Otto Bachmann (1915-1996) - unbekannt





| € 1 |
|---|
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Beskrivelse fra sælger
Otto Bachmann (1915 – 1996) blev født i Luzern i et borgerligt, men ret uhøjtideligt hjem, gennemførte en grafikerlære og fandt hos Max von Moos på den lokale Kunstgewerbeschule en lærer, som tidligt erkendte og støttede hans talent.
I sit levebrød som grafiker i et Zürich-bureau kunne han dog ikke rigtig få venner, og som følge heraf rejste han i tre år med en lille cirkus rundt og rundt gennem Europa. Det var en slags dannelsesrejse, og denne atmosfærisk tætte verden har også varigt præget hans kunstneriske virke.
Hans værk gennemsyres af et (eneste) syn, der kommer fra en eneboer – han tilhørte ingen malerskole eller kunstnergruppe. Højest ville han kunne placeres i den fantastiske realisme fra Wien.
Den, der taler om maleren Otto Bachmann, må dog samtidigt også tale om tegneren med samme navn. Gennembrudet som kunstner kom også som illustrator med tolv store tavler til Goethes Faust, der i 1943 udkom hos Conzett og Huber Zürich. Senere har han igen og igen beriget og suppleret betydelige værker fra verdenslitteraturen med sine blyant-, rød- og litografitegninger. Udover disse illustrationer sad han dagligt ved sit staffeli, først i Zürich, fra 1945 i Ascona, hvor han også modtog kommunens „Premio Cultura“. Efterhånden kunne han få stadig flere udstillinger og museer med sine billeder; først i Paris, dernæst i USA og særligt succesfuldt i Tyskland.
Gennem Otto Bachmanns skaberverk løber temaer, som har beskæftiget ham igen og igen gennem hele hans karriere: scener, cirkus og karneval, kvinde- og akter, figurrige kompositioner af mytologi og religion samt motiver fra hverdagen. I hans værkekatalog er landskabsbilleder, stilleben, selvportrætter og mænd næsten ikke repræsenteret. Han fascineredes af forandringen af personer gennem masker og kostumer – identitetsbyttet, der opstår deraf. Maskeværk ikke som gemmested, men som afkodning af de sande forhold. Dybtgående billeder af scene, cirkus og karneval danner netop disse motiver, som man stadig minder sig intenst i dag.
Otto Bachmann (1915 – 1996) blev født i Luzern i et borgerligt, men ret uhøjtideligt hjem, gennemførte en grafikerlære og fandt hos Max von Moos på den lokale Kunstgewerbeschule en lærer, som tidligt erkendte og støttede hans talent.
I sit levebrød som grafiker i et Zürich-bureau kunne han dog ikke rigtig få venner, og som følge heraf rejste han i tre år med en lille cirkus rundt og rundt gennem Europa. Det var en slags dannelsesrejse, og denne atmosfærisk tætte verden har også varigt præget hans kunstneriske virke.
Hans værk gennemsyres af et (eneste) syn, der kommer fra en eneboer – han tilhørte ingen malerskole eller kunstnergruppe. Højest ville han kunne placeres i den fantastiske realisme fra Wien.
Den, der taler om maleren Otto Bachmann, må dog samtidigt også tale om tegneren med samme navn. Gennembrudet som kunstner kom også som illustrator med tolv store tavler til Goethes Faust, der i 1943 udkom hos Conzett og Huber Zürich. Senere har han igen og igen beriget og suppleret betydelige værker fra verdenslitteraturen med sine blyant-, rød- og litografitegninger. Udover disse illustrationer sad han dagligt ved sit staffeli, først i Zürich, fra 1945 i Ascona, hvor han også modtog kommunens „Premio Cultura“. Efterhånden kunne han få stadig flere udstillinger og museer med sine billeder; først i Paris, dernæst i USA og særligt succesfuldt i Tyskland.
Gennem Otto Bachmanns skaberverk løber temaer, som har beskæftiget ham igen og igen gennem hele hans karriere: scener, cirkus og karneval, kvinde- og akter, figurrige kompositioner af mytologi og religion samt motiver fra hverdagen. I hans værkekatalog er landskabsbilleder, stilleben, selvportrætter og mænd næsten ikke repræsenteret. Han fascineredes af forandringen af personer gennem masker og kostumer – identitetsbyttet, der opstår deraf. Maskeværk ikke som gemmested, men som afkodning af de sande forhold. Dybtgående billeder af scene, cirkus og karneval danner netop disse motiver, som man stadig minder sig intenst i dag.

