FRANK ELIA G - “Jarrón con flores, estudio” (XL)






Har en kandidatgrad i Film og Visuel Kunst; erfaren kurator, forfatter og forsker.
€ 195 | ||
|---|---|---|
€ 185 | ||
€ 175 | ||
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Originalt udgave acrylmaleri af Frank Elia G, med titlen «Jarrón con flores, estudio» (XL), 80 × 100 cm, skabt i 2026 i Spanien, afbildende natur i en nutidig stil, håndsigneret, vægt 600 g, solgt direkte af kunstneren, i fremragende stand, med ægthedscertifikat.
Beskrivelse fra sælger
Frank González Martínez (Cuba, 1990) har fundet i maleriet et territorium, hvor personlig erfaring transcendere det autobiografiske for at blive en refleksion over menneskets tilstand. Hans kunstneriske praksis udspringer af behovet for at forstå begreber som frihed, identitet og hukommelse og opbygger et billedsprog, hvor gesten, materialet og farven fungerer som følelsesmæssige og tænkningsmæssige køretøjer.
Fra et blik, der er dybt forbundet med migrationsoplevelsen, stiller hans værk spørgsmålet: Hvad består en person af, når vedkommende bliver tvunget til at forlade sit land, sit landskab, sin familie og de affekter, der har formet deres historie?mere end at repræsentere steder maler González Martínez tilstande af bevidsthed. Hans kompositioner bliver til rum, hvor erindringen dialogerer med fraværet, og hvor nostalgien ikke længere forstås som et kig mod fortiden, men som en kraft, der kan genopbygge identiteten.
I denne kontekst får landskabet — enten erklæret eksplicit eller antydet gennem den maleriske atmosfære — en symbolsk værdi. Det bliver et sted for eftertanke, tilflugtssted og modstand; et rum, hvor kunstneren projicerer sine bekymringer og finder en måde at forene hukommelsen med nutiden. Ligeledes bliver hverdagslige elementer som blomster ikke blot naturlige motiver, men metaforer for skrøbelighed, håb og evnen til at blomstre også efter uprooting (udelukkelse/frakobling).
Frank González Martínezs maleri giver ikke endelige svar. Det opfordrer beskueren til at stoppe op, betragte og genkende sig selv i en oplevelse, der, selvom den opstår i en specifik kontekst som det cubanske, taler til en universel følelse: jagten på et sted, man kan kalde hjem.
Jeg mener, at denne version har et passende niveau til et udstillingskatalog. Den undgår en eksplosiv politisk tale om Cuba, men giver beskueren mulighed for at forstå, at migrationsoplevelsen og jagten på frihed udgør den konceptuelle baggrund for værket, noget der ofte fremstår mere solidt ud fra et kuratorisk synspunkt.
Værket sendes sammen med dets ægthedscertifikat, rullet i et professionelt rør for at sikre den perfekte transport af værket.
Frank González Martínez (Cuba, 1990) har fundet i maleriet et territorium, hvor personlig erfaring transcendere det autobiografiske for at blive en refleksion over menneskets tilstand. Hans kunstneriske praksis udspringer af behovet for at forstå begreber som frihed, identitet og hukommelse og opbygger et billedsprog, hvor gesten, materialet og farven fungerer som følelsesmæssige og tænkningsmæssige køretøjer.
Fra et blik, der er dybt forbundet med migrationsoplevelsen, stiller hans værk spørgsmålet: Hvad består en person af, når vedkommende bliver tvunget til at forlade sit land, sit landskab, sin familie og de affekter, der har formet deres historie?mere end at repræsentere steder maler González Martínez tilstande af bevidsthed. Hans kompositioner bliver til rum, hvor erindringen dialogerer med fraværet, og hvor nostalgien ikke længere forstås som et kig mod fortiden, men som en kraft, der kan genopbygge identiteten.
I denne kontekst får landskabet — enten erklæret eksplicit eller antydet gennem den maleriske atmosfære — en symbolsk værdi. Det bliver et sted for eftertanke, tilflugtssted og modstand; et rum, hvor kunstneren projicerer sine bekymringer og finder en måde at forene hukommelsen med nutiden. Ligeledes bliver hverdagslige elementer som blomster ikke blot naturlige motiver, men metaforer for skrøbelighed, håb og evnen til at blomstre også efter uprooting (udelukkelse/frakobling).
Frank González Martínezs maleri giver ikke endelige svar. Det opfordrer beskueren til at stoppe op, betragte og genkende sig selv i en oplevelse, der, selvom den opstår i en specifik kontekst som det cubanske, taler til en universel følelse: jagten på et sted, man kan kalde hjem.
Jeg mener, at denne version har et passende niveau til et udstillingskatalog. Den undgår en eksplosiv politisk tale om Cuba, men giver beskueren mulighed for at forstå, at migrationsoplevelsen og jagten på frihed udgør den konceptuelle baggrund for værket, noget der ofte fremstår mere solidt ud fra et kuratorisk synspunkt.
Værket sendes sammen med dets ægthedscertifikat, rullet i et professionelt rør for at sikre den perfekte transport af værket.
