Aesop / Townsend - Aesop's Fables - 1879

"Esops fabler" af Esop og oversat af Minister Geo Townsend og med 50 illustrationer af Harrison Weir - George Routledge, London - ca. 1879 første udgave i Storbritannien (baseret på Every Boy's Library og gaveindskrift) 18 cm x 15 cm - stand: god, originalt grønt dekorativt bind, noget slid og falming på dækslerne, navn på første indvendige blad, alle 300 fabler af Esop og illustrationer af Weir til stede

Esops fabler, eller Esopica, er en samling fabler tilskrevet Esop, en slave og historiefortætter, der levede i oldtidens Grækenland mellem 620 og 564 f.Kr. Af varieret og uklart ophav har historierne, der er tilknyttet hans navn, nedarvet til moderne tid gennem en række kilder og fortsætter med at blive fortolket i forskellige mundtlige registre samt i populære såvel som kunstneriske medier.

Fablerne var en del af den mundtlige tradition og blev ikke samlet før omkring tre århundreder efter Esops død. På det tidspunkt blev der tillagt ham en række andre historier, vittigheder og ordsprog, selvom en del af materialet stammede fra kilder ældre end ham eller kom fra uden for den græske kulturelle sfære. Inklusionsprocessen har fortsat frem til i dag, og nogle af fablerne var ikke nedskrevet før i Senmiddelalderen, mens andre kom udefra fra Europa. Processen er kontinuerlig, og nye historier bliver stadig føjet til Esops korpus, selv når de tydeligt er nyere værker og nogle gange fra kendte forfattere.

Manuskripter på latin og græsk var vigtige transmissionsveje, selvom poetiske behandlinger på europæiske folkelige sprog til sidst dannede et andet. Da trykkunsten kom til, var samlinger af Esops fabler blandt de tidligste bøger på en række sprog. Gennem senere samlinger og oversættelser eller tilpasninger af dem blev Esops renommé som fabulatør videregivet over hele verden.

Oprindeligt var fablerne henvendt til voksne og dækkede religiøse, sociale og politiske temaer. De blev også brugt som etiske retningslinjer, og fra renæssancen og fremefter blev de særligt anvendt i børns opdragelse. Deres etiske dimension blev forstærket i den voksne verden gennem skulptur, maleri og andre illustrative midler samt tilpasning til drama og sang. Derudover har der været fortolkninger af betydningen af fablerne og ændringer i vægtninger over tid.