Italiensk skole (XX) - Viandanti

Opuset blev købt omkring 1980 på en antikvariatsbod i Rom i nærheden af Porta Portese. Kunstværket fremstod meget mørkt, og figurerne ligesom landskabet var sammenflettede og næsten ugenkendelige. Efter restaureringen trådte en malerisk sensibilitet frem med strøg af lidenskab, energi og nervøsitet samt brug af klare farver. I restauratorens tekst indgår ud over den tekniske beskrivelse af restaureringen også kunstnerens maleteknik tydeligt.

Når man ser maleriet, er der nogle elementer, som slet ikke stikker ud i forhold til den Romerske Skole og måske Scipione: den visionære opbygning af landskabet, figurerne set bagtil/af vandringen, den flydende og nervøse malerdekoration, de brune glødende nuancer med sure grønne og dybe blå, den følelsesmæssige forvrængning af rummet, den slags “lysfebring”, som er typisk for den Romerske Skole mellem 1929-31.

Særligt klimaet får én til at tænke mere på de følelsesladede landskaber fra Collepardo og på de udsigter, der er tæt på, end på de mere kendte kardinalværker. Nogle nyttige sammenligningsreferencer er landskaberne fra 1930 og visse romerske “Borgos”, som I finder vedlagt.

Restaureringen har fremhævet: karton belagt med duk, sammenhængende med årene ’30, pigmenter og forberedelse kompatible, maleteknisk konsistent.