Eugène Delacroix (1798–1863) - Compositional Study for The Death of Hamlet






Master i tidlig renæssancemaleri med praktik hos Sotheby’s og 15 års erfaring.
| € 1.000 | ||
|---|---|---|
| € 110 | ||
| € 100 | ||
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Compositional Study for The Death of Hamlet, en romantisk blyantstegning fra 1800-tallets Frankrig, underskrevet, fra 1840, 24 × 30 cm, i god stand.
Beskrivelse fra sælger
Et bemærkelsesværdigt, yderst sjældent, museumniveau-arbejde i fuld funktion—Delacroix’ berømte Komposition Død af Hamlet indarbejdet i dannelse.
Kompositionsstudie til Døden af Hamlet ca. 1840
Sort blyant på papir
Arkets størrelse: 24 × 30 cm
Monogrammeret “ED” i rød, nederst til venstre.
Proveniens:
Kunstnerens atelierudsalg, Paris, Hôtel Drouot, 17–29. februar 1864, sandsynligvis lot nr. 407.
Bærer kunstnerens bo-stempel (Lugt 838a) nederst til venstre.
MUSEUMS KURATORNOTE:
"Dette ark fanger Delacroix i hans mest teatralske øjeblikke—at opbygge en tragedie ikke gennem finish, men gennem placering, vægt og gestus. Tegningen er et tidligt kompositorisk opfindelse for det klimaksbillede af Døden af Hamlet, hvor de to motorer i scenen testes—Hamlets sammenbrud i Horatios arme og den bårede krop af Laertes—før Delacroix senere strammede dramaet ind i den monumentale klarhed af den offentligt kendte litografi. En særdeles sjælden mulighed for at erhverve et ark, der bevarer Delacroix’ kreative proces i arbejde."
ARBEJDET I FORHOLD TIL DEN BERØMTE LITHOGRAFI:
Delacroix’ litografi Døden af Hamlet (1843) udgør det dramatiske højdepunkt i hans berømte Hamlet-suite. Delacroix begyndte sine Hamlet-lithografier i 1834 og forfulgte emnet gennem mange år, før den primære publikation. De blev senere anerkendt som en af Delacroix’ mest betydningsfulde præstationer.
Denne tegning er særligt oplysende, fordi den registrerer et stadie før den endelige orkestrering. Figurerne er etableret med udforskende konturer og strukturel korthed snarere end færdigmodellering; hovedtragisk gruppen er allerede tænkt, men deres positioner forbliver flydende. Bemærkelsesværdigt læses dele af kompositionen som spejlvendte i forhold til den endelige trykudgave—en effekt som ofte møder man i grafiske arbejdsprocesser, hvor overførsel til litografisk tryk inverterer billedets retning.
Delacroix’ Hamlet-suite ses nu som en af de afgørende udsagn inden for fransk romantisk grafisk kunst—billeder, der føles iscenesatte som teater, men psykologisk ladede, hvor Delacroix udvælger nøglescener og forvandler Shakespeare til intenst personlige, dramatiske billedfortællinger.
KOMPOSITION OG UDFØRELSE:
Udført i sort blyant med hurtig, eksplorerende håndtering, er arket tænkt som et ægte kompositorisk studie. Dramaet er organiseret i to modvejende masser:
Hamlet–Horatio-gruppen behandles som det følelsesmæssige omdrejningspunkt: Hamlet’s sammenbrud og udstrakt arm skaber en dominerende diagonal, mens Horatios crouched-udformede stavformende en beskyttende bue over den døende krop.
Den bårede Laertes-gruppe fungerer som den kompositoriske modvægt: en "offentlig" bevægelse af kroppe, der bærer den døde/sjælsfraværende figur og iscenesætter katastrofen som både intim og fælles.
Endvidere i højre kant tilføjer Kongefruens fald—fortjent forgiftet i den afsluttende scene—en sekundær tragedie, der fordyber tableauen og tydeliggør Delacroix’ ambition om at iscenesætte hele katastrofen inden for en enkelt komposition.
Det, der giver dette studie særlig værdi for forståelsen af lithografien, er dets tilstand af at blive: figurerne foreligger som ideer—positioner, vægte og vektorer—før Delacroix’ senere forfinelse set i den endelige trykte komposition.
Historisk kontekst: Den endelige scene som en “strukturel” billed
I narrative cykler kræver den afsluttende katastrofescene maksimal klarhed: flere protagonist, flere dødsfald og en domstol, der reagerer i et enkelt iscenesat øjeblik. Delacroix’ litografi er bygget til at læses øjeblikkeligt som tragedie—men dette ark afslører den underliggende arbejdskraft for opfindelsen: ikke “illustration”, men billedmæssig beslutningstagning, hvor gestus, omvendelse og gruppeplacering afprøves, indtil billedet bliver uomtvisteligt.
TILSTAND:
Arket fremstår i god stand, med generel aldringsgulning og spredt morkenhed, med mindre overfladehåndtering og blødgørelse af blyant i enkelte steder konsistent med en kunstners arbejdsskitse på papir.
NOTE:
Vi udviser den største omhu ved indpakning og afsendelse via en sikker, fuldt sporet og forsikret service.
