Modelskib - Bucentaur vom Würmsee

Her er en miniudgave af Bucentaur af Kong Ludvig.

Modellen er meget Detaljeret og af høj kvalitet fremstillet. Der er realiseret mange detaljer. Det er kun de fineste træsorter udvalgt, og alle beklædningsdele som beslag er lavet så nær som muligt til detaljer. Glassene i Tafelzimmers er foretaget efter originalen og støbt af en specialharz. Selv de typiske tidskrævende malerier på Überwasserschiff des Bucentaur er blevet udført med stor håndværksmæssig kunnen.

Her kommer nu den meget interessante historie om Bucentaur:

Der Bucentaur efter venetiansk forbillede af bucintoro eller buzzo d’oro (= gyldent mave), bygget 1662 til 1665. Med en længde på 29 meter, en bredde på 8,4 meter og en højde på 5 meter (uden master) omtrent ligesom den nuværende Bernried. Køjefaldet på kun 0,9 meter gjorde det muligt at operere tæt på bredden, 80 rowere med forgyldede årer holdt skibet på kurs under enhver vindretning.

Som nyt juvel i kurfyrstelige lystflåde spillede Bucentauren den centrale rolle ved hoffets fester omkring Starnberger Sø. Disse slot- og søfester, især hjortespringene i kystområdet mellem Kempfenhausen og Berg, var samtaleemnet blandt den europæiske adel og tiltrak besøgende fra hele Centraleuropa. De stod ikke tilbage for festerne hos den franske kong Ludvig XIV.

Hof-selskabet blev kørt til siden en særligt anlagt og reserveret kørselsvej – den såkaldte Fürstenweg – fra Münchner Residenz til Starnberger Sø. I alt 18 Sperre stoppede krydskrydset og tillod en behagelig rejse.

Kurfyrstelig søfest med Bucentaur – Ignaz Bidermann 1738

Ved store lejligheder var der 450 til 500 personer – gæster, hoffolk, tjenere og besætning – om bord. Når der blev spist i Tafelzimmer, skulle køkkenskibet, kælderskibet og sommelierskibet startes. I 1671 blev der endda holdt en 18-dages fest med turneringer, fyrværkeri, jagter, festmåltider, skuespil og operer, og festen dækkede hele den nordøstlige søbred. Forberedelsen og afviklingen af disse fester er beskrevet meget levende hos HR Klein. Imponerende er de detaljerede forsyningslister med gamle betegnelser for fugl og lokale fisk. Her bosiddende bønder, fiskere og håndværkere kunne tjene en god supplerende indkomst.

Ud over sine palæer Starnberg og Possenhofen lod kurfyrsten Ferdinand fra 1676 bygge slottet Berg som anløbssted for Bucentauren. To år senere købte han slottet Kempfenhausen med de tilhørende lande. I sin Forstenrieder Park lod han hjorte slippet ud, som blev jaget af piskere og hunde gennem en indhegnet bred passage syd for Harkirchen til Etztal. Der åbnede den snævre passage sig trekantet ud til søen og gav dyrene ingen anden mulighed end at storme ned i vandet, hvor jagdselskabet tog imod dem.

Men et spørgsmål kan også HR Klein ikke besvare: Hvad mon hofherrerne fra Sattlerhofen (i dag Will), fra Clausenhofen (i dag Gastl), fra Schusterhofen (stadig Schuster), fra de harkirchenske gårde og de andre gårde tænkte om denne skue? De var på deres gårde i årevis under festerne og levede et helt andet liv end det pudrede hof-selskab. Men det er en anden historie.