Lídia Vives - Too young for any shit






Har over ti års erfaring med kunst med speciale i efterkrigsfotografi og samtidskunst.
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Beskrivelse fra sælger
Tryk og ægthed
Fine Art-tryk på Hahnemühle Baryta-papir med en yderst blank overflade.
Leveres signeret og nummereret, med certifikat for ægthed.
Forsendelse
Værket sendes i en rørpost eller i en stiv kuvert alt efter destination.
I pakken medfølger bomuldshandsker og et signeret postkort.
OM VÆRket — Too young for any shit
Dette fotografi blev skabt i anledning af min fødselsdag og som en del af en bevidst modstrid. Sætningen skrevet på kagen, Too young for any shit, vender den sædvanlige udtryk Too old for that shit om for at problematisere de usynlige normer, der begynder at diktere — især for kvinder — når man krydser trediveåret.
Fra en vis alder synes et ikke-skrevent manuskript at træde i kraft: hvordan vi bør se os selv, opføre os, begære, og hvilke ting vi bør give slip på med diskretion. Den ungdommelige æstetik, det legende, det følsomme, det bløde eller det fantasifulde mærkes let som upassende, frivol eller latterligt. Derimod kræves modenhed af os til at være alvorlige, tilbageholdende, kontrollerede.
Too young for any shit står i opposition til den fortælling. Den hjemlige scene — kage, pastelfarver og sød fremtoning — er omhyggeligt konstrueret for at skjule en subtil spænding: den faldne kage, kniven, kattens stilhed og hovedpersonens blik antyder et øjebliks pauserum mere end en fejring. Under den overfladiske charme ligger en tavs modstand: beslutningen om ikke at passe ind i en foreskrevet idé om at “modne rigtigt.”
I bund og grund handler værket om at genvinde kontrollen over begær og identitet. For mig betyder at blive voksen ikke at opgive visse farver, film, æstetikker eller måder at klæde sig på. Tværtimod: den sande magi ved voksenlivet er friheden til endelig at give mig selv det, som jeg tidligere var blevet nægtet. At vælge glæde, nostalgi eller ømhed ikke ud fra umodenhed, men ud fra overbevisning.
Dette billede handler ikke om at nægte at blive ældre; det handler om at nægte at blive ældet som man forventes. Det foreslår, at modenhed ikke er et endeligt mål, men en personlig konstruktion hvor leg, modsigelse og nydelse kan sameksistere med tidens gång.
Sælger's Historie
Oversat af Google OversætTryk og ægthed
Fine Art-tryk på Hahnemühle Baryta-papir med en yderst blank overflade.
Leveres signeret og nummereret, med certifikat for ægthed.
Forsendelse
Værket sendes i en rørpost eller i en stiv kuvert alt efter destination.
I pakken medfølger bomuldshandsker og et signeret postkort.
OM VÆRket — Too young for any shit
Dette fotografi blev skabt i anledning af min fødselsdag og som en del af en bevidst modstrid. Sætningen skrevet på kagen, Too young for any shit, vender den sædvanlige udtryk Too old for that shit om for at problematisere de usynlige normer, der begynder at diktere — især for kvinder — når man krydser trediveåret.
Fra en vis alder synes et ikke-skrevent manuskript at træde i kraft: hvordan vi bør se os selv, opføre os, begære, og hvilke ting vi bør give slip på med diskretion. Den ungdommelige æstetik, det legende, det følsomme, det bløde eller det fantasifulde mærkes let som upassende, frivol eller latterligt. Derimod kræves modenhed af os til at være alvorlige, tilbageholdende, kontrollerede.
Too young for any shit står i opposition til den fortælling. Den hjemlige scene — kage, pastelfarver og sød fremtoning — er omhyggeligt konstrueret for at skjule en subtil spænding: den faldne kage, kniven, kattens stilhed og hovedpersonens blik antyder et øjebliks pauserum mere end en fejring. Under den overfladiske charme ligger en tavs modstand: beslutningen om ikke at passe ind i en foreskrevet idé om at “modne rigtigt.”
I bund og grund handler værket om at genvinde kontrollen over begær og identitet. For mig betyder at blive voksen ikke at opgive visse farver, film, æstetikker eller måder at klæde sig på. Tværtimod: den sande magi ved voksenlivet er friheden til endelig at give mig selv det, som jeg tidligere var blevet nægtet. At vælge glæde, nostalgi eller ømhed ikke ud fra umodenhed, men ud fra overbevisning.
Dette billede handler ikke om at nægte at blive ældre; det handler om at nægte at blive ældet som man forventes. Det foreslår, at modenhed ikke er et endeligt mål, men en personlig konstruktion hvor leg, modsigelse og nydelse kan sameksistere med tidens gång.
