Sylvain Barberot - Suspended spaces

Dette værk er en støbning af min buste udført i polyurethanskum og dækket af et stykke sort stof. Den henviser til den italienske skulptur fra slutningen af det 18. århundrede. Disse værker, ofte i marmor, fremstiller fuldstændigt slørede kvindekroppe med en gennemgribende precision.

Et kunstværk er i sin essens en forfængelighed. Det afspejler kunstnerens ønske om at objektivere sig selv for at overleve tidens gang og svarer til forfængeligheden i billedskaberens idé. Erindringen er ikke statisk; den er i konstant bevægelse mod fremtiden uden nogensinde at forankre sig i en uendelighed. Dens forsvinden er dens eneste tilbagevenden.

Internationalt anerkendt kunstner hvis arbejde hviler på dikotomien mellem erindring og glemsel. Erindringen er efter min opfattelse det nødvendige element, der binder vores krop til verden. Men i det øjeblik, vores kultur stræber efter at grave historien ned i hældning, gjør jeg mig møje med at hæmme, dekonstrue-re eller endda slette min egen erindring. En stor opgave, øvelsen i glemsel… Kroppen er kun støtten for denne erindring, som den er afhængig af, ja nødvendiggøret den. Den former den, modellerer den og forandrer den. Og hvis anamnesen ifølge græsk oversættes som tilbagevendingen af minder, så jager jeg den for bedre at kunne adskille mig fra den.