en central skikkelse i skabelsen af fransk opera-lyrik og bidrog til grundlægningen af Académie d’Opéra, forløber for Opéra de Paris. Hans oversættelse af Eneiden til heroiske vers placerer sig i et kulturelt projekt om at ære det franske sprog gennem direkte sammenligning med de store klassiske modeller, og gør Vergil tilgængelig for den lærde offentlighed i Grand Siècle.

TRYKGHISTORIE OG CIRCULATION
Udgaven fra 1664 udgør anden udgave, revideret og rettet af forfatteren. Trykt i Paris hos Estienne Loyson, indgår den i sammenhæng med de store illustrerede udgivelser i det andet halvt af det 17. århundrede, kendetegnet ved omfattende brug af kobbertavler uden for teksten og en stærk integration mellem tekst og billede. Kopierne cirkulerede blandt aristokratiske miljøer, ved hoffets biblioteker og blandt samlere, der værdsatte både den litterære kvalitet og det ikonografiske præg. Værket passer ind i den bredere fænomenologi af monumentale oversættelser af latinske klassikere, som bidrog til opbygningen af den franske kulturelle identitet under Ludvig XIV.

BIBLIOGRAFI OG REFERENCER
Brunet, Jacques-Charles, Manuel du libraire et de l’amateur de livres, Paris, t. V, s.v. “Virgile”, for de franske illustrerede udgaver af det 17. århundrede.
Tchemerzine, Anatole, Bibliographie d’éditions originales et rares d’auteurs français, s.v. Perrin, med referencer til 1664-udgaverne.
Cioranescu, Alexandre, Bibliographie de la littérature française du XVIIe siècle, for den redskabsmæssige betydning af Perrin.
Fumaroli, Marc, L’Âge de l’éloquence, for konteksten af fransk klassicismes kultur- og retoriske baggrund.
Studier i Vergils reception i Grand Siècle og i den episk vers-oversættelse i heroiske vers i det 17. århundrede.