Giovenale / Flacco - Corpus Satiricum - 1601






Specialiseret i gamle bøger med fokus på teologiske stridigheder siden 1999.
| € 200 |
|---|
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Corpus Satiricum, et en enkelt latinsk volumen, der samler fem tekster af Giovenale og Persio Flacco, bundet i brunt kalveskind, 1.294 sider, Paris, Lutetiae, Apud Claudium Morellum, 1601–1602.
Beskrivelse fra sælger
5 OPERAER DER UDgør ET HOMOGENT KORPUS: JUVENTRINE OG PERSIUS, SATIREN MOD MAGTEN
Strålende antologi af latinske satire. Denne sammensatte volumen samler i en enkelt krop fem parisiske udgivelser fra Claude Morels værksted mellem 1601 og 1602, dedikeret til Decimus Juvenalis Juvénal og Aulus Persius Flaccus.
Det drejer sig ikke om en simpel samling latinske satire, men om et ægte første-sekstcenti som kritisk laboratorium, hvor satiren mod kejsermagten filtreres, ordnes og beväpnes af humanistisk filologi.
Juvenal og Persius bliver læseinstrumenter til domænet, korruptionen, moralens forfald: gamle tekster, der gøres til intellektuelle våben i et Europa præget af religiøse og politiske spændinger. Resultatet er et homogent korpus, der gennem fem forskellige men sammenhængende tekster sætter en satirisk tradition i scene, der læses som en radikal kritik af autoriteten og dens misbrug.
MARKET VALUE
For komplette og velbevarede eksemplarer registrerer markedet generelt en forskel på mellem 1.200 og 1.600 euro; kopier i ældre bind med dekorerede bindinger, med antikke restaureringer udført ordentligt og god papirfriskhed, kan overskride grænsen. Den sammensatte enhed, der samler fem tekster med ens tema og typografi, øger den samlermæssige interesse i forhold til de enkelte løsrevne editioner.
FYSISK BESKRIVELSE OG TILSTAND
Fem tekster indbundet sammen. Ældre eller lidt senere bindingsværk i fuldt brunt vellum, flade forsider med elegant oval gylden krans i midten; ryg med forhøjede nervi og spor af friser og gamle restaureringer.
Enkel, men raffineret exemplar med naturlige slid- og oxidationsspor i læderet i overensstemmelse med århundreders brug,
ryg restaureret. Gulnede og fysiologiske støvmærker. Samlet paginering som følger: s. (4); 16 blad; 724; 2 blad; 96 blad; 60; 10 blad; 96; 8 blad; 156; 16 blad; 102; 6 blad; (2). I gamle bøger med en multihistorie kan der være enkelte mangler, som ikke altid fremgår af beskrivelsen.
FULDE TITLER OG FORFATTER
Junii Juvenalis Satyrae sexdecim, cum veteris scholiastae et Ioae.
[bindes sammen med]
Index omnium vocabulorum quae in omnibus D. Iunii Juvenalis Satyiris.
[bindes sammen med]
L. Annaei Cornuti Grammatici antiquiss. commentum in Auli Persii Flacci Satyras.
[bindes sammen med]
Auli Persii Flacci Severi Satyrarum liber.
[bindes sammen med]
Ioannes Tornorupaei in Auli Persii Flacci Satyras notae.
Lutetiae, Apud Claudium Morellum, 1601–1602.
Forfattere og kommentatorer:
Decimo Giunio Giovenale
Aulo Persio Flacco
Lucio Anneo Cornuto
Johannes Tornorup (Ioannes Tornorupaeus)
Scholiasta vetus (anonimo)
KONTEKST OG BETYDNING
Den latinske satire opstod som en moralsk aggressiv genre; hos Juvenal bliver den eksplicit en klage over kejsermagten, hoffet, korrupte beskyttere, den dekadente aristokrati. Hans seksten satiresætter under Roma selv: ulovlig berigelse, frivillig trældom, samfundets forfald under principatet. Kejserens skikkelse, ofte antydet mere end nævnt, står som et mørkt centrum i et system, der skaber frygt og konformitet.
Persius, yngre og stoisk, arbejder i et andet, men komplementært register: kritikken begrænser sig ikke til det ydre, men rammer kulturel hykleri, falsk filosofi, beundringen af de mægtige. Gennem Cornutos kommentar og humanistiske noter læses satire over Persius som en moralsk disciplin imod kensler og tanker, altså imod selve grundlaget for magten.
Renæssance-eksagetapparatet forvandler disse tekster til indirekte politiske redskaber. I Paris i første halvdel af 1600-tallet, preget af religiøse konflikter og konsolidering af monarkiet, er det ikke neutralt at udgive Juvenal og Persius fælles, suppleret af gamle og moderne kommentatorer: det er en kulturel handling, der bekræfter værdien af moralsk kritik som en symbolsk grænse for autoriteten. Volumenet, i sin materielle enhed, bliver således et sammenhængende korpus om satire som en form for intellektuel modstand.
BIOGRAFI OVER FORFATTERNE OG KOMMENTATORERNE
Decimo Giunio Giovenale (I–II. århundrede e.Kr.)
