Clarke - Ilias Odyssea - 1754

OMERO TRA NEWTON OG OILMINISME: ILIADEN OG ODYSÉEN SOM EN MODERN POLITISK METAFOR
Denne Londnedition fra 1754 af Homers Iliaden og Odysseen, redigeret af Samuel Clarke, udgør et af højdepunkterne inden for klassisk filologi i den moderne æra, hvor den gamle tekst genopbygges i lyset af videnskabelig stringens og den Newtonske kultur. Uden indherad specifikt til prins William August af Cumberland var uddannelse meningsløs for dens formål: Homer er ikke længere kun digter, men moralsk og intellektuel arkitektur til dannelsen af eliten. Den græske tekst og den latinske oversættelse i parallelle kolonner skaber en konstant spænding mellem oprindelse og fortolkning, imens de udlagte geografiske kort oversætter eposset til målbar rum. En bog, der ikke blot videregiver en klassiker, men disciplinerer den, organiserer den og bøjer den til oplysningstidens krav.
MARKEDSVÆRDI
De 1700-talsudgaver af Iliaden med græsk og latinsk tekst, især i de vigtige oplag redigeret af Samuel Clarke, er højt værdsatte i samlermarkedet. Eksempeler komplet i to bind i firhvedsformat, med geografiske kort og samtidige bindinger i god stand, ligger generelt mellem 700 og 1.000 euro.

FYSISKE EGENSKABER OG TILSTAND
2 bind. Smuk samtidlig læderbinding i fuldt porfyrsbrun, forside og ryg dækket af gyldne filigraner, ryg med rynket nervetur, grønne læderkviste, marmorerede skær, tegn på slid. Tekst på græsk og latin i parallelle kolonner. Illustreret med geografiger og brette (i alt 4 plancher). Alderbruneringer fysiologiske. I gamle bøger med en historik gennem århundreder kan der være visse mangler, som ikke altid fremgår af beskrivelsen. S. (4); 8nn; 344; 4nn; 348; 12nn; (4). (4); 4nn; 784; 36; (4).

FULDT TITEL OG FORFATTER
Homeri Ilias Odyssea graece et latine annotationes.
Londini, Johannis et Pauli Knapton, 1754.
Samuel Clarke.

KONTEKST OG BETYDNING
Clarke-udgaven af Homer står centralt i den engelske filologiske tradition i det 18. århundrede, kendetegnet ved en streng og rationalistisk tilgang til den klassiske tekst. Clarke, filosof og teolog tæt på Newtons tænkning, fortolker Homer ikke kun som digter men som kilde til orden og rationalitet. Valget af det tosprogede format muliggør en direkte sammenligning mellem oprindelige sprog og oversættelse, hvilket gør værket til et vigtigt redskab for studiet af græsk. Geografiske kort tilføjer en yderligere dimension: eposset bliver spatialiseret, gjort om til konkret geografi. Værket placerer sig også i traditionen med bøger beregnet til prinsers uddannelse, hvor den klassiske kultur bliver grundlag for politisk og moralsk dannelse.

BIOGRAFI OM FORFATTEREN
Samuel Clarke (1675–1729) var en engelsk filosof, teolog og filolog, en af de fremtrædende fortolkere og forsvarere af Isaac Newtons tænkning. Uddannet i Cambridge, gjorde han sig bemærket for sine teologiske og filosofiske værker, men også for sit bidrag til klassisk filologi. Hans udgave af Iliaden, ledsaget af latin oversættelse og kommentar, udgør et af hans mest ambitiøse projekter. Efter hans død blev projektet fuldført af hans søn, som publicerede de manglende dele mellem 1729 og 1732, hvilket senere dannede grundlag for den fuldstændige udgave, der blev genoptrykt i 1754.

TRYKNINGS- HISTORIE OG CIRCULATION
Første trykning af Clarke-udgaven af Iliaden fandt sted i flere faser mellem 1729 og 1732. Anden udgave i 1754, som her beskrives, udgør den fulde og konsoliderede form af værket, genoptrykt for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter pålidelige kritiske udgaver af klassikerne. Trykt i London af Knapton-slægten, udgivere aktive i spredningen af akademiske tekster, havde denne udgave bred udbredelse på universitets- og aristokratiske engelske kredse og bidrog til dannelsen af generationer af lærde.

BIBLIOGRAFI OG REFERENCER
ICCU/OPAC SBN: ikke almindelig for londonudgaver; poster skal kontrolleres for tilstedeværelse i italienske biblioteker
WorldCat: Homeri Ilias, Clarke, London 1754 (OCLC at kontrollere for varianter)
British Library Catalogue: Clarke-udgaven af Iliaden, 1754
Brunet, Manuel du libraire, III, col. 265 (entry Homère)
Graesse, Trésor de livres rares et précieux, III, s. 327
Dibdin, Introduction to the Classics, II, s. 54
Lowndes, Bibliographer’s Manual, s. 1102