AA.VV - Manoscritto Ge'ez - 1700

EN AFRIKANSK KODE PÅ GE’ez-SPROGET: RITUAL OG MEMORI NØJE I ETIOPEN’S HJERTE
Manuskript på pergament - fra etiopisk område, på ge’ez-sprog - daterbart mellem det 18. og 19. århundrede: en af verdens ældste kristne traditioner, den etiopiske ortodokse kirke, dybt forankret siden det 4. århundrede og stærkt sammenflettet med forældede afrikanske religiøse overbevisninger. Den etiopiske religion udmærker sig ved enestående kontinuitet mellem bibelske elementer, helgenkult, apotropaisk brug af tekster og åndelig beskyttelsespraksis af atavisk oprindelse. Manuskriptet, med sin skrift skiftevis i rød og sort og tydelige tegn på brug, fremstår ikke kun som liturgisk bog, men som rituel genstand, talisman og mediationsværktøj mellem den synlige og den usynlige verden.
MARKEDSVÆRDI
De etiopiske fromhedsmanuskripter udgør et stabilt men selektivt marked. Velbevarede eksemplarer med intakte dekorationer og indbindelser kan nå værdier mellem 1.800 og 2.000 euro.

FYSISK BESKRIVELSE OG TILSTAND
Indbundet i fuld læder, sandsynligvis samtidighedsbind, løs og med slidspor; indre struktur synlig med håndlavede forstærkninger.
Manuskript på pergament i lille format bestående af talrige ikke-numrerede siders. Tekst i ge’ez-skrift ordnet til fuld side, med rubrikering i rød og sort efter etiopisk liturgisk tradition.
Tilstedeværelse af lineære dekorative elementer og stiliserede rammer. Efterhånds noter i manuskriptet og tegninger på de indledende sider.
I ældre bøger med en flere århundreders historie kan der forekomme enkelte ufuldkommenheder, som ikke altid fremgår i beskrivelsen.
Collation: pp. (2); 276; (2).

DEN TIL HØJERE OG FORFATTER
Manuskript liturgisk og fromhedsbetonet på ge’ez (Etiopien), anonymt forfattere.
Etiopien, XVII– XIX århundrede.
AA.VV.

KONTEKST OG BETYDNING
Den etiopiske religiøse tradition repræsenterer en af verdensældste og mest autonome former for kristendommen, officielt anerkendt i Aksum-riget i det 4. århundrede. Den udvikler sig dog ikke som en simpel afledning af byzantinsk eller latin kristendom, men som et komplekst system hvor den kristne tro flettes sammen med præeksisterende afrikanske overbevisninger.
Essentielle elementer i denne religiøsitet er den stærke apotropaiske dimension af ordet skrevet, brugen af hellige tekster som beskyttelsesredskaber mod sygdomme, onde ånder og uvisible påvirkninger, samt tilstedeværelsen af rituel praksis der har rødder i lokale ataviske traditioner. Selve bogen er ikke blot et medie af indhold, men en hellig genstand med åndelig virkning.
Ge’ez-sproget, allerede et liturgisk sprog i den etiopiske middelalder, bevarer en sakral betydning analog med latin i Vesten. Den røde og sorte skrift i teksten er ikke blot dekorativ, men signalerer ritualistiske hierarkier, vigtige overgange og hellige formuleringer.
I denne forstand udgør bindet en unik syntese mellem antikt kristendom og africanånde spirituel tradition, hvor den hellige tekst samtidig bliver bøn, beskyttelse og hukomelse.

BIOGRAFI OVER FORFATTEREN
Anonym forfatter. De etiopiske manuskripter blev generelt produceret af skriftfolk uddannet i et monastisk eller kirkeligt miljø. Tekstens overlevering skete ved manuel kopiering, med lokale tilpasninger og variationer, i en kollektiv tradition uden en moderne forestilling om individuel forfatter.

UDSKRIFTSHISTORIE OG CIRKULATION
Det er et håndskrevet, ikke trykt produkt. Den etiopiske bogtradition har opretholdt manuel produktion helt til meget sene tider, også efter trykkets udbredelse i andre dele af verden.
Disse koder klassede sig i lokale sammenhænge, ofte uden organiseret marked, og blev anvendt indtil deres fysiske forfald. Deres overlevelse er derfor relativt sjælden og afhænger af gunstige bevaringsbetingelser.

BIBLIOGRAFI OG REFERENCER
Uhlig, Siegbert (red.), Encyclopaedia Aethiopica, Wiesbaden, Harrassowitz.
Heldman, Marilyn, African Zion: The Sacred Art of Ethiopia, Yale University Press.
Balicka-Witakowska, Ewa et al., Ethiopian Art: The Walters Art Museum, Walters Art Museum.
Getatchew Haile, Catalogue of Ethiopian Manuscripts, Hill Monastic Manuscript Library.
British Library, Catalogue of Ethiopian Manuscripts.
Vatican Library, Collezioni etiopiche.
Ethio-SPaRe Project, database dei manoscritti etiopici.
Mercier, Jacques, Art that Heals: The Image as Medicine in Ethiopia, Prestel.