Guy de Maupassant - La Vie errante [1/5 exemplaire de tête sur Japon] - 1890

MAUPASSANT (Guy de).

Det vandrende liv, af Guy de Maupassant.

Paris, Paul Ollendorff, 1890 [trykt af Maison Quantin].

Et stort oktavbind (19 x 14 cm) på (4)-233-(1) sider. Paperback. Meget let støvpletter på omslaget. Ryggen er intakt (ikke revet). Dette bind er blevet håndteret meget lidt siden dets trykning i 1890.

Originaludgave.

Et af 5 eksemplarer om Japan (vores eksemplar var ikke nummereret med en kompostbeholder - omslaget angiver tydeligt JAPAN på bagsiden).

Et fuldstændig uklippet, aldrig læst eksemplar, enestående og rørende.

Deluxe-udgaven er som følger: 5 eksemplarer på japansk papir sælges for 20 franc og 100 eksemplarer på hollandsk papir sælges for 8 franc.

Maupassants naturlige aversion mod samfundet førte ham til tilbagetrækning, ensomhed og meditation. Han rejste meget i Algeriet, Italien, England, Bretagne, Sicilien og Auvergne-regionen i Frankrig, og hver rejse inspirerede en ny bog. Hans roman, *La Vie Errante* (Det vandrende liv), beretter om disse rejser. Denne bog er også kendt som *Récits d'Afrique* (Fortællinger fra Afrika).

"Jeg forlod Paris og endda Frankrig, fordi Eiffeltårnet begyndte at kede mig for meget. Ikke alene kunne man se det overalt fra, men man fandt det overalt, lavet af alle kendte materialer, eksponeret for alle vinduer, et uundgåeligt og pinefuldt mareridt. Det var ikke kun Eiffeltårnet, der gav mig en uimodståelig lyst til at bo alene i et stykke tid, men alt, hvad der var blevet gjort omkring det, indeni det, oven på det, i det omkringliggende område. Hvordan kunne alle aviserne egentlig have turdet tale med os om ny arkitektur i forhold til dette metalliske karosseri, fordi arkitektur, den mest misforståede og glemte af kunstformerne i dag, måske også er den mest æstetiske, den mest mystiske og den mest idérige?" (uddrag fra Lassitude, første kapitel af La vie errante).

"I Algeriet og det algeriske Sahara er alle kvinder, både dem fra byerne og dem fra stammerne, klædt i hvidt. I Tunesien er derimod kvinder fra byerne indhyllet fra top til tå i slør af sort muslin, hvilket gør dem til mærkelige genfærd i de lyse gader i de små byer i syd, og dem på landet er klædt i mørkeblå kjoler med en yndefuld og slående effekt, der giver dem et endnu mere bibelsk udseende. (...) I dette blødgørende og varme land, så betagende, at legenden om lotusspiserne blev født på øen Djerba, er luften sødere end noget andet sted, solen varmere, dagen lysere, men hjertet ved ikke, hvordan man elsker. De smukke og lidenskabelige kvinder er uvidende om vores ømhed. Deres enkle sjæle forbliver fremmede for sentimentale følelser, og deres kys, siges det, føder ikke drømme." (mod Kairouan, syvende kapitel af Det Vandrende Liv).

"Muslimske kvinder kan komme ind ligesom mænd, men de kommer næsten aldrig. Gud er for langt væk, for høj, for imponerende for dem. De ville ikke turde fortælle ham alle deres bekymringer, betro ham alle deres sorger, bede ham om alle de små tjenester, den lille trøst, den lille hjælp mod familien, mod manden, mod børnene, som kvinders hjerter har brug for. En mere ydmyg mellemmand er nødvendig mellem ham, så stor, og dem, så små." (fra Algier til Tunis, femte kapitel af Det Vandrende Liv).

Reference: Vicaire, Manual for bogelskere i det 19. århundrede, V-622

Et smukt eksemplar, stadig i sin originale paperback, af denne deluxe-udgave, der nu er blevet en drøm.

Enestående og eftertragtet på alle måder.