Van Haecht/Barlandus - Hertoghen van Brabant - 1612





Føj til dine favoritter for at få en alarm når auktionen starter.

Specialiseret i gamle bøger med fokus på teologiske stridigheder siden 1999.
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Beskrivelse fra sælger
LA CATENA DEI SOVRANI: IKONOGRAFI AF DINASTI OG ARISTOKRATISK MEMORIE I DE NEDERLANDE
Denne 1612-udgave af Chroniicke vande hertoghen van Brabant repræsenterer et af de mest fuldkomne redaktionelle systemer til opbygningen af aristokratisk identitet i de sydlige Nederlandene under den habsburgske æra. Det drejer sig ikke blot om en kronik, men om et sandt redskab til magtens fremstilling, hvor hertugelige slægtsled bliver oversat til en visuel og narrativ sekvens, der er koherent og i stand til at legitimere nuet gennem monumentaliseringen af fortiden. Adelsstanden hos Brabants hertuger fremtræder ikke blot i beretning, men udvises og gøres håndgribelig gennem et systematisk galleri af portrætter, der fungerer som et ikonisk arkiv for suveræniteten. Den nederlandske version af Laurens van Haecht, afledt af Barlandus’ latinske matriz, udvider publikum og styrker værkets identitetspotentiale ved at sætte det i en kulturel kontekst, hvor folkesprog, historisk memoria og aristokratisk bevidsthed flettes sammen. Udgivelsen med Plantin-Moretus-adressen i 1612 konsoliderer dette projekt og forvandler bindet til en repræsentativ genstand rettet mod et publikum, der er bevidst om slægtens symbolske værdi og dynastiets kontinuitet.
MARKET VALUE
For et komplet eksemplar af 1612-trykket ligger markedet i et skønsmæssigt interval mellem 800 og 1.500 euro for et normalt men helt eksemplar med bevarende tavler.
PHYSICAL DESCRIPTION AND CONDITION
Samhængende bind med tydelige nervier, mangler og slidmærker. Ex libris med familien Van Havres våben.
Legenden indgraveret under det baronale våben: “E. Van Havre”, hvilket sandsynligvis angiver Émile / Eugène / Engelbert. Arveligt perspektiv taler til et våbenbaron i de sydlige Nederlandene (brabantinske/flamandske område), løver som støtte, typisk for høj-aristokratisk heraldik, den noble korona over skjoldet, en kompleks sammensætning med partitioner og slægtsymboler.
Tekst i gotisk typografi fordelt på to kolonner og et illustrativt apparat bestående af en titelvignet og 42 kobberstik-tegninger i fuld side af hertugerne af Brabant, indgraveret med stærk plastisk virkning og tiltænkt en næsten museal sekventiel læsning. Generel bruning, slidpræg. I ældre bøger, med en flersidig historie, kan der forekomme enkelte fejl, som ikke nødvendigvis fremhæves i beskrivelsen. S. (2); 8nn; 232; 4nn; (2).
FULL TITLE AND AUTHOR
Chroniicke vande hertoghen van Brabant.
Antwerpen, Plantiinschen Winckel, 1612.
Laurens van Haecht Goidtsenhoven, Adrianus Barlandus.
CONTEXT AND SIGNIFICANCE
Værket placerer sig i hjertet af den aristokratiske kultur i de sydlige Nederlande, hvor dynastisk memoria ikke blot er erhvervelse af viden, men et politisk apparat. Adelen af Brabants hertuger opbygges som en uafbrudt linje, en genealogisk kæde der gennem århundrederne fremstår som grundlag for territoriell legitimitet. I denne forstand fungerer Chroniicke som et retropektivt spekulum principis: det uddanner ikke monarken, det grundlægger ham symbolske gennem en visuel og historisk kontinuitet.
