Stor ammonit - 24 kg - Forstenet skal - Perisphinctid - 41 cm





Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Beskrivelse fra sælger
Smukt kæmpe ammonit, 24 kg. Prøve fra Madagascar. En naturlig hvid fossiliseret emalje og den perfekte spiralform gør dette fossil endnu mere sjældent og værdifuldt. Virkelig et smukt, vidunderligt bevaret eksemplar.
Perisphinctes er en uddød cephalopod (bleksprutte-slægt) tilhørende ammonitterne. Det levede i øvre Jura (172-149 millioner år siden), og dets fossile resterne findes på alle kontinenter.
Det drejer sig om dyr fra marinemiljøer, kendetegnet ved en ydre skal bestående for det meste af calciumcarbonat i form af aragonit, og delvist af en organisk substans af proteinsk natur (conchiolin). Skallen var internt opdelt af septa i flere kamre, hvor bløddyret kun beskæftigede sig i det sidste (boligkammeret). De øvrige, som udgjorde fragmocone (den del af skallen, der var indrettet i kamre), blev brugt som 'luftkamre' (analogt med den nuværende Nautilus), fyldt med gas og kammervæske for at kontrollere organismens svæveevne. Trykket af kammervæskerne blev kontrolleret af en tynd organisk rørstruktur, rigt vasculiseret og delvist mineraliseret (sifonen), som gennemgik alle septa og tillod udveksling af væske fra blodet og de bløde væv i dyret til kamrene gennem en osmotisk proces.
Smukt kæmpe ammonit, 24 kg. Prøve fra Madagascar. En naturlig hvid fossiliseret emalje og den perfekte spiralform gør dette fossil endnu mere sjældent og værdifuldt. Virkelig et smukt, vidunderligt bevaret eksemplar.
Perisphinctes er en uddød cephalopod (bleksprutte-slægt) tilhørende ammonitterne. Det levede i øvre Jura (172-149 millioner år siden), og dets fossile resterne findes på alle kontinenter.
Det drejer sig om dyr fra marinemiljøer, kendetegnet ved en ydre skal bestående for det meste af calciumcarbonat i form af aragonit, og delvist af en organisk substans af proteinsk natur (conchiolin). Skallen var internt opdelt af septa i flere kamre, hvor bløddyret kun beskæftigede sig i det sidste (boligkammeret). De øvrige, som udgjorde fragmocone (den del af skallen, der var indrettet i kamre), blev brugt som 'luftkamre' (analogt med den nuværende Nautilus), fyldt med gas og kammervæske for at kontrollere organismens svæveevne. Trykket af kammervæskerne blev kontrolleret af en tynd organisk rørstruktur, rigt vasculiseret og delvist mineraliseret (sifonen), som gennemgik alle septa og tillod udveksling af væske fra blodet og de bløde væv i dyret til kamrene gennem en osmotisk proces.

