Ottomansk / Balkan-bælte - 910 g - Sølv - Det Osmanniske Rige - Sen osmannisk periode






Har over 25 års erfaring med asiatisk kunst og ejede et kunstgalleri.
€ 910 | ||
|---|---|---|
€ 860 | ||
€ 810 | ||
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Beskrivelse fra sælger
Et storslået og usædvanligt tungt (910 gram) antikt balkansk / osmannisk / kaukasisk sølvbælte fra 1800-tallet, beregnet til brude (traditionelt kendt som thilikotari eller kimeri). Bæltet består af en række bevægelige sølvplader, omhyggeligt udsmykket med præget blomstermotiv, fint nielloarbejde (savati) og delikate filigranskanter. Det afsluttes med et markant, kuppelformet, kuglerundt spænde med den originale dobbeltkrogslukning på bagsiden.
På pladernes inderside ses det ægte stempel »84«, som angiver russisk sølvrenhed efter zolotnik-standard (875/1000), der var udbredt i hele regionen. Monteret på det originale læderunderlag. Et enestående stykke folkekunst i museumskvalitet, i fremragende samlertilstand.
1. Savati-teknikken (niello)
Den sorte emalje, du nævnte (en legering af sølv, kobber, bly og svovl), var ikke blot dekorativ, men fungerede som et middel til at fremhæve kontrasten til det lyse sølv. Håndværkerne i Ioannina (»savatzides«) havde udviklet denne teknik til en højtstående kunstform og skabte motiver med utrolig skyggevirkning.
2. Filigran eller »kagelaki«
Det delikate »kagelaki« (filigran) krævede en utrolig håndværksmæssig kunnen, da håndværkeren skulle sno ekstremt fine sølvtråde og lodde dem fast på overfladen eller skabe gennembrudte mønstre.
3. Det russiske sølv (84 zolotnik)
Henvisningen til 84 zolotnik (svarende til en sølvrenhed på 875/1000 eller 87,5 %) er af afgørende betydning. Den beviser følgende:
Det epirotiske netværk: Epiroterne var ikke blot dygtige håndværkere, men også snarrådige købmænd med et vidtstrakt netværk i Rusland (især gennem Odessa og Donaufyrstendømmerne).
Genanvendelse af materialer: De smeltede ofte russiske mønter (rubler) om eller importerede sølvbarrer fra Rusland – som blev anset for at være af usædvanlig høj kvalitet – for at fremstille disse mesterværker.
4. Bæltets sociale rolle
Brudebæltet med det store, kuppelformede spænde var ikke blot en praktisk genstand, men:
En amulet: Spændets kuppelformede, kuglerunde udformning havde en apotropæisk (beskyttende) funktion for bruden og hendes frugtbarhed.
Et statussymbol: Det var den dyreste del af medgiften og brudedragten og symboliserede familiens økonomiske status.
Konklusion: Genstanden, du beskriver, er et klassisk og kostbart eksempel på balkansk by- og folkedragt, hvor epirotisk håndværkskunst mødte råmaterialer fra det tsaristiske Rusland og skabte et tidløst kunstværk.
Et storslået og usædvanligt tungt (910 gram) antikt balkansk / osmannisk / kaukasisk sølvbælte fra 1800-tallet, beregnet til brude (traditionelt kendt som thilikotari eller kimeri). Bæltet består af en række bevægelige sølvplader, omhyggeligt udsmykket med præget blomstermotiv, fint nielloarbejde (savati) og delikate filigranskanter. Det afsluttes med et markant, kuppelformet, kuglerundt spænde med den originale dobbeltkrogslukning på bagsiden.
På pladernes inderside ses det ægte stempel »84«, som angiver russisk sølvrenhed efter zolotnik-standard (875/1000), der var udbredt i hele regionen. Monteret på det originale læderunderlag. Et enestående stykke folkekunst i museumskvalitet, i fremragende samlertilstand.
1. Savati-teknikken (niello)
Den sorte emalje, du nævnte (en legering af sølv, kobber, bly og svovl), var ikke blot dekorativ, men fungerede som et middel til at fremhæve kontrasten til det lyse sølv. Håndværkerne i Ioannina (»savatzides«) havde udviklet denne teknik til en højtstående kunstform og skabte motiver med utrolig skyggevirkning.
2. Filigran eller »kagelaki«
Det delikate »kagelaki« (filigran) krævede en utrolig håndværksmæssig kunnen, da håndværkeren skulle sno ekstremt fine sølvtråde og lodde dem fast på overfladen eller skabe gennembrudte mønstre.
3. Det russiske sølv (84 zolotnik)
Henvisningen til 84 zolotnik (svarende til en sølvrenhed på 875/1000 eller 87,5 %) er af afgørende betydning. Den beviser følgende:
Det epirotiske netværk: Epiroterne var ikke blot dygtige håndværkere, men også snarrådige købmænd med et vidtstrakt netværk i Rusland (især gennem Odessa og Donaufyrstendømmerne).
Genanvendelse af materialer: De smeltede ofte russiske mønter (rubler) om eller importerede sølvbarrer fra Rusland – som blev anset for at være af usædvanlig høj kvalitet – for at fremstille disse mesterværker.
4. Bæltets sociale rolle
Brudebæltet med det store, kuppelformede spænde var ikke blot en praktisk genstand, men:
En amulet: Spændets kuppelformede, kuglerunde udformning havde en apotropæisk (beskyttende) funktion for bruden og hendes frugtbarhed.
Et statussymbol: Det var den dyreste del af medgiften og brudedragten og symboliserede familiens økonomiske status.
Konklusion: Genstanden, du beskriver, er et klassisk og kostbart eksempel på balkansk by- og folkedragt, hvor epirotisk håndværkskunst mødte råmaterialer fra det tsaristiske Rusland og skabte et tidløst kunstværk.
