Ovidio - Art d’Aimer - 1759

Kunst at elske i stueæraen, når Ovid bliver elegant og farlig
Denne raffinerede, syvcifrede udgave af Ovids Ars amatoria, præsenteret som 'nyt digt i seks kapitler', er et perfekt eksempel på moderne genfortælling af det gamle klassiske værk, filtreret gennem den gallante og narrative smag fra den franske oplysningstid. Det er ikke blot en simpel oversættelse, men en litterær tilpasning, der genopfinder Ovid for salonpublikumet, hvor den latinske lærdom er blevet mildnet til fordel for narrativ elegance og følelsesmæssig ynde. Gravure ledsager teksten som visuelle kommentarer, der indarbejder kunsten at elske i en scenografi bestående af haver, templer og kodificerede gestus. Bogen befinder sig midt imellem libertinlitteratur og moralsk klassicisme, og indkapsler en typisk syvcifret spænding mellem begær, ironi og social kontrol.
MARKEDS VÆRDI
På det antikvariske marked placerer denne illustrerede udgave sig generelt i en prisinterval mellem 300 og 500 euro for eksemplarer med alle illustrationer og Zulnis brev med tilhørende svar. Tilstedeværelsen af den samtidige bind i fuldt læder, selvom med brugsspor, og fuldstændigheden af det ikonografiske materiale påvirker vurderingen positivt.

FYSISK BESKRIVELSE OG TILSTAND
Bind i full, gammel lær, rygg med nervi-seksjoner og gulldekorasjoner. Forside med typografisk blomsterdekor, syv innskårne bilder utenfor teksten. Eksemplaret er komplett, inkludert Zulnis brev til Zulni og hans svar, bundet inn i slutten av volumet. Papirene har noen brune flekker og tegn på tidens gang; generell slitasje på bindet. I gamle bøker, med en flere århundre gammel historie, kan det forekomme noen ufullkommenheter som ikke alltid er oppdaget i beskrivelsen. Sider (6); 32; 262; (6).

FULD TITEL OG FORFATTER
L’art d’aimer, nyt digt i seks sange.
London, på bekostning af selskabet, 1759.
Publius Ovidius Naso.


KONTEKST OG BETYDNING
Værket indgår i den lange tradition for moderne genfortællinger af Ars amatoria, men skiller sig ud ved sin forfatter-redaktørs litterære ambition, Fr.-Étienne Gouge de Cessières, der sigter mod at gøre Ovidius kompatibel med det moralske og narrative smag i det 18. århundrede. Opdelingen i seks kapitler, brugen af et elegant og diskursivt fransk og det ikonografiske apparat forvandler det latinske digt til en kulturel sentimentalt håndbog, beregnet på et mondænt publikum. Tilstedeværelsen af de afsluttende breve, med en pseudo-orientalsk og dialogisk tone, styrker den narrative og teatrale karakter af værket, og udvider dets litterære dimension ud over blot en klassisk genfortælling.

Forfatterens biografi
Publio Ovidio Nasone blev født i Sulmona i 43 f.Kr. og døde i eksil i Tomi omkring 17 e.Kr. Han var en af de største digtere i den augustiske æra og forfatter til væsentlige værker som Metamorfoserne, Fasti og Ars amatoria. Som mester i formel elegance og ironi forvandlede Ovidio myten og kærligheden til litterære værktøjer med en bemærkelsesværdig modernitet. Netop Ars amatoria, med sin frie og intelligente tilgang til begær, gav ham fjendtlighed fra den kejserlige magt og eksil, men bidrog også til hans varige berømmelse i den europæiske kultur.

Trykhistorie og cirkulation
De franske udgaver af Kunstens Kunst oplevede en bemærkelsesværdig udbredelse i det 18. århundrede, ofte i tilpassede eller parafraserede former for at omgå moralsk censur og gøre teksten mere acceptabel for det moderne publikum. Den londonske udgave fra 1759, selvom den er på fransk, udnytter den større engelske redaktionelle frihed, hvilket tillader en rig illustrativ opbygning og en mere dristig tekstgengivelse sammenlignet med de kontinentale tryk.

Bibliografi og Referencer
Cohen-de Ricci, M., Guide for samleren af bøger med gravurer fra det 18. århundrede, Paris.
Brunet, J.-C., Bibliotekarens og bogelskerens håndbog, Paris.
Praz, M., Kødet, døden og djævlen i 1700-tallets litteratur, Paris.