Tyske stater. 41 different OLD coins 1773-1873 including silver






Over 10 års erfaring med speciale i tyske og centraleuropæiske mønter. Arbejder hos Fritz Rudolf Künker GmbH.
| € 100 | ||
|---|---|---|
| € 80 | ||
| € 16 | ||
Catawikis køberbeskyttelse
Din betaling er sikker hos os, indtil du modtager din genstand.Se flere oplysninger
Trustpilot 4.4 | %{antal} anmeldelser
Bedømt som Fremragende på Trustpilot.
Sæt af sølvmønter fra tyske lande med 41 forskellige gamle mønter fra 1773-1873, herunder sølvmønter i høj kvalitet med kejserlige temaer og konger, som er sjældne.
Beskrivelse fra sælger
Skal ses (!) - venligst kig på billederne.
Tyske stater, attraktivt lot med 40 forskellige mønter fra det 18. og 19. århundrede inklusive adskillige sølvmønter, bedre typer og bedre kvaliteter. Attraktiv samling
Venligst kig på vores andre Catawiki-auktioner for flere møntsamlinger, og/eller tilføj os til dine favoritter for nemt at finde vores fremtidige auktionslot.
Bud med tillid. AG-Worldcoins, over 7000 lots solgt på Catawiki. Højt feedbackscore.
Vurder venligst dette parti med henvisning til de medfølgende billeder.
Vil blive sendt med registreret brev.
Jeg opkræver kun 1x fragtomkostninger, når du køber flere partier i samme auktion.
Du er velkommen til at byde på mine andre varer:
https://veiling.catawiki.nl/aanbod/hamaca
Ekstra information:
TYSKE DELSTATER
Selvom oprindelsen af det tyske rige kan spores til Verdun-traktaten, der overgav Karls den Stores områder øst for Rhinen til den tyske prins Ludvig, var det i århundreder blot et geografisk udtryk, bestående af hundreder af effektivt autonome store og små stater. Formelt set svor staterne troskab til den hellige romerske kejser, som også var en tysk konge, men efterhånden som kejserne viste mindre og mindre interesse for Tyskland, blev den reelle magt overdraget til stormændene i de enkelte stater. Rygmarven i riget kulminerede med det tragiske slutspil i Trediveårskrigen, 1618-1648, som ødelagde store dele af Tyskland, ødelagde landbruget og den middelalderlige handelsstatus og afsluttede Habsburgernes forsøg på at forene Tyskland. Ramt af mangel på ressourcer mistede den kejserlige myndighed al magt. På dette tidspunkt omfattede Tyskland anslået 1.800 individuelle stater, nogle med en befolkning på så lidt som 300. Det nylige tyske rige (oprettet af Bismarck) blev dannet den 14. april 1871, da kongen af Preussen blev tysk kejser, Wilhelm I. Det nye rige bestod af 4 kongeriger, 6 storhertugdømmer, 12 hertugdømmer og fyrstedømmer, 3 frie byer og den ikke-autonome provins Alsace-Lorraine. Staterne havde ret til at udstede guld- og sølvmønter med en værdi over 1 Mark; mønter på 1 Mark og under var almindelige udstedelser for riget.
MINT MARKS
A - Berlin, 1750-dato
A - Clausthal (Hannover), 1833-1849
B - Bayreuth, Franconia (Preussen), 1796-1804 B - Breslau (Preussen, Slesien), 1750-1826
B - Brunswick (Brunswick), 1850-1860
B - Brunswick (Westfalen), 1809-1813
B - Dresden (Sachsen), 1861-1872
B - Hannover (Brunswick), 1860-1871
B - Hannover (Østfriesland), 1823-1825
B - Hannover (Tyskland) 1872-1878
B - Hannover (Hannover) 1821-1866
B - Hannover (Preussen) 1866-1873
B - Regensburg (Regensburg) 1809
B.H. Frankfurt (Fristaden Frankfurt), 1808 B (rosenkrans) H - Regensburg (Rheinland)
Forbund) 1802-1812
C - Cassel (Westfalen), 1810-1813
C - Clausthal (Brunsvig)
C - Clausthal (Hannover), 1813-1834
C - Clausthal (Westfalen), 1810-1811
C - Dresden (Sachsen), 1779-1804
C - Frankfurt (Tyskland), 1866-1879
D - Aurich (Østfriesland under Preussen), 1750-1806 D - Düsseldorf, Rheinland (Preussen), 1816-1848
D - München (Tyskland), 1872-nu
E - Dresden (Tyskland), 1872-1887
E - Muldenhutten (Tyskland), 1887-1953
F - Dresden (Sachsen), 1845-1858
F - Magdeburg (Preussen), 1750-1806
F - Cassel (Hesse-Cassel), 1803-1807
F - Stuttgart (Tyskland) 1872-dato
G - Dresden (Sachsen), 1833-1844, 1850-1854
G - Glatz (Preussisk Slesvig) 1807-1809
G - Karlsruhe (Tyskland) 1872-nu
G - Stettin i Pommern (Preussen), 1750-1806 GN-BW - Bamberg (Bamberg)
H - Darmstadt (Tyskland) 1872-1882
H - Dresden (Sachsen) 1804-1812
H.K. - Rostock (Rostock) 1862-1864
I - Hamburg (Tyskland)
J - Hamburg (Tyskland) 1873-nu
J - Paris (Westphalia) 1808-1809
M.C. - Brunswick (Brunswick), 1813-14, 1820
P.R. - Dusseldorf (Julich-Berg), 1783-1804
S - Dresden (Sachsen) 1813-1832
S - Hannover (Hannover) 1839-1844
PENGESYSTEM
Indtil 1871 var Mark (Marck) en vægtenhed.