Romersk satirisk digter, forfatter til seksten satires. Hans værk kendetegnes ved en indignationens tone og et retorisk kraftfuldt stil; står som den mest bitre kritik af Roms velerne.
Aulo Persio Flacco (34–62 e.Kr.)
Romersk latinsk digter uddannet stoisk, forfatter til seks satires. Døde ung, men efterlod et stort værk af filosofisk tæft, fokuseret på moralsk autenticitet og kritikken af kulturel hykleri.
Lucio Anneo Cornuto (I århundrede e.Kr.)
Stoisk filosof og romersk grammatikus, Persios lærer. Hans kommentar til sin sønnes satires er grundlæggende for forståelsen af texts etiske og dogmatiske dimension.
Johannes Tornorup (XVI. århundrede)
Dansk-humanist, aktiv i sen renæssance. Hans noter til Persius’ satires vidner om den nordvestlige filologiske interesse for den latinske satiriske tradition og dens skole-reception.
Scholiasta vetus ( anonym, sen antik):
Forfatter af den ældre kommentar til Juvenal, bevaret i manuelentraditioner. Hans gloser udgør en primær kilde til forståelsen af ordforråd og historiske forhold i satires.
TRYKSHISTORIE OG CIRKULATION
Claude Morels værksted, aktivt i Paris mellem slutningen af det XVI og begyndelsen af det XVII århundrede, var kendt for sin typografiske præcision og for udgivelsen af latinske klassikere med kritiske apparater, der var opdateret. Udgivelserne 1601–1602 indskriver sig i en moden fase af humanistisk forlagsvirksomhed, optaget af kollationering af codices, lagdeling af kommentarer og skabelsen af referenceværktøjer (såsom Index). Praksissen med at samle beslægtede tekster i en enkelt bog svarede til studiernes behov for systematisk arbejde: i dette tilfælde opbygningen af et rigtigt have af satireskåre imod magten.
BIBLIOGRAFI OG REFERENCER
ICCU / OPAC SBN: Parisiske udgivelser af Juvenal og Persius trykt af Claude Morel, 1601–1602 (katalogopstillinger med formatangivelse, kollation og varianter).
Brunet, Manuel du libraire et de l’amateur de livres, ord af “Juvénal” og “Perse”, med angivelser om parisiske udgivelser af første Sejrtiende århundrede.
Adams, Catalogue of Books Printed on the Continent of Europe, 1501–1600, for den tidligere forlags- og humanistiske tekstbaser.
Grafton, Defenders of the Text, Harvard University Press, for konteksten af renæssancefilologi og kommentarkulturen.
Franske tryk-repertoarer over Morel-udgivelserne (begyndelse af XVII. århundrede), med beskrivelse af de eksgetiske apparater og varianter.
Sælger's Historie
Oversat af Google Oversæt5 OPERAER DER UDgør ET HOMOGENT KORPUS: JUVENTRINE OG PERSIUS, SATIREN MOD MAGTEN
Strålende antologi af latinske satire. Denne sammensatte volumen samler i en enkelt krop fem parisiske udgivelser fra Claude Morels værksted mellem 1601 og 1602, dedikeret til Decimus Juvenalis Juvénal og Aulus Persius Flaccus.
Det drejer sig ikke om en simpel samling latinske satire, men om et ægte første-sekstcenti som kritisk laboratorium, hvor satiren mod kejsermagten filtreres, ordnes og beväpnes af humanistisk filologi.
Juvenal og Persius bliver læseinstrumenter til domænet, korruptionen, moralens forfald: gamle tekster, der gøres til intellektuelle våben i et Europa præget af religiøse og politiske spændinger. Resultatet er et homogent korpus, der gennem fem forskellige men sammenhængende tekster sætter en satirisk tradition i scene, der læses som en radikal kritik af autoriteten og dens misbrug.
MARKET VALUE
For komplette og velbevarede eksemplarer registrerer markedet generelt en forskel på mellem 1.200 og 1.600 euro; kopier i ældre bind med dekorerede bindinger, med antikke restaureringer udført ordentligt og god papirfriskhed, kan overskride grænsen. Den sammensatte enhed, der samler fem tekster med ens tema og typografi, øger den samlermæssige interesse i forhold til de enkelte løsrevne editioner.
FYSISK BESKRIVELSE OG TILSTAND
Fem tekster indbundet sammen. Ældre eller lidt senere bindingsværk i fuldt brunt vellum, flade forsider med elegant oval gylden krans i midten; ryg med forhøjede nervi og spor af friser og gamle restaureringer.
Enkel, men raffineret exemplar med naturlige slid- og oxidationsspor i læderet i overensstemmelse med århundreders brug,
ryg restaureret. Gulnede og fysiologiske støvmærker. Samlet paginering som følger: s. (4); 16 blad; 724; 2 blad; 96 blad; 60; 10 blad; 96; 8 blad; 156; 16 blad; 102; 6 blad; (2). I gamle bøger med en multihistorie kan der være enkelte mangler, som ikke altid fremgår af beskrivelsen.
