Paolo Fedeli - Manhattan

PAOLO FEDELI er født i Toscana i 1957. Han har gået på Siena Kunstinstitut og opnået sit mester-udnævnelse i 'Kunst'. Han har afholdt en lang række personlige udstillinger i Italien og i udlandet. Blandt andre i Ukraine, Frankrig, Rusland, Spanien, Rom og mange andre steder. Han er repræsenteret i flere Permanente Udstillinger. Hans værker findes i mange offentlige og private samlinger. Hans virke er blevet anmeldt i nationale og internationale magasiner og aviser. Han har deltaget i de største nationale sammenslutninger af kunst og opnået vigtige citater og kritiske anerkendelser. Fra 1979 til i dag har han vundet hele 176 Førstepræmier i billedkunstkonkurrencer. Paolo Fedeli er en krønike-sanger af naturen.

DÅR SIER DE OM HAM:

Paolo Fedeli er en maler af absolut elegance. Fortæller af usandsynlige og uerkendelige begivenheder, af spørgsmål uden svar. Hans vandring mellem Toscana og den anonyme metropol i en vestlig samtid, hvor alle arkitektoniske landskaber ligner hinanden i globaliseringens absurditet, kan være overraskende for os. Ligeledes er hans sprogs ændring. Alligevel ser vi en tyk forbindelse mellem ladegårdene, bakkerne, de klare himle, natlige lys, de fugtige, blanke gader, de grumlige atmosfærer af røg og forurening: der er aldrig levende væsner, som om folk, hverdagen, arbejdet, kærligheden, hadet, konkurrencen, vågenheden, søvnen, har undgået billedkunstens fantasi, som har ønsket at udelukke enhver reference til det sociale eller rettere sagt til realismen fra sin poesi. Sandsynligvis var den franske digter Paul Verlaine enig med ham, taget i betragtning af ord og farvernes forhold:
Det er nødvendigt så du ikke vælger
dine ord uden et vist fejltrin:
drisser er dyrere end den grå sang,
hvor det usikre forenes med det sikre.
Kom længere væk end den dræbende skarphed
den hårde ånd og den urene latter;
der får øjnene på himlen til at græde!
Tag veltalen og vrid dens hals!
Her er nøglen til Paolo Fedeli's tilgang: 'selvreferentialitet og det overraskende, har han erstattet med usikkerhedens vaghed. Oratoriet om hverdagen og støjen fra dissonante stemmer har han erstattet med stilheden, hænger i fraværet. Skildringen af det genkendelige har han erstattet med den visuelle poesiens sublimering.

Paolo Levi