Hannes Postma (1933-2020) - figuren






Over 30 års erfaring som kunsthandler, vurderingsmand og restauratør.
| € 10 | ||
|---|---|---|
| € 9 | ||
| € 6 | ||
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
figuren, et værk fra perioden 1950-1960, udført i blandet teknik og blæk, Nederlandene.
Beskrivelse fra sælger
Medium: gemengde teknik (gouache, akvarel, inkt)
Datering: 29. oktober 1957
Nummereret
Signeret: med sort blæk
Tilstand: I god stand
Mål: bladmål 27 x 37 cm - i passe partout 30 x 40 cm
Hannes Postma (Haarlem, 1933 - Amsterdam 2020)
Set på nært hold er det ikke særlig sjovt, hvad folk i Hannes Postmas tegninger oplever. Mindst bliver de strakt ud til en slags brød, eller presset sammen til pakker af arme og ben. De er konstant i voldsom uro, rejser sig, svæver eller bliver skudt over fladen, støder sammen, rammes af eksplosioner og deles op i strimler af skarpe kanter. Deres hænder og fødder slipper, fordobler sig og flyver ud i rummet. Deres hoveder går over i balloner, der længere væk igen bliver til kroppe. De støder sammen med alverdens kosmiske møbler (hylder, kasser, bøjler, hatte, bølgende jordskorper), der gør rummet usikkert... Naturligvis er det ikke uden betydning, at Hannes Postma komponerer med former, der kalder på vores egen verden, og ikke med cirkler og firkanter. Hans rum er et ægte rum, hvor det nære og det fjerne er blevet udskiftelige, et enormt rum, hvor jorden fremstår fragmentarisk... Begivenhederne, de skarpe kanter, påvirker os gennem de tegnede væv. På en synlig farvestrøm blæser ordløse balloner som røgskyer eller bloddråber ud af vores synsfelt. I kasserne er der overraskelser (og ikke kun søde, Postma kalder dem Pandora’s bokse), embryoner, landskabsstykker og vand; måske er de også skjulesteder. Hjælpeløse små mennesker hænger over for den kosmiske autoritet af store jakker og hatte, i en verden hvor alt, inklusive dem selv, samtidig er sig selv og noget andet, eller i det mindste er i færd med at blive noget andet.
Medium: gemengde teknik (gouache, akvarel, inkt)
Datering: 29. oktober 1957
Nummereret
Signeret: med sort blæk
Tilstand: I god stand
Mål: bladmål 27 x 37 cm - i passe partout 30 x 40 cm
Hannes Postma (Haarlem, 1933 - Amsterdam 2020)
Set på nært hold er det ikke særlig sjovt, hvad folk i Hannes Postmas tegninger oplever. Mindst bliver de strakt ud til en slags brød, eller presset sammen til pakker af arme og ben. De er konstant i voldsom uro, rejser sig, svæver eller bliver skudt over fladen, støder sammen, rammes af eksplosioner og deles op i strimler af skarpe kanter. Deres hænder og fødder slipper, fordobler sig og flyver ud i rummet. Deres hoveder går over i balloner, der længere væk igen bliver til kroppe. De støder sammen med alverdens kosmiske møbler (hylder, kasser, bøjler, hatte, bølgende jordskorper), der gør rummet usikkert... Naturligvis er det ikke uden betydning, at Hannes Postma komponerer med former, der kalder på vores egen verden, og ikke med cirkler og firkanter. Hans rum er et ægte rum, hvor det nære og det fjerne er blevet udskiftelige, et enormt rum, hvor jorden fremstår fragmentarisk... Begivenhederne, de skarpe kanter, påvirker os gennem de tegnede væv. På en synlig farvestrøm blæser ordløse balloner som røgskyer eller bloddråber ud af vores synsfelt. I kasserne er der overraskelser (og ikke kun søde, Postma kalder dem Pandora’s bokse), embryoner, landskabsstykker og vand; måske er de også skjulesteder. Hjælpeløse små mennesker hænger over for den kosmiske autoritet af store jakker og hatte, i en verden hvor alt, inklusive dem selv, samtidig er sig selv og noget andet, eller i det mindste er i færd med at blive noget andet.
