Tristan Mottier - Nordeuil - XL

30 udgaver af dette værk
4/30 af dem er vist.
Dimensioner: 60/40 cm

Svævet væk i et koldt og øde landskab står et ensomt hus overfor uendeligheden. Den grå lys afslører næppe konturerne, som om det tøver med at vise det hele. Det ser ud til at holde sig oprejst af instinkt, af stædighed, også af træthed — ligesom manden, der kunne bo deri.

Rundt omkring ingenting.
Stillheden, tågen, den tykke luft, der trykker verden ned.
En atmosfære der ikke beskytter: den udstiller. Den nødtørre. Den viser det, som man normalt skjuler.

Denne scene er ikke et landskab.
Det er en åndstilstand blevet materialiseret.

Man læser her den frivillige ensomhed, den indre slid, stilheden forladt af støj, afvisningen af systemet, jagten efter et sted hvor man endelig kan trække vejret — selvom luften er tung.
Det er en rå, næsten primitiv vision af en mand der har valgt at døje væk lidt for at finde sig selv helt.

Huset bliver et spejl:
et sårt, vedholdende tilflugtssted bygget ved grænsen mellem udholdenhed og opgivelse.
En tilflugtssted for dem der går alene, for dem der fortsætter trods udmattelsen, for dem der kender depression uden nogensinde at bruge ordet.

Værket fanger dette øjeblik, hvor man ikke længere flygter for verden …
man træder ud.
Man bliver en anden.
Man bliver ensom af sig selv.