Paolo Fedeli - Times Square

PAOLO FEDELI blev født i Toscana i 1957. Han har gået på Sienes Kunstskole og opnået eksamensbevis som Maestro i Kunst. Han har afholdt talrige soloudstillinger i Italien og i udlandet. Blandt andet i Ukraine, Frankrig, Rusland, Spanien, Rom og mange flere. Han er repræsenteret i flere Permanente Udstillinger. Hans værker findes i mange offentlige og private samlinger. Hans virke er blevet anmeldt i nationale og internationale tidsskrifter og aviser. Han har deltaget i de største nationale kunstfestivaler, hvor han har fået vigtige citater og kritiske anerkendelser. Fra 1979 til i dag har han vundet hele hunderset og seksarmsn Primes-præmier i maler konkurser. Paolo Fedeli er en mystisk fortolker af naturen.

DERES ORD OM HAM:

Paolo Fedeli er en maler af absolut elegance. en fortæller af usandsynlige og ukendte begivenheder, spørgsmål uden svar.
Hans vandring mellem Toscana og den anonyme metropol i en vestlig moderne verden, hvor alle arkitektoniske panoramaer ligner hinanden i globaliseringens absurditet, kan også virke overraskende. Ligesom ændringen i hans sprog. Men vi ser en fin forbindelse mellem bindingsværkshuse, bakker, klare himle, nattetlige lys, de glatte veje gennem fugt, de skinnende atmosfærer af røg og skidt: der er aldrig levende væsener, som om folk, dagliglivet, arbejdet, kærligheden, hadet, konkurrencen, vågenheden, søvnen har undgået kunstnerens fantasi, som ønskede at udelukke sociale referencer i sin poesi, eller bedre sagt, til realismen. Sandsynligvis var den franske digter Paul Verlaine enig med ham, med passende afstand mellem ord og farver:
Det er nødvendigt, at du ikke vælger dine ord uden fejl:
intet er mere elsket end den grå sang, hvor usikkerheden møder det nøjagtige.
Gå så langt væk som muligt fra den mordelige råhed, fra den grusomme ånd og den urene grin; der får øjnene af den blå til at græde!
Tag veltalelsen og giv den et dyk i halsen!
Her er derfor læse nøglen for Paolo Fedeli: hævningerne og overraskelsen har han erstattet med vagheden af det usikre. Den daglige retorik og støj omkring stemmerne har han erstattet med stilheden, der hænger i fraværet. Billedet af det genkendelige har han erstattet med visuel poesiens sublimation.

Paolo Levi