FULDE TITLER OG FORFATTER
Junii Juvenalis Satyrae sexdecim, cum veteris scholiastae et Ioae.
[bindes sammen med]
Index omnium vocabulorum quae in omnibus D. Iunii Juvenalis Satyiris.
[bindes sammen med]
L. Annaei Cornuti Grammatici antiquiss. commentum in Auli Persii Flacci Satyras.
[bindes sammen med]
Auli Persii Flacci Severi Satyrarum liber.
[bindes sammen med]
Ioannes Tornorupaei in Auli Persii Flacci Satyras notae.
Lutetiae, Apud Claudium Morellum, 1601–1602.
Forfattere og kommentatorer:
Decimo Giunio Giovenale
Aulo Persio Flacco
Lucio Anneo Cornuto
Johannes Tornorup (Ioannes Tornorupaeus)
Scholiasta vetus (anonimo)
KONTEKST OG BETYDNING
Den latinske satire opstod som en moralsk aggressiv genre; hos Juvenal bliver den eksplicit en klage over kejsermagten, hoffet, korrupte beskyttere, den dekadente aristokrati. Hans seksten satiresætter under Roma selv: ulovlig berigelse, frivillig trældom, samfundets forfald under principatet. Kejserens skikkelse, ofte antydet mere end nævnt, står som et mørkt centrum i et system, der skaber frygt og konformitet.
Persius, yngre og stoisk, arbejder i et andet, men komplementært register: kritikken begrænser sig ikke til det ydre, men rammer kulturel hykleri, falsk filosofi, beundringen af de mægtige. Gennem Cornutos kommentar og humanistiske noter læses satire over Persius som en moralsk disciplin imod kensler og tanker, altså imod selve grundlaget for magten.
Renæssance-eksagetapparatet forvandler disse tekster til indirekte politiske redskaber. I Paris i første halvdel af 1600-tallet, preget af religiøse konflikter og konsolidering af monarkiet, er det ikke neutralt at udgive Juvenal og Persius fælles, suppleret af gamle og moderne kommentatorer: det er en kulturel handling, der bekræfter værdien af moralsk kritik som en symbolsk grænse for autoriteten. Volumenet, i sin materielle enhed, bliver således et sammenhængende korpus om satire som en form for intellektuel modstand.
BIOGRAFI OVER FORFATTERNE OG KOMMENTATORERNE
Decimo Giunio Giovenale (I–II. århundrede e.Kr.)
Romersk satirisk digter, forfatter til seksten satires. Hans værk kendetegnes ved en indignationens tone og et retorisk kraftfuldt stil; står som den mest bitre kritik af Roms velerne.
Aulo Persio Flacco (34–62 e.Kr.)
Romersk latinsk digter uddannet stoisk, forfatter til seks satires. Døde ung, men efterlod et stort værk af filosofisk tæft, fokuseret på moralsk autenticitet og kritikken af kulturel hykleri.
Lucio Anneo Cornuto (I århundrede e.Kr.)
Stoisk filosof og romersk grammatikus, Persios lærer. Hans kommentar til sin sønnes satires er grundlæggende for forståelsen af texts etiske og dogmatiske dimension.
Johannes Tornorup (XVI. århundrede)
Dansk-humanist, aktiv i sen renæssance. Hans noter til Persius’ satires vidner om den nordvestlige filologiske interesse for den latinske satiriske tradition og dens skole-reception.
Scholiasta vetus ( anonym, sen antik):
Forfatter af den ældre kommentar til Juvenal, bevaret i manuelentraditioner. Hans gloser udgør en primær kilde til forståelsen af ordforråd og historiske forhold i satires.
TRYKSHISTORIE OG CIRKULATION
Claude Morels værksted, aktivt i Paris mellem slutningen af det XVI og begyndelsen af det XVII århundrede, var kendt for sin typografiske præcision og for udgivelsen af latinske klassikere med kritiske apparater, der var opdateret. Udgivelserne 1601–1602 indskriver sig i en moden fase af humanistisk forlagsvirksomhed, optaget af kollationering af codices, lagdeling af kommentarer og skabelsen af referenceværktøjer (såsom Index). Praksissen med at samle beslægtede tekster i en enkelt bog svarede til studiernes behov for systematisk arbejde: i dette tilfælde opbygningen af et rigtigt have af satireskåre imod magten.
BIBLIOGRAFI OG REFERENCER
ICCU / OPAC SBN: Parisiske udgivelser af Juvenal og Persius trykt af Claude Morel, 1601–1602 (katalogopstillinger med formatangivelse, kollation og varianter).
Brunet, Manuel du libraire et de l’amateur de livres, ord af “Juvénal” og “Perse”, med angivelser om parisiske udgivelser af første Sejrtiende århundrede.
Adams, Catalogue of Books Printed on the Continent of Europe, 1501–1600, for den tidligere forlags- og humanistiske tekstbaser.
Grafton, Defenders of the Text, Harvard University Press, for konteksten af renæssancefilologi og kommentarkulturen.
Franske tryk-repertoarer over Morel-udgivelserne (begyndelse af XVII. århundrede), med beskrivelse af de eksgetiske apparater og varianter.
