Hans Bayens (1924-2003) - Schilders Atelier

Dette er et meget kunstnerisk maleri af den i Belgien fødte kunstner Hans Bayens.
Den flydende penselstrøg, farvevalg... smukt og tidløst værk af denne eftertragtede kunstner.
Målene uden ramme målt er 60 cm x 70 cm.
Værket er signeret nederst til højre og befinder sig i en smuk stand.
Rammen leveres gratis med.
Et smukt maleri, der passer ind i ethvert rum.
Bayens blev født i Belgien som søn af de hollandske kunstnere Han Bayens og Elisabeth Polak, men voksede op i Amsterdam. Her tog han studentereksamen ved Barlaeus Gymnasium. Vigtigt her var hans litterære dannelse til hans senere værk. Fra 1946 til 1949 opholdt han sig i Antwerpen, hvor han fik sin uddannelse som maler og billedhugger ved Nationaal Hoger Instituut voor Schone Kunsten. Lærere var blandt andre Opsomer, Saverys, De Coninck, Van Vlasselaer (monumentale kunster) og Puvrez.

Efter studiet tog han af sted til Paris på stipendium fra Maison Descartes, hvor han fik et atelier i Manufacture des Gobelins. Her lærte han at blive dygtig til at tegne karton til vævetapeter, samtidig kopierede han blandt andet de gamle mestre i Louvre. Efter endnu en praktik i Aubusson (hos Lurçat) afsluttede han denne periode for senere at tilbringe nogle måneder i den berømte mineområde Borinage. Van Gogh og Israëls havde forud for ham i denne sammenhæng.[3]

Da han omkring 1950-1951 endeligt slog sig ned igen i Amsterdam, begyndte en første vanskeligt tid for ham; han måtte søge sin egen form, stil, identitet. Landet skulle bygges op igen (genopbygningstiden), og den abstrakte kunst var på fremmarsch. Efter bestillinger til vægdekorationer (Marcanti Markthal, 1953), (Wilton-Fijenoord, 1954) og IJsselcentrale (1955), så også for nogle tæppe-væg-indretninger (bl.a. for Staatsmijnen, nu DSM) og en sgrafitto for Ministeriet for Landbrug og Fiskeri (1955), blev det alligevel det, der lå ham nærmest, nemlig at lave oliemalerier, akvareller, pasteller og tegninger i skiftende sammensætninger med skulptur som sin vigtigste form. Og han formåede at blive succesfuld.[4] Positive anmeldelser bidrog hertil. Således beskrev Redeker Bayens i Avisen Handelsblad som repræsentant for en „Antwerp-skole“ med „ægte, levende, begejstret og bredt bevæget peinture“, sammen med en rig og følsom kolorisme, og Engelman i De Tijd roste hans „spontane, kompetente og følsomme malertendens“.[5]

Hans værk bliver ofte karakteriseret som impressionistisk men også psykologisk ekspressivt.[6] En anden karakteristik af hans stil er sene- eller post-impressionistisk.[7] Eksempler var Constable, Breitner, Goya, Turner, Vuillard, og også dobbelt-talenter som Degas og Rik Wouters.[4] Motivmæssigt blev der også mere og mere plads til mennesker i hans egen omkreds, ligesom landskab og interiør. Så opstod serier af tegninger og værker i oliemaling, pasteller og akvarel af for eksempel cirkus, Det Kongelige Concertgebouw Orkest, antikvariet, Den store besøg (hospital-serien) og det Jugoslaviske Tribunal.

Derudover foretog han også regelmæssige malerejser til England (Brighton og Constable Country), Frankrig (l'Oise) og Belgien. Han malede portrætter af venner og kolleger som Geert van Oorschot, Harry op de Laak, Kees Verwey, men også af Willem Drees, Wim Kan, Maurits van Loon, Eugen Jochum, Arend Jan Dunning og Thérèse Cornips. Som billedhugger blev han især kendt for bronzen af figurer fra den hollandske litteratur, Multatuli, Theo Thijssen, Nescio's Titaantjes, Gorter, Thorbecke og Betje Wolff og Aagje Deken. Hans værker er udstillet i mange museer og gallerier i Nederlandene og uden for landets grænser og er repræsenteret i samlinger hos privatpersoner, museer og offentlige institutioner i både ind- og udland.