camilo - La Mirada Quieta

camilo værk bygger et intimt territorium, hvor det hverdagslige forvandles til et følelsesmæssigt tilflugtssted. Hans malerier inviterer os til at standse tiden og at bebo hverdagslige scener præget af stilhed, harmoni og en rolig eftertanke over livet.

Katte, der hviler ved åbne vinduer, kvinder der læser, venter eller holder blomster, borde med frugt, kander og vinglas: alle disse elementer udgør et hverdagsunivers, der ikke beskriver virkeligheden bogstaveligt, men fortolker den ud fra erindringen, roen og følsomheden.

Farven er en af de helt centrale aktører i hans billedsprog. Camilo arbejder med en palet tydeligt præget af Fauvismen, hvor de intense nuancer — røde, gule, grønne og blå, levende — frigøres fra den beskrivende funktion og bliver til følelsers budbringere. Farven imiterer ikke: den udtrykker. Farven skygger ikke: den pulserer.

Formelt præsenteres figurerne med en elegant syntese, med definerede konturer og forenklede volumer, hvilket forstærker følelsen af orden og balance. Denne formøkonomi, langt fra at mindske dybden, styrker udtrykket i hele værket, og gør det muligt for hver scene at ånde og føre en dialog med tilskueren fra stilhed.

Katte — konstante tilstedeværelser i deres værk — fungerer som symboler på introspektion, frihed og delt hjemlighed. De er ikke bare dyr: de er husets vogtere, tavse vidner til et indre liv, rigt og fredeligt. Kvindefigurerne fremstår derimod indhyllet i en atmosfære af ømhed og eftertanke, integreret harmonisk i det rum, de bebor.

Camilo er uddannet kunstunderviser i byen Las Tunas, Cuba, en uddannelse som tydeligt afspejles i hans tekniske færdigheder og den konceptionelle sammenhæng i hans arbejde. Han bor og arbejder i øjeblikket mellem Havanna og Rusland, en erfaring der har beriget hans blik og udvidet hans kulturelle dialog. Han har deltaget i diverse fællesudstillinger i Cuba og i udlandet, og hans værker er en del af private samlinger i Rusland og i flere europæiske lande.

I en verden, der accelererer og er mæt af skrigende billeder, foreslår Camilos maleri det modsatte: pause, varme og rolig skønhed. Hans værk søger ikke at påvirke gennem støj, men at forblive i følelsen.



Værket tilhører en lyrisk fauvisme, der direkte trækker på Matisse’ indflydelse, især i forenklingen af ornamentale mønstre og brugen af mættede farver uden akademiske skygger. Gennem en teknik med flydende og flade penselstrøg opbygger kunstneren en scene, hvor den kvindelige figur og de dekorative elementer ( akvariet og vasen ) deler den samme visuelle vægt, forenet af en palet af levende rødt og elektrisk blå. Kompositionen skiller sig ud ved sin bevidst to-dimensionellehed og brugen af geometriske baggrunde, der fragmenterer rummet i rene farveplaner. Maleren søger at formidle en følelse af hypnotisk eftertanke og huslig ro; den stille samhørighed mellem kvinden og fiskene antyder en dyb forbindelse til livets langsomme bevægelse og forvandler et hverdagshjørne til et rum af visuel meditation, hvor tiden synes at have stoppet.