Nicolò Zarcone - Frammento di un Sé Evanescente





Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Nicolò Zarcone præsenterer Frammento di un Sé Evanescente, en original akrylmaling (50 × 40 cm) signeret og dateret 2026, i fremragende stand, fremstillet i Italien og solgt direkte af kunstneren, i Contemporaneo-stilen.
Beskrivelse fra sælger
Det er et unikt værk uden sammenligning, hvor tilskueren mister sig selv og ikke finder sig igen for at definere noget eller nogen.
Og det eneste spørgsmål, man kan stille sig, når man ser værket, er:
Hvor meget af os forbliver defineret, når vi mister konturerne?
Bio: Nicolò Zarcone, født i La Spezia, klasse 86, fødes som musiker/guitarist, hvor han gør sin passion til sit arbejde i mindst et årti. Lidenskabsfuld kunstner siden barndommen, opdager han maleværktøjer og lærreder som en ekspressiv form for udtryk for tre år siden, hvorefter han begynder en indre rejse drevet af nødvendigheden af at omopfinde sig som kunstner for at give stemme til hver af hans følelser og visuelle fornemmelser.
Zarcone afviger modigt fra den figurative repræsentation for at omfavne et visuel sprog, der er ren sjæl-verbum. Hans kunst, centreret omkring arketypen af ikke--subjektet, manifesterer sig gennem en eksplosion af farver, der danser i en koreografi både studeret og samtidig instinktiv.
Hver penselstrøg, formet med blidheden fra en melodi og styrken af en primitiv følelse, formar et univers, hvor den malede substans bliver et et middel til en sensorisk og indre oplevelse. Hans værker er en opløsning af grænsen mellem det synlige og det opfattelige, hvor lys og skygge smelter sammen i en enestående, sublim harmoni. Betrakteren inviteres på en æstetisk rejse, der går ud over blot betragningen. I en æra domineret af behovet for at genkende og kategorisere, står Zarcones kunst som en fri havn, en oase hvor intuition og følelse hersker. Hans lærreder, allerede rost ved flere gruppeudstillinger, er ikke malerier, men visuelle ekkoer af farlige/chorale af farvesyn, der klinger i os med delikatesse eller brag afhængigt af deres intime natur. Det er en invitation til at aflægge sig alle fordomme og lade sig føre af farvens opråbende strømme. Begyndelsen på denne æstetiske dialog er en uundgåelig mulighed for at konfrontere den udtryksfulde kraft hos en kunstner, der har gjort abstraktion til sit manifest."
Det er et unikt værk uden sammenligning, hvor tilskueren mister sig selv og ikke finder sig igen for at definere noget eller nogen.
Og det eneste spørgsmål, man kan stille sig, når man ser værket, er:
Hvor meget af os forbliver defineret, når vi mister konturerne?
Bio: Nicolò Zarcone, født i La Spezia, klasse 86, fødes som musiker/guitarist, hvor han gør sin passion til sit arbejde i mindst et årti. Lidenskabsfuld kunstner siden barndommen, opdager han maleværktøjer og lærreder som en ekspressiv form for udtryk for tre år siden, hvorefter han begynder en indre rejse drevet af nødvendigheden af at omopfinde sig som kunstner for at give stemme til hver af hans følelser og visuelle fornemmelser.
Zarcone afviger modigt fra den figurative repræsentation for at omfavne et visuel sprog, der er ren sjæl-verbum. Hans kunst, centreret omkring arketypen af ikke--subjektet, manifesterer sig gennem en eksplosion af farver, der danser i en koreografi både studeret og samtidig instinktiv.
Hver penselstrøg, formet med blidheden fra en melodi og styrken af en primitiv følelse, formar et univers, hvor den malede substans bliver et et middel til en sensorisk og indre oplevelse. Hans værker er en opløsning af grænsen mellem det synlige og det opfattelige, hvor lys og skygge smelter sammen i en enestående, sublim harmoni. Betrakteren inviteres på en æstetisk rejse, der går ud over blot betragningen. I en æra domineret af behovet for at genkende og kategorisere, står Zarcones kunst som en fri havn, en oase hvor intuition og følelse hersker. Hans lærreder, allerede rost ved flere gruppeudstillinger, er ikke malerier, men visuelle ekkoer af farlige/chorale af farvesyn, der klinger i os med delikatesse eller brag afhængigt af deres intime natur. Det er en invitation til at aflægge sig alle fordomme og lade sig føre af farvens opråbende strømme. Begyndelsen på denne æstetiske dialog er en uundgåelig mulighed for at konfrontere den udtryksfulde kraft hos en kunstner, der har gjort abstraktion til sit manifest."

