Anatol Weclawski - Warsovie 1934

Print på barytpapir signeret og nummereret 4/30.
Antoni Anatol Węcławski
(1891, Białystok -1985, Warszawa)
 
En fremtrædende polsk natfotograf, pædagog, samler. Ledende repræsentant for piktorialismen i mellemkrigstiden i Polen. Han stammede fra en afklassificeret adelsfamilie af Wadwicz-slægten, fra Kresy. Uddannet ved den russiske officersskole (1917), professionel soldat i det russiske og polske væbnede væsener, deltager i tre krige. I midten af 1920’erne, som løjtnant i reserve, til daglig arbejdende som bankfunkcionær ved Warszawskie Towarzystwo Pożyczkowe, begyndte han at udvikle sine ungdoms passioner. I 1925 deltog han i et af de første kurser i fotografi for begyndere, arrangeret af Polskie Towarzystwo Miłośników Fotografii i Warszawa (fra 1931 omdøbt til Polskie Towarzystwo Fotograficzne), og derefter uddannede han sig i ædle teknikker. Oprindeligt planlagde han at blive professionel fotograf, og i 1926 drev han i nogle måneder sit eget sæsonbetonede fotostudie i Druskieniki (fremkaldende blandt andet hidtil ukendte, officielle og private scener fra Marsk Józef Piłsudskis ophold i kurstedet). I de følgende år dyrkede han kunstnerisk fotografi og deltog aktivt i polske og udenlandske udstillinger. I årene 1929-1933 og 1935-1937 deltog han i adskillige gruppeudstillinger i Warszawa, Polen og i udlandet. Han var vinder af mange udmærkelser og priser i internationale og nationale konkurrencer (f.eks.: IV Salon Internacional de Fotografia de Zaragoza, 1930; II Międzynarodowy Salon, Sopron, Ungarn, 1932; i 1933 for Efekty świateł opnåede han: I-pris ved Pomorskiej Wystawie Sztuki Fotograficznej i Grudziądz samt bronze­medalje ved den Internationale Salon i Koszyce; og i 1937 i konkurrencen om “ Warszawas skønhed” – prisen udstedt af ministeriet for religiøse tros- og oplysningsspørgsmål). I 1932, efter en række succeser inden for fotografi, blev han inviteret til den prestigefyldte række af de fremtrædende polske fotografer i Fotoklubu Polskiego. Uafhængigt af sit kunstneriske arbejde samarbejdede han med månedsbladene “Fotograf Polski”, “Miesięcznik Fotograficzny”, “Polski Przegląd Fotograficzny” og “Moją Leicą”. På deres spalter blev også ofte publiceret prisvindende billeder af Węcławski. Under Anden Verdenskrig opholdt han sig i tyske Oflag-fangelejre. I lejren i Prenzlau holdt han forelæsninger i fotografi for medfangerne. Han var en af grundlæggerne af den post-krigstiden Związek Polskich Artystów Fotografików (ZPAF, 1947). I årene 1946-1961 underviste han i fototeknik og viden om fotografi i fototekniske skoler på Spokojnej 13 i Warszawa. Han holdt også forelæsninger, oplæsninger, kurser i fotografi: i 1930’erne i Polskie Towarzystwo Fotograficzne, efter krigen i Dom Harcerza og som leder af Sekcja Fotograficzna MDK “Ognisko” på Kole i Warszawa samt som pensioneret lærer ved Pomaturalne Studium Fotograficzne i Warszawa.
A. Węcławski fotograferede det meste af sit liv, men berømmelsen kom primært gennem poetiske, melancholske, uudtalte nokturner, der opstod i hans mest frugtbare periode (årene 1926–1935). I denne periode skabte han de mest værdifulde fotografier (f.eks. Kamienne schodki. Nokturn; Wejście na wiadukt; Efekty świateł; Cienie mostu na Wiśle; Draga na Wiśle w nocy; Motyw z Ogrodu Saskiego w nocy). Udover natlige scener indfangede han også: portrætter, akt, stilleben, hverdagsbilleder, folkloristiske, etnografiske, marinemotiver, bylandskaber (f.eks. fra: Kazimierza nad Wisłą, Inowrocław, Krzemieniec, Gdańsk, Hel), blandt hvilke fremtræder udsigter over Warszawas gamle bydel (f.eks. Kamienne schodki; Kanonja; Na Starem Mieście). Selvom han tilhørte den polske piktorialisme, optog han også scener præget af markant modernitet, påvirket af konstruktivismen, med modigt diagonalt linjesæt og en ikke-konventionel tilgang (f.eks. Słoneczna zapora; Kalafiory, kalafiory…).