Rammen leveres uden beregning, og sælgeren kan ikke accepterer erstatning for eventuelle skader på rammen.
Litografiet vist i sammenligningsbillederne er kun til reference og medtages ikke i dette salg.
Sælger's Historie
Oversat af Google OversætEt bemærkelsesværdigt, yderst sjældent, museumniveau-arbejde i fuld funktion—Delacroix’ berømte Komposition Død af Hamlet indarbejdet i dannelse.
Kompositionsstudie til Døden af Hamlet ca. 1840
Sort blyant på papir
Arkets størrelse: 24 × 30 cm
Monogrammeret “ED” i rød, nederst til venstre.
Proveniens:
Kunstnerens atelierudsalg, Paris, Hôtel Drouot, 17–29. februar 1864, sandsynligvis lot nr. 407.
Bærer kunstnerens bo-stempel (Lugt 838a) nederst til venstre.
MUSEUMS KURATORNOTE:
"Dette ark fanger Delacroix i hans mest teatralske øjeblikke—at opbygge en tragedie ikke gennem finish, men gennem placering, vægt og gestus. Tegningen er et tidligt kompositorisk opfindelse for det klimaksbillede af Døden af Hamlet, hvor de to motorer i scenen testes—Hamlets sammenbrud i Horatios arme og den bårede krop af Laertes—før Delacroix senere strammede dramaet ind i den monumentale klarhed af den offentligt kendte litografi. En særdeles sjælden mulighed for at erhverve et ark, der bevarer Delacroix’ kreative proces i arbejde."
ARBEJDET I FORHOLD TIL DEN BERØMTE LITHOGRAFI:
Delacroix’ litografi Døden af Hamlet (1843) udgør det dramatiske højdepunkt i hans berømte Hamlet-suite. Delacroix begyndte sine Hamlet-lithografier i 1834 og forfulgte emnet gennem mange år, før den primære publikation. De blev senere anerkendt som en af Delacroix’ mest betydningsfulde præstationer.
Denne tegning er særligt oplysende, fordi den registrerer et stadie før den endelige orkestrering. Figurerne er etableret med udforskende konturer og strukturel korthed snarere end færdigmodellering; hovedtragisk gruppen er allerede tænkt, men deres positioner forbliver flydende. Bemærkelsesværdigt læses dele af kompositionen som spejlvendte i forhold til den endelige trykudgave—en effekt som ofte møder man i grafiske arbejdsprocesser, hvor overførsel til litografisk tryk inverterer billedets retning.
Delacroix’ Hamlet-suite ses nu som en af de afgørende udsagn inden for fransk romantisk grafisk kunst—billeder, der føles iscenesatte som teater, men psykologisk ladede, hvor Delacroix udvælger nøglescener og forvandler Shakespeare til intenst personlige, dramatiske billedfortællinger.
KOMPOSITION OG UDFØRELSE:
Udført i sort blyant med hurtig, eksplorerende håndtering, er arket tænkt som et ægte kompositorisk studie. Dramaet er organiseret i to modvejende masser:
Hamlet–Horatio-gruppen behandles som det følelsesmæssige omdrejningspunkt: Hamlet’s sammenbrud og udstrakt arm skaber en dominerende diagonal, mens Horatios crouched-udformede stavformende en beskyttende bue over den døende krop.
Den bårede Laertes-gruppe fungerer som den kompositoriske modvægt: en "offentlig" bevægelse af kroppe, der bærer den døde/sjælsfraværende figur og iscenesætter katastrofen som både intim og fælles.
Endvidere i højre kant tilføjer Kongefruens fald—fortjent forgiftet i den afsluttende scene—en sekundær tragedie, der fordyber tableauen og tydeliggør Delacroix’ ambition om at iscenesætte hele katastrofen inden for en enkelt komposition.
Det, der giver dette studie særlig værdi for forståelsen af lithografien, er dets tilstand af at blive: figurerne foreligger som ideer—positioner, vægte og vektorer—før Delacroix’ senere forfinelse set i den endelige trykte komposition.
Historisk kontekst: Den endelige scene som en “strukturel” billed
I narrative cykler kræver den afsluttende katastrofescene maksimal klarhed: flere protagonist, flere dødsfald og en domstol, der reagerer i et enkelt iscenesat øjeblik. Delacroix’ litografi er bygget til at læses øjeblikkeligt som tragedie—men dette ark afslører den underliggende arbejdskraft for opfindelsen: ikke “illustration”, men billedmæssig beslutningstagning, hvor gestus, omvendelse og gruppeplacering afprøves, indtil billedet bliver uomtvisteligt.
TILSTAND:
Arket fremstår i god stand, med generel aldringsgulning og spredt morkenhed, med mindre overfladehåndtering og blødgørelse af blyant i enkelte steder konsistent med en kunstners arbejdsskitse på papir.
NOTE:
Vi udviser den største omhu ved indpakning og afsendelse via en sikker, fuldt sporet og forsikret service.
Rammen leveres uden beregning, og sælgeren kan ikke accepterer erstatning for eventuelle skader på rammen.
Litografiet vist i sammenligningsbillederne er kun til reference og medtages ikke i dette salg.
