Innocentio Ringhieri - Dialoghi della vita et della morte - 1550






Specialiseret i gamle bøger med fokus på teologiske stridigheder siden 1999.
| € 50 | ||
|---|---|---|
| € 1 |
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Beskrivelse fra sælger
Kartonbindelse med manuskript-agtig titel på ryggen.
1 carta bianca, [12] carte non numerate, 133, 1 carta bianca
Første udgave af denne samtale mellem personificeringerne af Livet og Døden, som bliver en anledning, måske med minde om de middelalderlige psychomachie, til en 'agonistisk verifikation af trossandheder' (Girardi, 1989, s. 249). I den første dialog, der fokuserer på 'hemmeligheder' om det hinsidige og underverdenen, domineres diskussionen af en smag for det makabre og det uhyggelige. Mens den anden dialog ender i en hyldest, sunget af Livet, til naturens skønheder og glæder samt menneskets ærefulde og snedige værker, forsøger den tredje at give mening til eksistensen, som gennem Døden bliver en tragisk skildring på verdens scenen. Modstykket til de tomme verdslige fornøjelser (ifølge Plinius' rytmer og lærde væv af senecansk oprindelse) er den eneste frelse for menneskene den religiøse visdom. Den fjerde og femte dialog tager fat på temaet om sjælens udødelighed. I den sjette dialog føres diskussionen tilbage til 'den glædelige ræsonneren' gennem 'instrumentet' af troen. Slutningen på værket – i den syvende dialog – er en genopbygning af debatten gennem den åndelige meditation, der bliver til en 'stilhed' af mystisk karakter.
Smukt typografisk mærke ved forsiden og i bunden af bindet. Kapitæler fint udskåret i træsnit. Nogle få spredte pletter af ringe betydning, men eksemplaret er i fremragende generel stand. Brugbart og komplet. Meget sjældent, aldrig til auktion i de sidste 50 år.
Kartonbindelse med manuskript-agtig titel på ryggen.
1 carta bianca, [12] carte non numerate, 133, 1 carta bianca
Første udgave af denne samtale mellem personificeringerne af Livet og Døden, som bliver en anledning, måske med minde om de middelalderlige psychomachie, til en 'agonistisk verifikation af trossandheder' (Girardi, 1989, s. 249). I den første dialog, der fokuserer på 'hemmeligheder' om det hinsidige og underverdenen, domineres diskussionen af en smag for det makabre og det uhyggelige. Mens den anden dialog ender i en hyldest, sunget af Livet, til naturens skønheder og glæder samt menneskets ærefulde og snedige værker, forsøger den tredje at give mening til eksistensen, som gennem Døden bliver en tragisk skildring på verdens scenen. Modstykket til de tomme verdslige fornøjelser (ifølge Plinius' rytmer og lærde væv af senecansk oprindelse) er den eneste frelse for menneskene den religiøse visdom. Den fjerde og femte dialog tager fat på temaet om sjælens udødelighed. I den sjette dialog føres diskussionen tilbage til 'den glædelige ræsonneren' gennem 'instrumentet' af troen. Slutningen på værket – i den syvende dialog – er en genopbygning af debatten gennem den åndelige meditation, der bliver til en 'stilhed' af mystisk karakter.
Smukt typografisk mærke ved forsiden og i bunden af bindet. Kapitæler fint udskåret i træsnit. Nogle få spredte pletter af ringe betydning, men eksemplaret er i fremragende generel stand. Brugbart og komplet. Meget sjældent, aldrig til auktion i de sidste 50 år.