Nordtyske stater indtil 1837
2 Heller = 1 Pfennig
8 pfennige = 1 Mariengroschen 12 pfennige = 1 Groschen
24 Groschen = 1 Thaler
2 Gulden = 1,333 Reichsthaler
1 Speciesthaler (før 1753)
1 Konventions Thaler (efter 1753)
Nordtyske stater efter 1837
12 Pfennige = 1 Groschen 30 Groschen = 1 Thaler
1 Vereinsthaler (efter 1857)
Sydtyske stater indtil 1837
8 Heller = 4 Pfennige = 1 Kreuzer
24 Kreuzer Landmunze = 20 Kreuzer
120 Convention Kreuzer = 2 Convention
Gulden = 1 Convention Thaler
Sydtyske stater efter 1837
8 Heller = 4 Pfennige = 1 Kreuzer
De tyske stater 1857-1871
Som følge af den monetære konvention af 1857 vedtog alle de tyske stater en Vereinsthaler med ensartet vægt, der var 1/30 fin pund sølv. De fortsatte dog med at bruge deres regionale mindre møntenheder til at dele Vereinsthaleren op til småpenge.
Efter den tyske samling i 1871, da det gamle Thaler-system blev opgivet til fordel for Mark-systemet (100 Pfennig = 1 Mark), fortsatte Vereinsthaler med at cirkulere som lovligt betalingsmiddel som en 3 Mark-mønt, og dobbelt Thaler som en 6 Mark-mønt indtil 1908. I 1908 blev Vereinsthaler officielt demonetiseret, og Thaler-mønterne blev erstattet af den nye 3 Mark-mønt, der havde samme specifikationer som den gamle Vereinsthaler. Dobbelt Thaler-mønten blev ikke erstattet, da der ikke var stor efterspørgsel efter en 6 Mark-mønt. Indtil 1930'erne fortsatte den tyske offentlighed med at referere til 3 Mark-mønten som en 'Thaler'.
Påbegyndt 1871 guld
100 pfennig = 1 mark
Regnings- og kreditnotaer tokens
Disse var metalgældsbeviser, der blev brugt til kommercielle og bankmæssige formål på grund af manglen på tilgængelig dattermønt. Disse tokens kunne indløses i tilstrækkelige mængder.
Skal ses (!) - venligst kig på billederne.
Tyske stater, attraktivt lot med 40 forskellige mønter fra det 18. og 19. århundrede inklusive adskillige sølvmønter, bedre typer og bedre kvaliteter. Attraktiv samling
Venligst kig på vores andre Catawiki-auktioner for flere møntsamlinger, og/eller tilføj os til dine favoritter for nemt at finde vores fremtidige auktionslot.
Bud med tillid. AG-Worldcoins, over 7000 lots solgt på Catawiki. Højt feedbackscore.
Vurder venligst dette parti med henvisning til de medfølgende billeder.
Vil blive sendt med registreret brev.
Jeg opkræver kun 1x fragtomkostninger, når du køber flere partier i samme auktion.
Du er velkommen til at byde på mine andre varer:
https://veiling.catawiki.nl/aanbod/hamaca
Ekstra information:
TYSKE DELSTATER
Selvom oprindelsen af det tyske rige kan spores til Verdun-traktaten, der overgav Karls den Stores områder øst for Rhinen til den tyske prins Ludvig, var det i århundreder blot et geografisk udtryk, bestående af hundreder af effektivt autonome store og små stater. Formelt set svor staterne troskab til den hellige romerske kejser, som også var en tysk konge, men efterhånden som kejserne viste mindre og mindre interesse for Tyskland, blev den reelle magt overdraget til stormændene i de enkelte stater. Rygmarven i riget kulminerede med det tragiske slutspil i Trediveårskrigen, 1618-1648, som ødelagde store dele af Tyskland, ødelagde landbruget og den middelalderlige handelsstatus og afsluttede Habsburgernes forsøg på at forene Tyskland. Ramt af mangel på ressourcer mistede den kejserlige myndighed al magt. På dette tidspunkt omfattede Tyskland anslået 1.800 individuelle stater, nogle med en befolkning på så lidt som 300. Det nylige tyske rige (oprettet af Bismarck) blev dannet den 14. april 1871, da kongen af Preussen blev tysk kejser, Wilhelm I. Det nye rige bestod af 4 kongeriger, 6 storhertugdømmer, 12 hertugdømmer og fyrstedømmer, 3 frie byer og den ikke-autonome provins Alsace-Lorraine. Staterne havde ret til at udstede guld- og sølvmønter med en værdi over 1 Mark; mønter på 1 Mark og under var almindelige udstedelser for riget.
