John Day, William Sere - Several bound leaves - Matthew Bible, Book of Esdras 3&4 - 1549

Apokrypt tekst, 8 sider af 1549 Matthew-bibelen, Bogen (3 og 4) Esdras i engelsk udgave bundet sammen.
Med afstamning fra forrige ejers note der læses: Blade fra Day and Seres 1549 Bibel.

Den anden version af den engelske bibel, redigeret af John Rogers, som skrev under pseudonymet Thomas Matthew, enten af frygt for sit liv eller for at skjule det faktum, at en væsentlig del af denne Bibel stammede fra den fordømte oversættelse af Tyndale.
Denne udgave er også kendt som ’Becke-Bibelen’, på grund af indvielsen af Edmund Becke; ’Indecent Bible’, på grund af mange anstødelige kommentarer; og ’Wife Beating Bible’, på grund af en note der skulle slå Guds frygt ind i hendes hoved.

I 1547 efterfulgtes Henry VIII af sin søn Edward VI, en engageret protestant, som indledte en ny protestantisk kirke, og der var en stigning i efterspørgslen på engelske bibler. I august 1549, i London, producerede trykkeren John Day en version af 1537-års Matthew-bibel sammen med sin partner William Seres, som blev redigeret af Edmund Becke.
Denne reviderede udgave havde en mere protestantisk tone og indeholdt noter om Åbenbaringens Bog taget fra Image of Two Churches af den radikale John Bale.

Esdras 3 & 4 kaldes nogle gange Esdras 1 & 2, og der er som forventet uenighed om, hvorvidt disse bøger er kanon eller apokryfe, med de fleste kristne der betragter dem som apokryfer.

Da reformatorerne begyndte at producere udgaver af bibelen på folks sprog, begyndte de at medtage marginale noter. Disse kunne have mange forskellige formål: at forklare hvordan forfatteren havde oversat et afsnit; at forklare et teologisk point; eller at give en krydsreference til en anden del af bibelen.

Jerome, den bibelske lærd fra det 4.–5. århundrede, oversatte Bibelen til latin (den var oprindeligt skrevet på hebraisk og græsk, for det meste). Da han kom til Apokryferne, oversatte han også disse bøger, men med en særlig overskrift der sagde, at de ikke var i den jødiske bibel. I middelalderen blev overskrifterne ofte udeladt, og Apokryferne blev inkluderet i det “Gamle Testamente.” Under Reformationen afviste protestanter alle former for overdrivelse, herunder overdreven skrift. Apokryferne var ude. Modreformationen, som levede op til navnet, førte til den endelige inklusion af Apokryferne i katolske bibler.