Sekvensen af de 42 portrætter er ikke dekorativ, men strukturel: hver hertug isoleres, monumenteres og sættes ind i en kumulativ fortælling, der omdanner successionen til en form for politisk evighed. Tildelingen til Otto van Veen og Jan II Collaert’ kunstneriske kreds placerer projektet i et dannelses/ humanistisk orienteret miljø, hvor billedet er et viden- og propagandaværktøj. Bemærkningen “nae ’t leven” antyder en prétention til autenticitet, der styrker den dokumentariske værdi af affigierne, selv om de er ideelle rekonstruktioner.
Fra aristokratisk synspunkt udfører bogen en essentiel funktion: den gør adelens kontinuitet synlig som en indkarneret tilstand. Det er ikke kun blodet, der videregives, men også ansigtet, kroppens holdning og autoriteten. Læseren gennemgår en ægte galleri af magt, hvor hvert billede bekræfter og styrker det foregående og skaber en sammenhængende og overbevisende visuel memoria. I denne forstand forudser Chroniicke moderne former for dynastisk repræsentation og kan læses som et ikonografisk atlas over suveræniteten i territorialt forstand.
BIOGRAPHY OF THE AUTHOR
Laurens van Haecht Goidtsenhoven blev født i Mechelen i 1527 og døde sandsynligvis i Antwerpen i 1603. En skikkelse bundet til de urbane og lærde kredse i de sydlige Nederlandene, var han forfatter og oversætter engageret i udbredelsen af historiske og antiquariske tekster på folkesprog. Hans virke placerer sig i en afgørende kulturel overgangstid, hvor humanistisk viden gradvist bliver tilgængelig for et bredere publikum. Chroniicke udgør hans mest betydningsfulde bidrag og formår at omdanne en latinsk tradition til et delt identitetsværk.
BIOGRAPHY OF THE ORIGINAL AUTHOR
Adrianus Barlandus, født i Baarland i 1486 og død i Leuven i 1538, var en af De nederlandske områders fremtrædende humanister. Professor ved Collegium Trilingue og i dialog med Erasmus, lagde han store dele af sin produktion i historien om de provinsielle nederlandske områder. Hans historiske værk, båret af humanistisk strenghed og kildeforhold, udgør den base, som Van Haechts nederlandske version bygger videre på og udbreder.
PRINTING HISTORY AND CIRCULATION
Teksten stammer fra Ducum Brabantiae Chronica af Barlandus og oplever en første systematisering på folkemål i 1606-udgaven trykt i Antwerpen af Jan Baptista Vrients. Udgivelsen i 1612, solgt ved Plantiinschen Winckel af Moretus, betragtes generelt som anden udgave eller ny kommerciel udgivelse med stort set identisk indhold men fornyet redaktionel præsentation. Denne handling vidner om værkets succes og dets integration i Plantin’s store trykkeristrøm, som sikrer spredning og prestige. Den mulige erhvervelse af Vrients-kopier af Moretus indikerer en material kontinuitet ud over den redaktionelle. Den lange cirkulation af graveringerne, genbrugt i senere sammenhænge, bekræfter den ikonografiske cyklus’ autonome værdi og dets tidlige popularitet.