MINT MARKS
A - Berlin, 1750-dato
A - Clausthal (Hannover), 1833-1849
B - Bayreuth, Franconia (Preussen), 1796-1804 B - Breslau (Preussen, Slesien), 1750-1826
B - Brunswick (Brunswick), 1850-1860
B - Brunswick (Westfalen), 1809-1813
B - Dresden (Sachsen), 1861-1872
B - Hannover (Brunswick), 1860-1871
B - Hannover (Østfriesland), 1823-1825
B - Hannover (Tyskland) 1872-1878
B - Hannover (Hannover) 1821-1866
B - Hannover (Preussen) 1866-1873
B - Regensburg (Regensburg) 1809
B.H. Frankfurt (Fristaden Frankfurt), 1808 B (rosenkrans) H - Regensburg (Rheinland)
Forbund) 1802-1812
C - Cassel (Westfalen), 1810-1813
C - Clausthal (Brunsvig)
C - Clausthal (Hannover), 1813-1834
C - Clausthal (Westfalen), 1810-1811
C - Dresden (Sachsen), 1779-1804
C - Frankfurt (Tyskland), 1866-1879
D - Aurich (Østfriesland under Preussen), 1750-1806 D - Düsseldorf, Rheinland (Preussen), 1816-1848
D - München (Tyskland), 1872-nu
E - Dresden (Tyskland), 1872-1887
E - Muldenhutten (Tyskland), 1887-1953
F - Dresden (Sachsen), 1845-1858
F - Magdeburg (Preussen), 1750-1806
F - Cassel (Hesse-Cassel), 1803-1807
F - Stuttgart (Tyskland) 1872-dato
G - Dresden (Sachsen), 1833-1844, 1850-1854
G - Glatz (Preussisk Slesvig) 1807-1809
G - Karlsruhe (Tyskland) 1872-nu
G - Stettin i Pommern (Preussen), 1750-1806 GN-BW - Bamberg (Bamberg)
H - Darmstadt (Tyskland) 1872-1882
H - Dresden (Sachsen) 1804-1812
H.K. - Rostock (Rostock) 1862-1864
I - Hamburg (Tyskland)
J - Hamburg (Tyskland) 1873-nu
J - Paris (Westphalia) 1808-1809
M.C. - Brunswick (Brunswick), 1813-14, 1820
P.R. - Dusseldorf (Julich-Berg), 1783-1804
S - Dresden (Sachsen) 1813-1832
S - Hannover (Hannover) 1839-1844
PENGESYSTEM
Indtil 1871 var Mark (Marck) en vægtenhed.
Nordtyske stater indtil 1837
2 Heller = 1 Pfennig
8 pfennige = 1 Mariengroschen 12 pfennige = 1 Groschen
24 Groschen = 1 Thaler
2 Gulden = 1,333 Reichsthaler
1 Speciesthaler (før 1753)
1 Konventions Thaler (efter 1753)
Nordtyske stater efter 1837
12 Pfennige = 1 Groschen 30 Groschen = 1 Thaler
1 Vereinsthaler (efter 1857)
Sydtyske stater indtil 1837
8 Heller = 4 Pfennige = 1 Kreuzer
24 Kreuzer Landmunze = 20 Kreuzer
120 Convention Kreuzer = 2 Convention
Gulden = 1 Convention Thaler
Sydtyske stater efter 1837
8 Heller = 4 Pfennige = 1 Kreuzer
De tyske stater 1857-1871
Som følge af den monetære konvention af 1857 vedtog alle de tyske stater en Vereinsthaler med ensartet vægt, der var 1/30 fin pund sølv. De fortsatte dog med at bruge deres regionale mindre møntenheder til at dele Vereinsthaleren op til småpenge.
Efter den tyske samling i 1871, da det gamle Thaler-system blev opgivet til fordel for Mark-systemet (100 Pfennig = 1 Mark), fortsatte Vereinsthaler med at cirkulere som lovligt betalingsmiddel som en 3 Mark-mønt, og dobbelt Thaler som en 6 Mark-mønt indtil 1908. I 1908 blev Vereinsthaler officielt demonetiseret, og Thaler-mønterne blev erstattet af den nye 3 Mark-mønt, der havde samme specifikationer som den gamle Vereinsthaler. Dobbelt Thaler-mønten blev ikke erstattet, da der ikke var stor efterspørgsel efter en 6 Mark-mønt. Indtil 1930'erne fortsatte den tyske offentlighed med at referere til 3 Mark-mønten som en 'Thaler'.
Påbegyndt 1871 guld
100 pfennig = 1 mark
Regnings- og kreditnotaer tokens
Disse var metalgældsbeviser, der blev brugt til kommercielle og bankmæssige formål på grund af manglen på tilgængelig dattermønt. Disse tokens kunne indløses i tilstrækkelige mængder.
