Pindemonte - Poesie Latine e Volgari - 1726

Elegance som moralsk værdi: Pindemonte, den settecenteske Verona-sanger
Verona, 1726 – Marchese Pindemonte fejrer brylluppet med arkadisk elegance og humanistisk ånd.
Raffineret og mondæn opera, de latinske og vulgære digte af Marc’Antonio Pindemonte placerer sig i traditionen for lejlighedsdigte, men med en lethed og en smag, der overgår den rene hyldest og tager tonerne af en stiløvelse over den kærlighedsfulde følelse. Skrevet i anledning af et bryllup og ledsaget af forfatterens noter, veksler de lyriske digte mellem italienske og latinske vers i en dans af henvisninger mellem lærdom og 1700-tallets ynde, mellem den veronese salon-elegance og arven fra klassikerne.
MARKEDS VÆRDI
Le Poesie latine e volgari (Verona, MDCCXXVI) er en sjelden utgivelse, i dag vanskelig å finne komplett og i god stand. Eksemplarer i samtidige bind har vanligvis en verdi mellom 700 og 1.000 euro, med høyere vurderinger (opptil 1.200 euro) for rene og intakte eksemplarer. Dedikasjonen til kaptein Leonardo Loredano og notatene fra Pindemonte øker den bibliografiske interessen for utgaven.

FYSISK BESKRIVELSE OG TILSTAND
Sammenhængende pergamentbinding, titel på mærke. Røde sprøjtede snit. Forside med ornamenteret typografisk mærke, dedikation til Leonardo Loredano, tekst på latin og vulgær på håndlavet papir. Nogle skader. Ansvarsfraskrivelse: i gamle bøger med en flere århundreder lang historie kan der være nogle ufuldkommenheder, som ikke altid er blevet opdaget i beskrivelsen. Pp. (2); 16nn; 498; (2).

FULD TITEL OG FORFATTER
Latin- og folkelige poesi af marchese Marc’Antonio Pindemonte ved en bryllupsfest med nogle af forfatterens egne noter.
Verona, ved Pier’Antonio Berno Lib., 1726.
Marc’Antonio Pindemonte

KONTEKST OG BETYDNING
Volumen, der opstod som en bryllupsgave, er en værdifuld vidnesbyrd om den venetianske litterære kultur fra det tidlige 1700-tal, hvor privat fejring smelter sammen med den klassiske og akademiske tradition. Pindemonte veksler mellem værker på det folkelige sprog med klar petrarkisk elegance og latinske vers med en højtidelig og mytologisk tone, og genfinder modellerne fra Arcadia samt den neoklassiske poesís balance. Forfatteren indsætter citater og noter, der tydeligt refererer til Virgilius, Ovidius og Propertius, i en fin sammenvævning af myte og samtid. Poesierne læses som en dialog mellem to sprog og to epoker, en øvelse i harmoni, hvor hjertets sprog også bliver fornuftens sprog.

FORFATTER
Marc’Antonio Pindemonte (Verona, 1663 – 1737), marchese og litterat, var en fremtrædende skikkelse i det dannede veronese miljø, ven af Scipione Maffei og hovedperson i den venetianske humanistiske genopblussen. Han skrev latinske og italienske digte om civile, religiøse og verdslige emner, og udmærkede sig ved balance, elegance og en moralsk vision præget af moderation. Broder til den mere berømte Ippolito, delte han den klassiske dannelse og sin smag for formel harmoni.

Trykhistorie og cirkulation
Trykt i Verona i 1726 af Pier’Antonio Berno, en boghandler aktiv i Via de’ Lioni, blev udgaven sandsynligvis trykt i et begrænset antal kopier, der var tiltænkt den noble og akademiske kreds. Forsiden bærer en formel med tilladelse fra de overordnede, hvilket bekræfter den private distribution. Elegancen i typografien og kvaliteten af papiret vidner om det høje niveau af Veronas trykkerier i begyndelsen af det 18. århundrede, især omhyggeligt for lejligheds- og festudgaver.

Bibliografi og Referencer
Brunet IV, 650;
Melzi, Ordbog over italienske anonyme værker og pseudonymer, II, 212;
Sommervogel, Bibliothèque de la Compagnie de Jésus, VI, 438;
Gamba, sprogserien, nr. 1097;
CCFr, WorldCat (OCLC 606534475), BnF Data (FRBNF31292193).