BIBLIOGRAPHY AND REFERENCES
DBNL, Chroniicke vande Hertoghen van Brabant, værkets kort, identifikation af 1612 som anden udgave af den nederlandske version
DBNL, Repertorium van geschiedschrijvers in Nederland 1500-1800, post Haecht goidtsenhoven, Laurens van
Google Books, Ghent University eksemplar, Plantin-Moretus typografisk aftryk og illustrativ beskrivelse
Van Someren, Beschrijvende catalogus van gegraveerde portretten van Nederlanders, omtale af den nye udgivelse og af den ikonografiske serie
Funck, Die deutschen Bücherillustrationen der Gotik und Renaissance, no. 327
Graesse, Trésor de livres rares et précieux, vol. III, s. 195
Lipperheide, Sammlung für Kostümwissenschaft, Gb 13
Lovaniensia, Scholars, Adrianus Barlandus (1486-1538), biografisk profil
Cataloghi d’asta Invaluable e Arenberg Auctions, materielle beskrivelser og salgssresultater for 1612-udgaven
De Slegte, antiquarisk note om Vrients-kopiernes cirkulation og Plantin-Moretus’ indgreb
Sælger's Historie
LA CATENA DEI SOVRANI: IKONOGRAFI AF DINASTI OG ARISTOKRATISK MEMORIE I DE NEDERLANDE
Denne 1612-udgave af Chroniicke vande hertoghen van Brabant repræsenterer et af de mest fuldkomne redaktionelle systemer til opbygningen af aristokratisk identitet i de sydlige Nederlandene under den habsburgske æra. Det drejer sig ikke blot om en kronik, men om et sandt redskab til magtens fremstilling, hvor hertugelige slægtsled bliver oversat til en visuel og narrativ sekvens, der er koherent og i stand til at legitimere nuet gennem monumentaliseringen af fortiden. Adelsstanden hos Brabants hertuger fremtræder ikke blot i beretning, men udvises og gøres håndgribelig gennem et systematisk galleri af portrætter, der fungerer som et ikonisk arkiv for suveræniteten. Den nederlandske version af Laurens van Haecht, afledt af Barlandus’ latinske matriz, udvider publikum og styrker værkets identitetspotentiale ved at sætte det i en kulturel kontekst, hvor folkesprog, historisk memoria og aristokratisk bevidsthed flettes sammen. Udgivelsen med Plantin-Moretus-adressen i 1612 konsoliderer dette projekt og forvandler bindet til en repræsentativ genstand rettet mod et publikum, der er bevidst om slægtens symbolske værdi og dynastiets kontinuitet.
MARKET VALUE
For et komplet eksemplar af 1612-trykket ligger markedet i et skønsmæssigt interval mellem 800 og 1.500 euro for et normalt men helt eksemplar med bevarende tavler.
PHYSICAL DESCRIPTION AND CONDITION
Samhængende bind med tydelige nervier, mangler og slidmærker. Ex libris med familien Van Havres våben.
Legenden indgraveret under det baronale våben: “E. Van Havre”, hvilket sandsynligvis angiver Émile / Eugène / Engelbert. Arveligt perspektiv taler til et våbenbaron i de sydlige Nederlandene (brabantinske/flamandske område), løver som støtte, typisk for høj-aristokratisk heraldik, den noble korona over skjoldet, en kompleks sammensætning med partitioner og slægtsymboler.
Tekst i gotisk typografi fordelt på to kolonner og et illustrativt apparat bestående af en titelvignet og 42 kobberstik-tegninger i fuld side af hertugerne af Brabant, indgraveret med stærk plastisk virkning og tiltænkt en næsten museal sekventiel læsning. Generel bruning, slidpræg. I ældre bøger, med en flersidig historie, kan der forekomme enkelte fejl, som ikke nødvendigvis fremhæves i beskrivelsen. S. (2); 8nn; 232; 4nn; (2).
FULL TITLE AND AUTHOR
Chroniicke vande hertoghen van Brabant.
Antwerpen, Plantiinschen Winckel, 1612.
Laurens van Haecht Goidtsenhoven, Adrianus Barlandus.
CONTEXT AND SIGNIFICANCE
Værket placerer sig i hjertet af den aristokratiske kultur i de sydlige Nederlande, hvor dynastisk memoria ikke blot er erhvervelse af viden, men et politisk apparat. Adelen af Brabants hertuger opbygges som en uafbrudt linje, en genealogisk kæde der gennem århundrederne fremstår som grundlag for territoriell legitimitet. I denne forstand fungerer Chroniicke som et retropektivt spekulum principis: det uddanner ikke monarken, det grundlægger ham symbolske gennem en visuel og historisk kontinuitet.
Sekvensen af de 42 portrætter er ikke dekorativ, men strukturel: hver hertug isoleres, monumenteres og sættes ind i en kumulativ fortælling, der omdanner successionen til en form for politisk evighed. Tildelingen til Otto van Veen og Jan II Collaert’ kunstneriske kreds placerer projektet i et dannelses/ humanistisk orienteret miljø, hvor billedet er et viden- og propagandaværktøj. Bemærkningen “nae ’t leven” antyder en prétention til autenticitet, der styrker den dokumentariske værdi af affigierne, selv om de er ideelle rekonstruktioner.
