Fabrizio Clerici (1913-1993) - Cammelli

Litografia på papir i 2 farver - værket signeret for hånd nederst til højre og nummereret nederst til venstre - cm.50x70 - år 1977 - Limited edition - eksemplaret som vil blive afsendt med garanti-certifikat 34/70 - uden ramme - fremragende tilstand - privat samling - køb og provenance Italien - forsendelse via UPS - SDA - DHL - BRT - TNT.
Biografi
Fabrizio Clerici er født i Milano i 1913 hvor han tilbringer de første år af sit liv.
I 1920 flytter han med familien til Rom, hvor han aflægger eksamen i 1937 ved Scuola Superiore di Architettura. I 1930'erne opholder Clerici sig ofte i Milano hvor han knytter vigtige forbindelser til det kulturelle miljø og særligt til Giorgio de Chirico. Permanensen i Rom i ungdomsårene bliver alligevel afgørende for ham: de romerske monumenter, renæssance- og barokmaleriet og arkitektur påvirker ham stærkt, lige som de katolske religiøse ritualer han overværer over tid. I Rom følger han som universitetsstuderende Le Corbusier’ forelæsninger og i 1936 opbygger han venskab med Alberto Savinio. Mellem de to kunstnere opstår en dyb gensidig respekt; i Ascolto il tuo cuore, città (1944) skriver Savinio: “Fabrizio er trods alt så naturligt stendhalsk i sindet, i karakteren, i sæd, at jeg for en gang skyld får lov at tro, at naturen har gjort tingene ordentligt.” I 1938 møder han i Milano Giorgio de Chirico, med hvem han fører lange samtaler om maleteknikker, særligt tempera-maling. Efter en periode i Milano vender han efter Anden Verdenskrig tilbage til Rom og nærmer sig Athanasius Kirchers videnskabelige studier, Erhard Schöns anamorfoser og de optik-prospektive teorier af Padre Jean-François Niceron, matematiker af Minimiordenen. Leonor Fini og Fabrizio Clerici møder hinanden første gang, kort, i Paris i slutningen af 1930’erne ved Galerie Jacques Bonjean, grundlagt af deres fælles ven Christian Dior. Dior og Leonor Fini var blevet præsenteret for Clerici af samme Jacques-Paul Bonjean. Fini og Clerici møder hinanden igen i Milano og til sidst Rom, i 1943, hvilket fører til et stærkt venskab der varer hele deres liv. Den magiske atmosfære der præger mødet med Leonor Fini følges af Clerici i en artikel fra 1945 publiceret i ”Quadrante”. I anden halvdel af 1940’erne omgås han kunstnere og forfattere i Rom. I januar 1945 udstiller han både i Rom, sammen med Savinio, Leonor Fini, Stanislao Lepri og andre kunstnere i en kollektiv udstilling præsenteret af Mario Praz, samt i New York hos Julien Levy Gallery sammen med Alberto Viviani. Året efter møder han Tristan Tzara i Milano. I september 1948, i Venedig, opbygger han venskab med Salvador Dalí. Siden 1949 begynder Clerici sin maleriske aktivitet: lærrederne repræsenterer vidtgående kompositioner hvor kunstneren ofte bruger arkitektonisk skitse for at skabe imaginære og drømmeagtige strukturer som kommer til at kendetegne hele hans værk. I 1953 begynder en række rejses gennem Mellemøsten. Første stop er Egypten og senere bringer hans rejser ham til Syrien, Jordan, Libyen, Cyrenaica og Tyrkiet. Rejserne i Mellemøsten inspirerer ham to temaer som han konfronterer sig med i lang tid: Mirages og Templer for Ægget. I 1955 præsenterer han størstedelen af malerierne fra disse år i Sagittarius Gallery i New York. Parallelt med malerierne, som udvikler sig i en stadig mere fantastisk og magisk retning, fordyber han sig i teateret. Ved hjemkomsten fra Egypten inviterer Giorgio Strehler ham til at skabe scenografien til Carlo Goldonis La vedova scaltra. Tidligere havde han allerede arbejdet for teater, ballet og opera, i forestillinger hvor temaet om den fantastiske verden var mest levende og nært. I 1964 påbegynder han en serie tegninger til Ludovico Ariostos Orlando Furioso, arbejde som holder ham beskæftiget i længere tid. I 1977 dedikeres til ham tre vigtige retrospektiver i Kiev (West Art Museum), Alma Ata (Museum of Fine Arts), og Moskva (Pushkin Museum of Fine Arts) og i 1983 åbner en betydelig udstilling på Galleria Civica d’Arte Moderna – Palazzo dei Diamanti i Ferrara med katalogtekst af Federico Zeri. I 1987 åbner en retrospektiv i Palazzo Reale di Caserta med et katalog udgivet af Franco Maria Ricci. Fra 1988 til 1990 forbereder han den store antologiske udstilling ved Galleria Nazionale d’Arte Moderna i Roma (1990) hvor der fremgår over to hundrede værker fra offentlige og private samlinger. Efter hans bortgang, i 1993 i Rom, blev Fabrizio Clerici-arkivet etableret, som i dag er organiseret som en kulturel forening med til huse i Palazzo Brancaccio i Rom.