Michael Joseph (1941-) - Nude on upturned bucket

Dette er ikke Nivea.
Der var intet glansfuldt budget, ingen perfekt retouchering, ingen reklameafdeling, der glattede hver kurve ud. Det er ikke slankere, ikke mere skinnende, ikke kosmetisk fejlfrit — og det er netop derfor, det betyder noget.

Det, du ser her, er et objekt født i mørkekammeret, lavet i en skala og med en sværhedsgrad, som få trykkerier ville turde forsøge. Med et synligt billede på 58 × 44 cm (montering 70 cm høj og 50 cm bred) er dette et stort, klodset og teknisk krævende format til et analogt print — især et, der er blevet tonet, håndteret, levet med og fået lov til at ældes ærligt. Overfladen bærer sit præg: fine ridser, mærker, spor af processen. Ikke skader — beviser.

Selve billedet er stille dristigt. En nøgenhed reduceret til form, skygge og antydning; en krop, der vender væk, nægter at blive set, mens den bliver det. Ekkoet af Man Rays Violon d’Ingres er ubestrideligt — men dette er ikke hyldest gennem efterligning. Det er en fotograf, der arbejder med lys, kemi og tid, og lader ufuldkommenhed tale højere end polering.

Ja, den er ikke så 'pæn'.
Ja, det er ikke helt perfekt præsenteret.
Og alligevel — det er langt mere overbevisende.

Dette er fotografi som objekt, ikke reproduktion. Et øjeblik, hvor billedet gik gennem fotografens hænder, gennem fade og tonere, før verden besluttede, at alt skulle være rent, fladt og uendeligt gentageligt.

Hvis du vinder dette auktionsbud, ejer du ikke bare et fotografi.
Du vil blive vogteren af et enestående øjeblik i fotografisk historie — et øjeblik, der aldrig kan blive replikeret, genudskrevet eller overbevisende falsk.

Man Ray, Violon d’Ingres — bliv misundelig.