Fra aristokratisk synspunkt udfører bogen en essentiel funktion: den gør adelens kontinuitet synlig som en indkarneret tilstand. Det er ikke kun blodet, der videregives, men også ansigtet, kroppens holdning og autoriteten. Læseren gennemgår en ægte galleri af magt, hvor hvert billede bekræfter og styrker det foregående og skaber en sammenhængende og overbevisende visuel memoria. I denne forstand forudser Chroniicke moderne former for dynastisk repræsentation og kan læses som et ikonografisk atlas over suveræniteten i territorialt forstand.
BIOGRAPHY OF THE AUTHOR
Laurens van Haecht Goidtsenhoven blev født i Mechelen i 1527 og døde sandsynligvis i Antwerpen i 1603. En skikkelse bundet til de urbane og lærde kredse i de sydlige Nederlandene, var han forfatter og oversætter engageret i udbredelsen af historiske og antiquariske tekster på folkesprog. Hans virke placerer sig i en afgørende kulturel overgangstid, hvor humanistisk viden gradvist bliver tilgængelig for et bredere publikum. Chroniicke udgør hans mest betydningsfulde bidrag og formår at omdanne en latinsk tradition til et delt identitetsværk.
BIOGRAPHY OF THE ORIGINAL AUTHOR
Adrianus Barlandus, født i Baarland i 1486 og død i Leuven i 1538, var en af De nederlandske områders fremtrædende humanister. Professor ved Collegium Trilingue og i dialog med Erasmus, lagde han store dele af sin produktion i historien om de provinsielle nederlandske områder. Hans historiske værk, båret af humanistisk strenghed og kildeforhold, udgør den base, som Van Haechts nederlandske version bygger videre på og udbreder.
PRINTING HISTORY AND CIRCULATION
Teksten stammer fra Ducum Brabantiae Chronica af Barlandus og oplever en første systematisering på folkemål i 1606-udgaven trykt i Antwerpen af Jan Baptista Vrients. Udgivelsen i 1612, solgt ved Plantiinschen Winckel af Moretus, betragtes generelt som anden udgave eller ny kommerciel udgivelse med stort set identisk indhold men fornyet redaktionel præsentation. Denne handling vidner om værkets succes og dets integration i Plantin’s store trykkeristrøm, som sikrer spredning og prestige. Den mulige erhvervelse af Vrients-kopier af Moretus indikerer en material kontinuitet ud over den redaktionelle. Den lange cirkulation af graveringerne, genbrugt i senere sammenhænge, bekræfter den ikonografiske cyklus’ autonome værdi og dets tidlige popularitet.
BIBLIOGRAPHY AND REFERENCES
DBNL, Chroniicke vande Hertoghen van Brabant, værkets kort, identifikation af 1612 som anden udgave af den nederlandske version
DBNL, Repertorium van geschiedschrijvers in Nederland 1500-1800, post Haecht goidtsenhoven, Laurens van
Google Books, Ghent University eksemplar, Plantin-Moretus typografisk aftryk og illustrativ beskrivelse
Van Someren, Beschrijvende catalogus van gegraveerde portretten van Nederlanders, omtale af den nye udgivelse og af den ikonografiske serie
Funck, Die deutschen Bücherillustrationen der Gotik und Renaissance, no. 327
Graesse, Trésor de livres rares et précieux, vol. III, s. 195
Lipperheide, Sammlung für Kostümwissenschaft, Gb 13
Lovaniensia, Scholars, Adrianus Barlandus (1486-1538), biografisk profil
Cataloghi d’asta Invaluable e Arenberg Auctions, materielle beskrivelser og salgssresultater for 1612-udgaven
De Slegte, antiquarisk note om Vrients-kopiernes cirkulation og Plantin-Moretus’ indgreb
