E. Pérez Lezcano - “Tocar para Olvidar” XL (No Reserve)






Har en bachelor i kunsthistorie og en kandidatgrad i kunst- og kulturledelse.
€ 5 |
|---|
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Originalt akrylmaleri på lærred af E. Pérez Lezcano med titel “Tocar para Olvidar” XL, kubistisk portræt i mange farver, 100 x 70 cm, 2026, håndunderskrevet ægtheds-certifikat medfølger, sendt uden ramme og rullet i stiv kartonrør.
Beskrivelse fra sælger
“At spille for at glemme”
Artiste: originalværk af kunstneren E. Pérez Lezcano
Teknik: Akryl på lærred
Dimensioner: 70x100 cm
Præsentation: Værket sendes uden ramme, omhyggeligt pakket i et stift kartonrør til optimal beskyttelse.
COA: Inkluderer autenticitetscertifikat underskrevet i hånden af kunstneren.
I dette værk bliver kubisme et medium til at oversætte en emotionel oplevelse. Figuren af musikeren optræder som en opbygning af flader, der nedbryder og omorganiserer kroppen og ansigtet, hvilket tillader en samtidig læsning af forskellige facetter af subjektet. Der findes ikke én enkelt perspektiv, men en sammenlægning af blikke, som afslører en indre tilstand.
Guitaren fungerer som et strukturelt og symbolsk centrum. Den er ikke blot et instrument, men en forlængelse af den egen krop, en kanal gennem hvilken følelsen artikuleres. Tabet som handling fremstilles ikke som handling, men som en nødvendighed: en måde at bearbejde det, der ikke kan siges.
Elementerne i omgivelserne, som vinen eller bordet, fungerer ikke som simple tilbehør, men som ankere af hverdagen, der står i kontrast til øjeblikkets intensitet. Dette spænd mellem det intime og det ordinære forstærker fornemmelsen af en suspendert scene, hvor tiden synes at udvides.
Farven intensiverer dette følelsesmæssige klima. De varme nuancer, fulde af energi, lever side om side med køligere områder, der stabiliserer kompositionen og skaber en dynamisk balance, der bærer billedet. Denne kromatiske relation fungerer som et visuelt svar på lyden: rytme, pause og resonans.
“At spille for at glemme” beskriver ikke en musiker som sådan, men en tilstand af introspektion. I denne fragmentering stopper kubismen med blot at være en formel struktur og bliver til et sprog, der kan udtrykke det usete: forsøget på at transformere følelsen til lyd og lyd til stilhed.
“At spille for at glemme”
Artiste: originalværk af kunstneren E. Pérez Lezcano
Teknik: Akryl på lærred
Dimensioner: 70x100 cm
Præsentation: Værket sendes uden ramme, omhyggeligt pakket i et stift kartonrør til optimal beskyttelse.
COA: Inkluderer autenticitetscertifikat underskrevet i hånden af kunstneren.
I dette værk bliver kubisme et medium til at oversætte en emotionel oplevelse. Figuren af musikeren optræder som en opbygning af flader, der nedbryder og omorganiserer kroppen og ansigtet, hvilket tillader en samtidig læsning af forskellige facetter af subjektet. Der findes ikke én enkelt perspektiv, men en sammenlægning af blikke, som afslører en indre tilstand.
Guitaren fungerer som et strukturelt og symbolsk centrum. Den er ikke blot et instrument, men en forlængelse af den egen krop, en kanal gennem hvilken følelsen artikuleres. Tabet som handling fremstilles ikke som handling, men som en nødvendighed: en måde at bearbejde det, der ikke kan siges.
Elementerne i omgivelserne, som vinen eller bordet, fungerer ikke som simple tilbehør, men som ankere af hverdagen, der står i kontrast til øjeblikkets intensitet. Dette spænd mellem det intime og det ordinære forstærker fornemmelsen af en suspendert scene, hvor tiden synes at udvides.
Farven intensiverer dette følelsesmæssige klima. De varme nuancer, fulde af energi, lever side om side med køligere områder, der stabiliserer kompositionen og skaber en dynamisk balance, der bærer billedet. Denne kromatiske relation fungerer som et visuelt svar på lyden: rytme, pause og resonans.
“At spille for at glemme” beskriver ikke en musiker som sådan, men en tilstand af introspektion. I denne fragmentering stopper kubismen med blot at være en formel struktur og bliver til et sprog, der kan udtrykke det usete: forsøget på at transformere følelsen til lyd og lyd til stilhed.
