ΤΗΣ ΚΑΙΝΗΣ ΔΙΑΘΗΚΗΣ ΑΠΑΝΤΑ - [Post Incunable] [NOVI TESTAMENTI OMNIA] - 1531

FRA MANUSKRIP TIL TRYK: BIBELEN GENOPRET FRA SINE KILDER - DEN GRÆSKE REVISION AF 1531
Denne sjældne anden græske udgave af Det Nye Testamente, trykt af Johannes Bebel i Basel i 1531, tilhører den oprindelige kerne af de første videnskabeligt reviderede bibler baseret på gamle tekster, i overensstemmelse med den metodologiske drivkraft, som Erasmus indledte. Det er et banebrydende værk, hvor filologi, rhinsk humanisme og den nyreformerte teologi mødes i et forsøg på at genskabe den hellige tekst gennem græske kodekser – og, hvor det er muligt, gennem målrettede sammenligninger med aramæiske og semitiske traditioner. Bogen vidner om en periode, hvor tilbagevenden til sproglige kilder ikke blot var lærdom, men et åndeligt og intellektuelt projekt, der havde til formål at forny forståelsen af Skrifterne.
Smukke crible-initialer rubriseret i rødt og gult af en senere hånd.
Dette eksemplar bevarer den æstetiske styrke fra redaktionsprojektet: en bærbar, elegant og raffineret bog, beregnet til daglig kritisk studium.
Anden udgave af Bebels græske Nye Testamente, revideret i lyset af gamle tekster og i kontinuitet med Erasms filologiske revolution.
MARKEDS VÆRDI
De første Basel-udgaver af det græske Nye Testamente, inspireret af Erasm og baseret på direkte sammenligning med gamle manuskripter, er sjældne på markedet. Eksemplarer af den anden Bebel (1531), især i samtidige indbindinger og med god strukturel integritet, indbringer typisk mellem €4.000 og €6.500. Tilstedeværelsen af den komplette tekst, den typografiske kvalitet og udgavens historiske position - blandt de første systematiske forsøg på at etablere den græske tekst på et filologisk grundlag - opretholder en stærk samlerinteresse.

FYSISK BESKRIVELSE OG TILSTAND
Elegant og usædvanligt moderne indbinding i lyst soskind med grønne årer, blindstempel på brædderne, prægede kanter og håndskrevet titel på den nederste kant; grøn marokko-etiket på ryggen, lette brugsspor; spor af snørebånd. Smukke kryblede initialer rubriseret i rødt og gult af en senere hånd. Graveret titelblad mangler og erstattet af en gammel reproduktion; forord mangler. Tekst udelukkende på græsk. Træsnittrykkerens device på bagsiden af det sidste blad med mottoet durum pacientia frango. Træsnitinitialer af høj kvalitet. Nogle bruninger. Sider (2); 734; 2 unummererede; (2).

FULD TITEL OG FORFATTER
ΤΗΣ ΚΑΙΝΗΣ ΔΙΑΘΗΚΗΣ ΑΠΑΝΤΑ
Latin: NYT TESTAMENTE OMNIA
Basileae, Apud Io. Bebelium, Mense Iunio, Johannes Bebel, 1531.
AA.VV.

KONTEKST OG BETYDNING
Denne anden Basel-oplag af det græske Nye Testamente er ikke blot en genudgivelse af førsteudgaven fra 1524, men også et direkte vidnesbyrd om den filologiske revolution, som Erasmus indledte med sine udgaver af den græske tekst, der blev udgivet mellem 1516 og 1527. Bebel, en del af den samme humanistiske kultur, fortsætter den erasmianske metode: brug af de mest autoritative græske kodekser, kritisk evaluering af divergerende læsninger og sammenligning med semitiske traditioner og Vulgata for at identificere interpolationer eller misforståelser. Oktavoformatet imødekom behovet for bærbarhed, beregnet til studerende, prædikanter, korrektorer og teologer. I denne forstand er den anden Bebel en bro mellem det baselske filologiske laboratorium og reformationens nye hermeneutik, for hvilken tilbagevenden til græsk og aramæisk var en metodologisk og åndelig pligt.

Forfatterens biografi
Det Nye Testamente har ikke én forfatter, men denne udgave afspejler det fælles arbejde udført af humanister, teologer og trykkere fra Basel, der var dedikeret til at restaurere teksten fra de originale kilder. Johannes Bebel (ca. 1500-1550) var en førende skikkelse inden for græsk litteratur i Basel. Aktiv i den reformerte bevægelse og i dialog med Erasmus' innovationer producerede han yderst præcise udgaver, der bidrog til dannelsen af en kritisk kanon, der påvirkede universiteter og teologiske kredse i årtier.

Trykhistorie og cirkulation
Bebels første udgave af det græske Nye Testamente stammer fra 1524; denne anden udgave fra 1531 repræsenterer en teknisk og filologisk forbedring. Basel, et forlagscenter med fremragende korrekturlæsere og græskforskere, var det ideelle sted for trykning af komplekse græske tekster. Disse udgaver cirkulerede bredt i Tyskland og Schweiz og spillede en nøglerolle i uddannelsen af præster, lærere og studerende, der havde brug for en tekst baseret på manuskripter og den nye erasmianske metode til at vende tilbage til kilderne.

Bibliografi og Referencer
VD16 B 4179
Adams B-1651
Baselbibliografi fra det 16. århundrede
Studier af græsk trykning og erasmiansk filologi fra renæssancen